Foto- og video-albummene indeholder billeder og videoer af interesse for brugerne på Thailand
Portalen. Fotoalbummet er på hele 4248 billeder, blandt andet med billeder fra begivenheder
og arrangementer.
Thailand Portalen anvender cookies til at huske dine indstillinger. [Læs nærmere omkring sidens cookies].
Klik venligst på Accepter Cookies for at acceptere sidens cookies.
Thai forårsruller
Thai forårsruller (16 stk.)
Små, sprøde, friturestegte forårsruller fyldt med kylling, rejer og bønnespirer.
100 g finthakket kyllingebrystfilet
50 g finthakkede, rå rejer uden skal
1 reven gulerod
100 g bønnespirer
2 forårsløg i skiver
1 cm finthakket, skrællet, frisk ingefærrod
2 tsk soyasauce
2 tsk fiskesauce
2 tsk majsmel
2 spsk vand
16 firkanter á 12 cm forårsrulle- eller wontondej
Vegetabilsk olie til friturestegning
Bland kyllingkød, rejer, gulerod, bønnespirer, forårsløg, ingefær, soya- og fiskesauce i en skål.
Pisk majsmel og vand sammen til en lind dej. Læg 2 tsk fyld på hvert stykke dej i det ene hjørne. Fold snippen over fyldet og fold venstre og højre hjørnesnip ind mod midten, rul rullen sammen, så den ligner en cigar. Pensl kanterne på det fjerde hjørne med majsmelblandingen, så rullen »limes« godt sammen.
Varm olien op i en wok eller dyp sauterpande. Når en brødterning bruner på 40 sekunder, er olien klar til fritering. Frituresteg forårsrullerne ved middelvarme, til de er gyldenbrune på alle sider. Dryp af på køkkenrulle. Server forårsrullerne ledsaget af Sød chilisauce.