Sprød fisk i chilisauce


Sprød fisk i chilisauce (4 pers.)

Sød thai chilisauce kan købes i asiatiske forretninger og visse supermarkeder. Saucen er både sød og stærk, eftersom den indeholder chilifrø.

500 g lyse fiskefileter
25 g mel
Vegetabilsk olie til stegning

Chilisauce:
2 hakkede løg
2 fed knust hvidløg
2 spsk sammenpresset, brun farin
2 spsk fiskesauce
2 spsk sød Thai chilisauce
1¼ dl vand

  1. Fjern evt. Skind og ben fra fiskefileterne. Skær fiskekødet i 1 cm tykke strimler og vend dem i mel. Ryst overskydende mel af.
  2. Varm ca. 1 cm olie op i bunden af en stor stegepande. Steg fiskestrimlerne gyldne af flere omgange, dryp af på fedtsugende papir og hold dem varme.
  3. Chilisauce: Brug 1 spsk olie fra fisken, tilsæt løg og hvidløg og sauter det i 3 minutter. Rør de resterende sauceingredienser i og kog op. Skru ned for blusset og lad saucen simre i 3-4 minutter, til saucen har en let sirupsagtig konsistens.
  4. Anret fisken på et serveringsfad og hæld saucen over. Server øjeblikkeligt.
<Opskrifter | Råvarerleksikon | Tilberedningsmetoder>
<Køkkenudstyr | Dekorationer | Thai måltider>