Se indlæg
 Udskriv debat
Udenrigsministeriet og kriseberedskabet
rolan
hej kim
jeg tror generelt at vi danskere er et forkælet folkefærd og kan ikke forstå at regeringen ikke straks sætter himmel og hav i bevægelse for vores skyld

prøv bare at se de turister der tænkte mere på at komme hjem i sikkerhed i stedet for at hjælpe til dernede er klar over at nogle blev og hjalp men jeg må nok indrømme at jeg var flov over at være dansker på et tidspunkt
 
paulsenp
Hej Rolan,

Der er ingen grund til at være flov. Kan du være 100% sikker på, at du selv ville have handlet anderledes, hvis det var dig selv, der havde været i den situation? Hvis du selv havde været tæt ved at miste livet og måske havde mistet familiemedlemmer eller venner. Hvis du stod bare i et par badebukser og havde mistet dine penge, pas og øvrige ejendele. Hvis man ikke har været midt i det, kender man ikke sin egen reaktion. Forhåbentlig kommer du aldrig til at opleve det.
Peter
 
jc
Jeg forstår slet ikke, at alle hyler på Udenrigsministeriet i denne situation. Udenrigministeriet skal aktivere sig selv ved større katastrofer, militærkup o.l., men da ikke fordi der springes bomber i et begrænset område.

De tårevædede beretninger vi læser i aviserne, hvor forældre fortæller, hvordan de måtte løbe og deres børn græd er til at brække sig over. Hvis de forældre lige bevarede roen et øjeblik, ville de ikke opskræmme deres egne børn og alt ville forløbe mere roligt.

Danskerne, vi hører om, opfører sig som forkælede børn og vil "reddes" hjem til Danmark med alt betalt. Uanset hvor vi bevæger os i verden er der en risiko, og den må man tage med i sine overvejelser inden man rejser og evt. tegne en "redningsforsikring", men problemet er, at den sparer de fleste, fordi det nok kun sker for naboen.

Jeg har selv oplevet militærkup (Bangkok 1 april 1981) med folk, som blev skudt ned på gaden og har været nødsaget til at blive i min lejlighed i flere dage, men det er hverken noget, som jeg synes kræver redning eller krisehjælp.

Jeg tror blot danskere generelt er blevet for forkælede og forventer, at der altid står nogen parat til at klare problemerne.

mvh jc
Redigeret af jc d. 25/07-2005 10:52
Boet i Bangkok 1980-1983.
 
rolan
hej peter nej det vil jeg heller ikke håbe at jeg kommer til opleve men jeg ved at jeg ikke var taget hjem uden at give en hånd men jeg ville nok sende mit barn søn han er 3 år

og ja det er synd for de menesker som har mistet familie eller venner men nu er det jo ikke lige dem jeg tænkte mest på det var dem som havde mistet verdier og i hvertfald dem der havde ikke havde mistet noget burde havde hjulpet

for de befolkninger der er i områderne det er dem der har mistet mest de har mistet familier arbejde huse tøj penge

så ja det gør mig harm at en turist som selv vælger at tage på ferige
kun tænker på at komme hjem til sikkerheden i dk bare fode noget går galt
Redigeret af rolan d. 25/07-2005 10:58
 
Webmaster
Hejsa JC,

Nu er spørgsmålet jo hellere ikke så meget om Udenrigsministeriet skal hente danskere hjem fra Egypten eller ej, men mere om Udenrigsministeriet har lært noget af flodbølgekatastrofen.

Som jeg læser det, så er Udenrigsministeriet end ikke i stand til at komme med nogle retningslinjer overfor rejseselskaberne til trods for denne "lille ulykke" i Egypten er mange gange mindre end flodbølgekatastrofen.

Kan vi så forvente at Udenrigsministeriet kan oppe sig, når og hvis der kommer en ny flodbølge hvor folk måske igen kun står iført badebukser. Med det seneste jordskælv i mente, så vil jeg ikke være den der kan afvise at vi igen ser en ny flodbølge eller lignende katastrofe i nærmeste tid.

Desuden, så vil jeg give dig ret i at danskerne ofte er urimmelige og forventer for meget. Jeg kunne godt selv tænke mig at komme en tur til Egypten for at se pyramiderne og Kongernes Dal mv., men jeg vil sgu' ikke tage derned sådan som forholdene har været i de seneste år og det syntes jeg at de dansker som sidder nede i Sharm el-Sheikh også skulle have tænkt på noget før - for det kan da ikke komme som en overraskelse at sådan noget kunne og ville ske i Egypten.

Men for at komme tilbage til mit oprindelige spørgsmål.
Følger I jer sikker på at Udenrigsministeriet kan håndtere en ny katastrofe ?
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
paulsenp
Hej igen Rolan,

Vi er jo ikke alle lige stærke, og der kan være mange gode grunde til at rejse hjem hurtigst muligt. En af grundene er f.eks., at mange simpelthen ville rende i vejen for den organiserede hjælp. Hvis man render rundt som enkeltindivider, der hver især har mistet de fleste af sine ejendele, inklusive penge og papirer, ikke længere har noget sted at bo, så tror jeg, at det bedste, de fleste kan gøre, simpelthen er at blive registreret og så ellers komme væk.

Mange er først ankommet indenfor de seneste få dage, og ville, uanset god vilje, nok mest være i vejen. Andre ville alligevel skulle have rejst hjem snart, og mange af dem har sikkert skullet hjem til et ventende job.

Det er da rigtigt, at dem, der har mistet mest, er de lokale, men hvor meget kan en tilfældig feriegæst hjælpe dem? Alene sproget er en svær barriere.

Der er nogle, der har den nødvendige styrke, og som har mulighederne for at være til gavn i sådan en situation, men der er mange flere, der ikke har.

Jeg ville da ønske, at jeg selv kunne være til hjælp, såfremt jeg kom ud for noget lignende, men det ved jeg nok først, når jeg står midt i det.
Peter
 
jc
Hej Webmaster,

NEJ, jeg vil ikke mene at Udenrigsministeriet ville kunne håndtere en situation som tsunamien optimalt, hvis den gentager sig, men det er blot at håbe, at de trods alt har lært noget og får sat hjælpen i gang på et tidligere tidspunkt.

Angående Egypten kunne jeg også tænke mig at se pyramiderne, men jeg vurderer også risikoen for stor.

mvh jc
Boet i Bangkok 1980-1983.
 
jc skrev:
Jeg forstår slet ikke, at alle hyler på Udenrigsministeriet i denne situation. Udenrigministeriet skal aktivere sig selv ved større katastrofer, militærkup o.l., men da ikke fordi der springes bomber i et begrænset område.

De tårevædede beretninger vi læser i aviserne, hvor forældre fortæller, hvordan de måtte løbe og deres børn græd er til at brække sig over. Hvis de forældre lige bevarede roen et øjeblik, ville de ikke opskræmme deres egne børn og alt ville forløbe mere roligt.

Danskerne, vi hører om, opfører sig som forkælede børn og vil "reddes" hjem til Danmark med alt betalt. Uanset hvor vi bevæger os i verden er der en risiko, og den må man tage med i sine overvejelser inden man rejser og evt. tegne en "redningsforsikring", men problemet er, at den sparer de fleste, fordi det nok kun sker for naboen.

Jeg har selv oplevet militærkup (Bangkok 1 april 1981) med folk, som blev skudt ned på gaden og har været nødsaget til at blive i min lejlighed i flere dage, men det er hverken noget, som jeg synes kræver redning eller krisehjælp.

Jeg tror blot danskere generelt er blevet for forkælede og forventer, at der altid står nogen parat til at klare problemerne.

mvh jc



Hey JC

Medgiver dig gerne, at vi dansker er en flok tudefjæser, men mener samtidig, at de forskellige ministeriumer kunne lære af deres mange gentagende fejl.
Har selv oplevet flere kup bla. det du selv nævner i 1981 ligeså september 1985 og 1992. De 2 første, var jeg langt fra urolighederne, så kun lidt armyfolk og tanks køre rundt i byen. Men i 92 skulle jeg afhente et par bekendte i kao san rd. Tog bussen til demokratimonumentet, og da jeg steg ud af bussen og satte foden på jorden brød helvet løs, måtte smide mig på jorden og kravle over til et nærliggende hotel, hvor jeg søgte ly samme med flere 100 såret og dræbte. Jeg var skrækslagene og dybt chokeret. Jeg er jo ik meget for at indrømme det, men der var sgu dømt "smagsprøve" i far's underbukserGrin.
Efter flere timer i dette kaos, fik jeg endelig et lift hjem til soi suan plu hvor jeg kunne sluge dagen mange skrækkelige indtryk.
Da jeg var meget usikker på min situation. Fik jeg næste morgen så denne kvikke ide. jeg slår sgu lige et smut over til den danske ambassade, som ligger tæt ved min bopæl, for at få lidt nyt info. Men til min store overraskelse eller skuffelse, hang der bare et A4 ark på porten med ordene "Lukket pga. uroligheder”
Ved selvfølgelig godt selv, at jeg på dette tidspunkt, ikke kunne forlange et kriseberedskab på ambassaden, men at der ligefrem var lukket!
Besluttede så selv at være min egen krise psykolog, og drog hen på det nærliggende hotel Malaysia og fik en kæmpe skid på i gode venners lag.

Mit point er, at de altid tænker med røvenGrin og på penge frem for menneskerliv!


hippie lao


ps. lillemor klaret det med de rene underbukserneGrin

pps. har en illegalvideo om omtalte uroligheder, som webmaster gerne må uploade
 
jc
Hej deepseadivers,

Under kuppet i 1981 var den danske ambassade i Bangkok åben døgnet rundt og havde løbende telefonkontakt til de danskere, som var tilmeldt ambassaden. Man havde endda arrangeret et SAS DC-10 fly til at holde standby i Don Muang for det tilfælde vi skulle evakueres. Tænk hvad man kunne dengang.

mvh jc
Boet i Bangkok 1980-1983.
 
Spring til debat: