Ofte stillede spørgsmål - Sådan lægger du et billede op på nettet ved hjælp af www.pics2share.dk
Det der er vigtigt at huske når man vil indsætte et billede er at billedet skal ligge et sted på nettet i forvejen - det er altså ikke nok at man bare har billedet liggende derhjemme på sin harddisk.

Man kan på en anden måde sige, at man ikke rent fysisk lægger et billede ind i sit indlæg, men alene linker til billedet således at billedet fremvises i sit indlæg. Der er derfor lavet denne vejledning i hvordan man lægger et billede op på nettet så billedet er tilgængelig f.eks. til indsættelse i et indlæg her på Dansk Thai Website.

Når man skal lægge sit billede op på nettet, så kan man gøre det på forskellige måder. En oplagt måde er selvfølgelig at lægge billedet op på sin egen hjemmeside. Men ikke alle har en hjemmeside og til dem findes der et væld af gratis og betalingsmuligheder. Vi kigger her på en gratis tjeneste som udemærket dækker vores behov til at have et billede liggende på nettet som vi derved kan linke til.

Siden vi i dette tilfælde benytter hedder Pics2Share og findes på: www.pics2share.dk



Vi vil som så mange gange før benytte billedefilen med DTW's logo. Billedefilen ligger nu på vores harddisk og hedder dtw-logo.jpg.
Inde på Pics2Share klikker vi ganske enkelt på Vælg fil midt på forsiden. Der kommer nu et vindue frem hvor vi vælger den ønskede billedefil på harddisken.

Se nedenstående eksempel:



Såfremt man ønsker at skrive nogle Tags til billedet vi vil lægge op på nettet, så kan det gøres i feltet nedenunder. I dette tilfælde med Dansk Thai Website's logo vil vi f.eks. skrive følgende i tags: dansk, thai, website, dtw, logo

Bemærk at orderne i tags er adskilt af komma. Grunden til at vi i dette tilfælde vælger at skrive noget i tags er at billedet så er lettere at finde ved søgning.

Se nedenstående eksempel:



Nu er det så tid til at lægge billedet op på nettet fra vores harddisk. Det gøres ved et klik på UPLOAD.
Billedet vil nu blive uploadet og alt efter billedet størrelse og ens hastighed vil det tage fra få sekunder til nogle sekunder. Når billedet er lagt op på nettet, så kommer vi frem til en ny side.

Se nedenstående eksempel:



En kopi af dit billede på harddisken er nu lagt op på nettet og du kan nu nu benytte billedet til indsættelse i f.eks. indlæg på Dansk Thai Website eller andre steder på internettet.

Linket til billedet kan ses og kopieres fra feltet Sponsor dansk-thai.dk BB link.

Se nedenstående eksempel:



Tryk med musen i feltet under Sponsor dansk-thai.dk BB link og hele linjen bliver blå. Tryk nu på Ctrl og c tasten for at kopier. Linket til billedet og de nødvendige BB-koder er nu klar til indsættelse i dit indlæg. Man sætter ind ved hjælp af Ctrl og v tasten det ønskede sted i indlægget.

Det er selvfølgelig også muligt at højre-klikke med musen i feltet under Sponsor dansk-thai.dk BB link og vælge Kopier og så indsætte i indlægget ved at højreklikke igen og vælge Indsæt. Det er alene en smagssag om man gør det på den ene eller anden måde.

Se nedenstående eksempel hvor link og BB-kode indsættes i et indlæg:



Billedet's link og de nødvendige BB-koder er nu indsat i indlægget. Resultatet vil se ud som følgende eksempel:



Der er på www.pics2share.dk også muligt at oprette sig som bruger og det åbner naturligvis op for flere muligheder end dem som vi valgte at beskrive i denne vejledning. Men det kan du selv rode videre med, hvis lysten er til det.

God fornøjelse :-)

Administrationen på Dansk Thai Website