Aung San Suu Kyi: Valget er en sejr for folket
Demokratiforkæmper Aung San Suu Kyis politiske parti erklærer, at man har vundet 43 ud af de 44 pladser, der var på valg til parlamentet i Myanmar.
»Vi vandt 43 ud af 44 pladser. Vi venter på resultatet i den sidste delstat«, siger Kyi Toe, der er talsmand for Myanmars Nationale Liga for Demokrati (NLD).
Vinder af Nobels fredspris og demokratiforkæmper Aung San Suu Kyi kalder valget i Myanmar, det tidligere Burma, for »en sejr for folket«, efter hendes parti, NLD, har meddelt, at hun har sikret sig en plads i parlamentet. »Det er usædvanligt, at medlemmer af mit parti er glade på dette tidspunkt«, skriver hun i en erklæring.
Hvis valgsejren bliver bekræftet, vil det være en historisk sejr for oppositionslederen, der har været spærret inde af det tidligere militærstyre i størstedelen af de seneste 22 år. De officielle resultater ventes offentliggjort i løbet af en uge.
Iagttagere mener, at det nuværende styre har brug for, at Suu Kyi kommer ind i parlamentet for at styrke regeringens legitimitet og for at få den vestlige verden til at lette sanktionerne mod landet. Selv om hendes parti skulle vinde samtlige 44 pladser, der var på valg ved søndagens suppleringsvalg, ville det ikke rykke ved magtbalancen i parlamentet, der er domineret af militæret og dets politiske allierede.
Læs nærmere på: Suu Kyi: Valget er en sejr for folket (Politiken)

02/04-2012 09:11 3811 Fremvisninger 0 Kommentarer |
Kommentarer
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.