Nordiske statsministre besøger Thailand efter flodbølge
printer
Tre nordiske statsministre er i dag i Thailand for bl.a. at mindes ofrene for flodbølgerne ved Det Indiske Ocean. Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har valgt ikke at tage med. Fogh har bebudet, at han måske senere vil rejse til Thailand, hvor mange nordiske borgere er blevet ofre for katastrofen.

Norges statsminister, Kjell Magne Bondevik, og Finlands Matti Vanhanen ankom tidligere i dag og sluttede sig til Sveriges Göran Persson. De skal bl.a. drøfte genopbygning med de thailandske myndigheder og deltage i en mindehøjtidelighed under deres to-dages besøg.

De nordiske lande blev særlig hårdt ramt af af katastrofen 2. juledag. 52 svenskere er fundet døde, mens knap 900 fortsat savnes. Norge kan tælle 15 døde, mens 77 savnes, og tallet for Finland er to døde og 174 savnede. Otte danskere er fundet døde, mens 42 savnes.

Den danske statsminister deltager ikke i rejsen. Fogh Rasmussen siger, at han blev inviteret for sent, og at han allerede havde planlagt at rejse til Thailand på et senere tidspunkt.

- Politiken - Nordiske statsministre besøger Thailand efter flodbølge

Skrevetd.  16-01-2005 14:46 16/01-2005 14:46 3996  Fremvisninger 3996 Fremvisninger  1 Kommentar 1 Kommentar


  Kommentarer
1 #1 Webmaster d. 20/01-2005 klokken 15:52:54
Ja, nu ved vi at der er udskrevet valg, så det er nok grunden til at Fogh ikke tog med til Thailand.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.