Krydret thai kylling


Krydret thai kylling (4 pers.)

Når man ordner frisk chili, skal man holde hænderne væk fra øjne og læber. Friskhakket chili kan købes på glas i supermarkeder.

2 spsk vegetabilsk olie
1-2 tsk karrypasta
1 fed knust hvidløg
1 finthakket, rød chili
6 hakkede forårsløg
500 g hakket kyllingebrystfilet uden skind og ben
400 g mosede dåsetomater med væde
3 spsk hakket, frisk basilikum

  1. Varm olien op i en wok eller sauterpande, tilsæt karrypasta, hvidløg, chili og forårsløg og lynsteg i 2 minutter. Tilsæt hakket kyllingekød og lynsteg i 3-4 minutter, til kyllingekødet er brunet.
  2. Rør tomater og basilikum i, kog op, skru ned for blusset og lad retten simre uden låg i 8-10 minutter, til det meste af væsken er fordampet.
<Opskrifter | Råvarerleksikon | Tilberedningsmetoder>
<Køkkenudstyr | Dekorationer | Thai måltider>