Myndigheder ignorerede tsunami-risiko
printer
Thailandske eksperter kunne have udsendt en tsunami-advarsel allerede en time før de første flodbølger ramte kysten med dødelige følger.

Tre danskere mistede livet, da de op til 10 meter høje bølger ramte turistområder i Thailand, og 13 andre frygtes at have lidt samme skæbne.

De meteorologiske eksperter blev oplyst om jordskælvet i det Indiske Ocean, men håbede, at det ikke ville sætte gang i flodbølger, og for at beskytte den Thailandske turistindustri udstedte man derfor ikke en advarsel.

Turde ikke udstede advarsel
Det skriver den ansete thailanske avis The Nation i dag. Avisen har talt med kilder, der var til stede ved det hastemøde, der blev holdt kort efter, at jordskælvet blev registreret.

»En meget vigtig faktor i diskussionen var, at det er højsæson for turismen, og at hotellerne næsten er 100 procent fyldt op. Hvis vi havde udstedt en advarsel, der havde ført til evakuering, hvad ville der så ske? Turisterhvervet ville øjeblikkeligt blive mærket. Vores departement ville ikke kunne håndtere sådan en situation, og vi ville gå under, hvis flodbølgen ikke kom«, siger kilden til avisen.

Troede ikke det ville ramme Thailand
I første omgang fik meteorologerne at vide, at jordskælvet havde haft en styrke på 8,1 på Richter skalaen. Senere viste det sig at være 9,0.

»Vi troede ikke, der ville blive efterfølgende seismiske bølger, fordi et lignende jordskælv i 2002, der målte 7,6 på Richter skalaen, ikke påvirkede Thailand«, siger et anonymt medlem af det meteorologiske departement.

Han nævner derudover, at man troede, at øen Sumatra ville fungere som en naturlig barriere for eventuelle bølger.

Hundredevis af døde turister
Jordskælvet viste sig dog at sætte gang i voldsomme flodbølger, som især ramte netop de store turistområdet på den Thailandske vestkyst.

Indtil videre er 1.430 omkommet i Thailand, som følge af katastrofen, og tallet ventes at stige til langt flere. Af de omkomne forventes op mod halvdelen at være turister.

Alligevel mener generaldirektøren i det metreologiske departement ikke, at man handlede forkert.

»Jeg mener vi har gjort vores bedste«, siger Supharek Tansrirat-tanawong, der fremhæver, at Thailand ikke var blevet ramt af en tsunami i 300 år.

Han medgiver dog samtidig, at ud af 900 medarbejdere i departementet, er der kun fire jordskælvseksperter.

- Politiken - Myndigheder ignorerede tsunami-risiko
- Berlingske Tidende - Thailand droppede advarsel for at beskytte turismen

Skrevetd.  28-12-2004 14:48 28/12-2004 14:48 5515  Fremvisninger 5515 Fremvisninger  2 Kommentarer 2 Kommentarer


  Kommentarer
dkjohnt #1 dkjohnt d. 29/12-2004 klokken 02:44:07
Typisk Thai mentalitet. Hvor svært kan det være - hvis bølgen nu ikke kom - at informere de mange turister at man ikke tager nogle chancer og at turisternes sikkerhed kommer i første række. Det ville de fleste turister da forstå. Nu efter det er kommet frem at man droppede advarslen for at beskytte turismen må Thai regeringen og de ansvarlige da have en mildt sagt flov smag i munden da foreløbig 1500 er omkommet i Thailand.
36 #2 bahtman d. 29/12-2004 klokken 08:21:42
ja sikke en penge gr:aa-ldighed,
selvom om turister ville havde blevet evakueret fra strandne ville de jo stadiv:ae-lk bruge penge.
mange havde idag v:ae-lret i live, og de havde alle kunne h:ae-lve peneg p:aa-l deres visakort, penge som de kunne bruge i thailand.

pga kynisk penge griskhed er de turistpenge nu ikke tilr:aa-ldhighed mere
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.