Uroen fortsætter i Sydthailand
printer
Inden for de seneste 24 timer er fire mennesker blevet dræbt i det sydlige Thailand. I 2004 har flere end 560 mennesker mistet livet i konflikten i området.

Inden for det seneste døgn er to lærere, en politimand og en embedsmand blevet ofre i de muslimskledede kampe i det sydlige Thailand. Samtidig er en soldat og tre bygningsarbejdere blevet såret under et angreb på en militær konvoj, oplyser det thailandske politi.

»Alle ofrene blev dræbt af mænd på motorcykler«, siger en talsmand for politiet.

Uroen i den sydlige del af Thailand som er muslimsk domineret - modsat resten af landet der hovedsageligt er buddhistisk - er blusset op siden januar.

Der berettes dagligt om angreb på politifolk, soldater, officielle embedsmænd og lærere på statsstyrede skoler. Buddhistiske munke og civile har også mistet livet.

Sikkerhedsrepræsentanter mener, at islamistiske oprørere også planlægger omfattende angreb i hovedstaden Bangkok for at markere etårsdagen for oprørets begyndelse.

Oprøret har i årtier ligget og ulmet under overfladen i det sydlige Thailand. Området var et uafhængigt kongedømme, indtil det i 1902 blev en del af Thailand.

- Berlingske Tidende - Uroen fortsætter i Sydthailand
- Politiken - Skudsikre veste til skolelærere i Thailand

Skrevetd.  22-12-2004 14:56 22/12-2004 14:56 4072  Fremvisninger 4072 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.