Foto- og video-albummene indeholder billeder og videoer af interesse for brugerne på Thailand
Portalen. Fotoalbummet er på hele 4248 billeder, blandt andet med billeder fra begivenheder
og arrangementer.
Thailand Portalen anvender cookies til at huske dine indstillinger. [Læs nærmere omkring sidens cookies].
Klik venligst på Accepter Cookies for at acceptere sidens cookies.
Stegte, sprøde nudler
Stegte, sprøde nudler (4 pers.)
Vermicelli nudler kan købes i de fleste større supermarkeder eller i asiatiske fødevareforretninger. De sælges i bundter i gennemsigtige cellofanposer og skal brækkes, før de steges. Nudlerne er hvide og meget tynde og er ideelle stegte eller udblødte i varmt vand og derefter tilsat en sauce.
200 g vermicelli nudler
5 dl vegetabilsk olie
2 fed hakket hvidløg
1 hakket løg
200 g finthakket kyllingebrystfilet uden skind eller magert svinekød
125 g hakkede, rå kæmperejer uden skal
2 spsk tomatpuré eller siede dåsetomater
2 spsk fiskesauce
2 spsk citronsaft
2 spsk brun farin
½ bdt. purløg i 2½ cm lange stykker
1 rød chili i strimler
Læg nudlerne i en plastikpose og bræk dem i små stykker. Posen forhindrer nudlerne i at hoppe ud over hele køkkenet.
Varm olien op i en wok eller stor sauterpande. Tilsæt nudlerne, en håndfuld ad gangen, og steg dem, til de svulmer op og bliver sprøde. Det tager kun et minuts tid. Dryp af på fedtsugende papir.
Hæld olien af panden, men lad 2 spsk blive tilbage. Tilsæt hvidløg, løg og kylling og steg kyllingekødet gyldenbrunt.
Vend rejer, saucer, citronsaft og brun farin i retten og steg det 1 minut, til rejerne er færdige. Tilsæt nudlerne og bland dem hurtigt med de øvrige ingredienser. Server retten øjeblikkeligt drysset med purløg og chilistrimler. NB. Kommer retten til at vente, bliver nudlerne bløde. Server den derfor øjeblikkeligt!