Prem Tinsulanonda indsat som midlertidig regent
printer
Thailands kronprins Maha Vajiralongkorn er fortsat i så stor sorg efter faderen, kong Bhumibols død, at han har bedt om at få udskudt sin indsættelse på tronen.

Derfor er Bhumibols fortrolige rådgiver, den 96-årige tidligere premierminister Prem Tinsulanonda, blevet indsat som midlertidig regent.

Hans kongelig højhed Kronprinsen er dybt bekymret for det thailandske folk efter dødsfaldet. Hans eneste ønske er, at folket ikke skal blive forvirrede eller bekymre sig om, hvem der regerer landet eller sidder på tronen. Disse emner giver forfatningen, de kongelige love og traditioner svar på, siger Thailands premierminister Prayuth Chan-ocha i en tv-transmitteret tale.

Den 64-årige kronprins bønfalder alle til at hjælpe hinanden igennem sorgen, før man begynder at tænke på en ny kroningsceremoni.

Først når ligbrændingen er overstået, vil det være det rigtige tidspunkt at overdrage tronen, siger Prayuth.

Endnu vides det dog ikke, hvornår kongens lig skal brændes, men embedsmænd har antydet, at der kan gå op til et år.

En buddhistisk begravelsesceremoni er allerede påbegyndt på det store palads midt i Bangkoks historiske centrum, hvor kongens lig ligger i en udsmykket hal, så de kongelige familiemedlemmer kan sige farvel.

Hallen vil blive åbnet for offentligheden 28. oktober, indtil da må de tusinder af sørgene nøjes med at skrive i en kondolencebog i en anden af paladsets haller.

Kilde: DR

Skrevetd.  16-10-2016 10:27 16/10-2016 10:27 6182  Fremvisninger 6182 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer


  Kommentarer
1 #1 Webmaster d. 16/10-2016 klokken 10:35:28
Vi har en tråd om Prem Tinsulanonda her:
- Prem Tinsulanonda
1 #2 Webmaster d. 16/10-2016 klokken 10:59:24
Omkring udsættelsen af Maha Vajiralongkorn's kroning, så blev Bhumibol også først kronet lang tid efter. Han overtog kronen efter broren Ananda 9. juni 1946 men blev faktisk først kronet den 5. maj 1950.
7308 #3 LeifH d. 20/10-2016 klokken 01:31:02
Brændingen skal vel ske forholdsvis hurtigt..
Ved patriarkens død for et par år siden byggede de en stor firehjulet vogn til procession.

Mon ikke den blever lidt større og flottere denne gang
365 dage...
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.