Regeringen lander bred aftale om statsborgerskab
printer
Regeringen har i dag indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Socialdemokraterne om reglerne for at opnå dansk statsborgerskab.

De nye regler ændrer på de krav, som udlændinge skal leve op til for at blive danske statsborgere.

- Nye regler for bestået danskprøve
- Selvforsørget i flere år
- Flere rigtige ved prøven
- Længere tids karantæne ved kriminalitet
- Ikke nok med almindelig lægeerklæring

Udlændinge-, Integrations- og Boligminister Inger Støjberg udtaler:

”Jeg er glad for, at det lykkedes for regeringen at lave en historisk bred aftale. Det at få dansk statsborgerskab er noget helt specielt, og derfor er det også rimeligt, at vi nu hæver barren for, hvornår man kan kalde sig dansk statsborger. Helt konkret strammer vi bl.a. sprogkravene, reglerne for selvforsørgelse og karensperioden for ansøgere, som har begået noget strafbart.”

Herudover indeholder aftalen skærpede krav til indholdet af lægeerklæringer, der kan danne grundlag for dispensation. Stramningerne indebærer bl.a., at ansøgere med psykiske lidelser, herunder PTSD, fremover skal indhente en erklæring fra en speciallæge i psykiatri eller en anden person med lægefaglig baggrund baseret på en forudgående psykiatrisk udredning af ansøgeren.

”Jeg er tilfreds med, at vi med aftalen har skærpet kravene til de lægeerklæringer, der kan danne grundlag for dispensation. På den måde vil Indfødsretsudvalget fremover have et bedre vurderingsgrundlag, når dispensationssagerne skal behandles,” siger Inger Støjberg.

Læs nærmere på:
- Regeringen lander bred aftale om statsborgerskab (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet)
- Sådan er de nye regler for at få dansk statsborgerskab (DR Nyheder)

Skrevetd.  05-10-2015 23:38 05/10-2015 23:38 5248  Fremvisninger 5248 Fremvisninger  3 Kommentarer 3 Kommentarer


  Kommentarer
1 #1 Webmaster d. 06/10-2015 klokken 05:41:16
www.dr.dk/nyheder/htm/grafik/2015/billeder/statsborgerskab_regler_huge.png
Klik på billedet for at se det større
4422 #2 TG950 d. 06/10-2015 klokken 19:37:07
er helt klart overbevist om at politikker fra
V, DF, K, LA, S også burde komme med speciel lægeerklæring inden de lovgiver, ikke bare for udlændinge politik men generelt.
3774 #3 Nirvana d. 07/10-2015 klokken 20:56:18
så infør man doppel statsborgerskabog
og så gør man det svære at få dansk statsborgerskab
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.