De amerikanske luftfartsmyndigheder har nedgraderet Thailand til kategori 2 pga. landets flysikkerhed
printer
I går offentliggjort de amerikanske luftfartsmyndigheder, FAA, at Thailand er blevet nedgraderet til at høre hjemme i “kategori 2” når det gælder sikkerhed. Dette sker fordi Thailands flyselskaber og myndigheder ikke retter sig efter internationale retningslinier når det drejer sig om flysikkerhed.

Nedgraderingen til at være et “kategori 2” land vil betyde flere restriktioner for landets flyselskaber iflg. CNN. Bl.a. vil det ikke være muligt for thailandske flyselskaber at åbne nye ruter til USA. Det vil dog ikke have nogen større indflydelse da ingen thailandske flyselskaber p.t. flyver til USA.

Mere alvorligt kan det vise sig at være, hvis europæiske og øst-asiatiske myndigheder vælger at følge amerikanernes kategorisering. Noget der faktisk ofte er tilfældet.

Thailand har siden 1997 hørt hjemme i den bedste “kategori 1”, men må nu altså se sig degraderet. Ifølge FAA fordi landet ikke overholder “internationale minimums standarder”. Det bringer også landets sikkerhedsniveau i gruppe med lande som Angola, Botswana, Sierra Leone og Uruguay.

Umiddelbart efter FAA offentliggjorde sin beslutning har Thailands Premiereminister beordret en omgående gennemgang af landets flysikkerhed.

Thailands største flyselskab, Thai Airways, har også udsendt en pressemeddelelse, hvor de fortæller at beslutningen ingen indflydelse vil få på dem. De nedlagde deres sidste rute til USA i oktober måned. En rute som gik fra Bangkok til Los Angeles.

Læs nærmere på: InsideFlyer.dk

Skrevetd.  02-12-2015 21:08 02/12-2015 21:08 4815  Fremvisninger 4815 Fremvisninger  4 Kommentarer 4 Kommentarer


  Kommentarer
7178 #1 JohnBKK d. 03/12-2015 klokken 15:15:28
Nogle kommentarer fra "Prof. Pilots Rumour Network" :

"ICAO and the FAA appear to have finally had their fill of the corruption, incompetence and accident rate "overseen" by the Thai Department of Civil aviation. First ICAO censured Thailand, and now the US FAA has downgraded the country's aviation to match that of most of Africa."

http://www.pprune...2-faa.html
4342 #2 Thomas72 d. 03/12-2015 klokken 17:49:46
2435 #3 juj d. 03/12-2015 klokken 18:53:38
Har droppet Thai air for længe siden stoler sgu ikke på dem. Desværre.

Busser mini vans same same. Hvad med jernbanen? Jeg skal snart til Phuket så bliver nok med toget. FUT FUT i det mindste er jeg en oplevelse rigere, hvis jeg slipper hel skindet fra det.More sick
1 #4 Webmaster d. 03/12-2015 klokken 20:37:24
Uroen omkring de thailandske luftfartmyndigheders arbejde startede i marts i år, hvor den internationale luftfartsorganisation ICAO første gang påpegede det de kaldte væsentlige problemer med sikkerheden. Det var primært relateret til hvordan myndighederne i Thailand certificere landets luftfartsselskaber.

De thailandske myndigheder fik en frist på 90 dage til at få styr på tingene. De startede da også en recertificering af alle landets luftfartsselskaber, men det var ikke nok til at forhindre, at ICAO i juni gav Thailand et rødt flag på organisationens liste over landenes luftfartssikkerhed. Kun 12 andre lande har røde flag.

Det fik de japanske luftfartmyndigheder og FAA på banen. FAA inspicerede de thailandske luftfartmyndigheder i juli og fandt 41 problematiske issues, som thailænderne skulle få styr på. Ved en opfølgende inspektion i oktober kunne FAA konstatere, at der ikke var kommet tilstrækkelig styr på tingene. Derfor valgte man i denne uge at nedgradere landet til kategori 2.

Det betyder at Thai Airways ikke kan åbne nye USA-ruter. Om to uger kommer EU med sin dom over tilstandene i Thailand.

Læs nærmere på: Check-In.dk
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.