Im og Suthida har nu fået visum hjem til Danmark
printer


Im og hendes mor Suthida kan nu komme hjem til Danmark. 3. januar skal de efter planen rejse fra Thailand til Danmark.

- Vi fik en super lykkelig sms her til morgen, om at visum nu var kommet i orden.

Sådan fortæller Tina Kragelund, der er med i støttegruppen, som har kæmpet for at få Im og Suthida Nielsen hjem til Nordjylland.

Im og hendes mor var fredag på ambassaden i Thailand. Her fik de beskeden, om at deres visum nu var kommet i orden, og at det vil blive sendt til dem i løbet af næste uge, så de kan rejse hjem 3. januar.

Støttegruppen har i lang tid arbejdet hårdt for at få netop denne besked.

- Vi har dagligt snakket med pressechefer, spindoktorer og politikere på Christiansborg. Derudover har vi haft fat i Borgerservice og kommunen for at få styr visum.

- Det har været et meget større arbejde, end vi regnede med. Men det gør ikke noget, når det her er udfaldet, siger Tina Kragelund, der er tydeligt glad for, at Im og Suthida nu har fået en hjemrejsedato.

Kilde: Nordjyske.dk

Skrevetd.  06-12-2013 18:29 06/12-2013 18:29 3048  Fremvisninger 3048 Fremvisninger  0 Kommentarer 0 Kommentarer


  Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
  Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.