Stegt tofu med sød chilisauce


Stegt tofu med sød chilisauce (4 pers.)

Tofu (bønnemasse) kan købes i helsekostforretninger eller asiatiske fødevareforretninger samt i visse grøntforretninger.
Nogle typer tofu kan være fastere i strukturen end andre, men vælg fortrinsvist et stykke fast tofu, der er let at skære.

350 g fast tofu
Hvedemel
Vegetabilsk olie til friturestegning
2 spsk hakkede jordnødder

Chilisauce:
1 spsk vegetabilsk olie
2 gulerødder i strimler
3 fed hakket hvidløg
3 spsk sød Thai chilisauce
3 spsk vand
1 spsk fiskesauce
4 snittede forårsløg

  1. Skær tofuen i tern à 2 cm. Vend ternene i lidt mel og ryst overskydende mel af. Frituresteg tofuternene nogle stykker ad gangen, til de er gylden og sprøde, dryp af på fedtsugende papir og hold dem varme i ovnen ved lav varme.
  2. Chilisauce: Varm olie op i en gryde, tilsæt hvidløg og gulerødder og sauter i 2 minutter. Rør de øvrige sauce-ingredienser i og kog op. Skru ned for blusset og lad saucen simre i 2 minutter, til gulerødderne er møre, men stadig sprøde.
  3. Hæld saucen over de sprøde tofutern, drys hakkede jordnødder over og server retten.
<Opskrifter | Råvarerleksikon | Tilberedningsmetoder>
<Køkkenudstyr | Dekorationer | Thai måltider>