Satay


Satay (6-8 pers. som forret)

Kødstrimler marineret i Rød karrypasta og kokosmælk, derefter sat på små træspyd og grillstegt.

1 kg magert, frisk okse-, svine- eller kyllingbrystkød
1¼ dl kokosmælk
1 spsk Rød karrypasta
1 spsk fiskesauce
1 tsk sukker

  1. Fjern alt fedt og brusk fra kødet og skær kødet i 2 x 8-10 cm lange, tynde strimler. Læg dem i et glas- eller porcelænsfad.
  2. Pisk alle øvrige ingredienser sammen og hæld dem over kødet. Bland godt. Stil fadet på køl i adskillige timer, gerne til følgende dag.
  3. Sæt 2 kødstrimler på hvert satay træspyd ved at stikke spydet igennem hvert stykke flere gange som små bølger. (Satay spyd kan udblødes i nogle timer i et fad vand inden brug. Så undgår man, at de brænder under grillningen.)
  4. Grillsteg satay spydene brune på alle sider ved høj varme. Server dem meget varme med Jordnøddesauce til.
<Opskrifter | Råvarerleksikon | Tilberedningsmetoder>
<Køkkenudstyr | Dekorationer | Thai måltider>