Foto- og video-albummene indeholder billeder og videoer af interesse for brugerne på Thailand
Portalen. Fotoalbummet er på hele 4248 billeder, blandt andet med billeder fra begivenheder
og arrangementer.
Thailand Portalen anvender cookies til at huske dine indstillinger. [Læs nærmere omkring sidens cookies].
Klik venligst på Accepter Cookies for at acceptere sidens cookies.
Sur-sød thai-fisk
Sur-sød thai-fisk (4 pers.)
Hele fisk er meget populære i Thailand og denne opskrift hører til blandt favoritterne. Har man ikke en stor wok, er det bedre at tilberede to mindre, hele fisk i stedet for én stor.
1 hel, renset fisk (snapper eller brasen) á 1¼ kg
25 g mel
Vegetabilsk olie til stegning
Sur-sød sauce:
2 fed hakket hvidløg
1 hakket løg
1 hakket tomat
1 gulerod i skiver
2 cm finthakket, skrællet, frisk ingefærrod
50 g brun farin
2 spsk fiskesauce
½ dl ris- eller hvidvinseddike
2 tsk majsmel
¾ dl vand
Rens fisken godt og skrab skællene af. Dup tør med køkkenrulle. Lav 4 diagonale snit ind til benet på hver side af fisken. Vend den i mel og ryst overskydende mel af.
Varm olien op i en wok eller stegepande og steg fisken gyldenbrun og sprød på begge sider. Dryp af på fedtsugende papir og hold den varm.
Sur-sød sauce: Hæld det meste af olien af panden, men lad 2 spsk blive tilbage og varm det op. Tilsæt hvidløg og løg og sauter det i 2 minutter. Kom de resterende grønsager og ingefær samt brun farin, fiskesauce og eddike i.
Pisk majsmel og vand sammen og hæld det i panden under omrøring, til saucen koger og jævner. Skru ned for blusset og lad simre i ca. 2 minutter, til grønsagerne er møre, men stadig sprøde. Anret fisken på et serveringsfad og hæld saucen over.