Agurkesalat


Agurkesalat (4-6 pers.)

Tynde skiver agurk lagt i en varm, krydret lage. Serveres kold til snacks.

1 lille eller halvstor, skrællet agurk
½ dl vand
1 spsk sukker
½ dl ris- eller hvidvinseddike
2 cm finthakket, skrællet, frisk ingefærrod
½ lille, udkernet, rød chili i skiver

  1. Skær agurken igennem på den lange led og skrab kernerne ud med en teske. Smid kernerne væk. Skær agurken i tynde skiver og læg dem i en skål.
  2. Kog vand og sukker i en lille gryde, til sukkeret er opløst. Tag gryden af blusset, tilsæt eddike og ingefær, hæld lagen over agurkeskiverne og bland godt. Stil på køl i ½ time. Drys chili over salaten inden servering.
<Opskrifter | Råvarerleksikon | Tilberedningsmetoder>
<Køkkenudstyr | Dekorationer | Thai måltider>