Ruth hævede stemmen mere og mere.

“Danmark har tilpasset sig tidsånden, og Folkekirken vier i dag homoseksuelle. Det er ikke naturligt for to mennesker af samme køn at være sammen. Undskyld mig, men vi er bare ikke fysisk indrettet til det! Og hvad med lesbiske, som åbenbart skal kunne få kunstig befrugtning? To kvinder, der får børn? Det er ikke Guds vilje!”

“Og hvad med pornografi, hva? Hvad med abort? Hvad med incest, hva? Det bliver det næste. Vi har styrken, og vi har troen. Vi lever i et samfund, hvor børn leger med satanisk legetøj. Leger med monstre. Faderhuset vil forandre Danmark. Vi har kraften til det, den samfundsforvandlende kraft. Hvorfor har andre kristne ikke den magt? Fordi de er lunkne. Vi kan kun sejre ved at have et stærkt lederskab, og en disciplineret menighed.”

Det var nu, at Ruth henvendte sig til os fire: “I gymnasieelever (Ruth Evensen tror åbenbart, at RUC er et gymnasium) kan godt gå ud og fortælle alle de andre, at det er sådan, det er.” Hun pegede ned på os. “Det er sådan vi er. Vores kraft vil forvandle Danmark!”

Atter henvendt til sektens medlemmer: “Det er klart, at når man oplever forfærdentlige ting, som det der sker på Nørrebro, så bliver man lidt bange. Men det skal I ikke være. Nørrebro har ikke en chance.