Se indlæg
Sygeplejerskeliv uden grænser: Et fag fyldt med oplevelser
|
|
Webmaster |
Lagt på d. 24/05-2018 15:44
|
Superadministrator Antal indlæg: 6782 |
24-årige Line Højberg blev færdiguddannet fra VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Randers i januar i år. Kort efter rejste hun til Nordnorge, hvor hun nu arbejder på Helgelandssykehuset. Lysten til at arbejde ude i verden blev fodret allerede på studiet, hvor hun var tre måneder i praktik på et hospital i Thailand. Helt fra starten af sygeplejerskeuddannelsen var jeg klar over, at jeg gerne ville i praktik i udlandet, fordi jeg har en trang til at opleve andre dele af verden. Og opleve sygeplejen i en anden kultur. Jeg vil rigtig gerne udfordre mig selv, forklarer 24-årige Line Højberg. Ønsket gik i opfyldelse på den sidste del af uddannelsen, hvor hun var tre måneder i praktik på et hospital i Thailands hovedstad Bangkok. Her prøvede hun både at være på en medicinsk og en kirurgisk afdeling og fik desuden indblik i forskellige sundhedsfremmende tiltag i lokalsamfundet. For eksempel besøgte Line et slumområde, hvor der blev gjort en særlig forebyggende indsats for at hjælpe børn af forældre med misbrugsproblemer. - Ved at tage til Thailand fik jeg virkelig oplevet en helt anderledes kultur end den danske, og jeg fik masser af udfordringer. Jeg var rigtig glad for det, siger Line. Kulturforståelse er vigtigt Hun fortæller, at den kulturelle forskellighed blandt andet gav sig udtryk i, at det i Thailand anses for uhøfligt ikke at svare på et spørgsmål. Derfor har Line flere gange oplevet at blive sendt i en helt forkert retning, når hun spurgte thailændere om vej i Bangkok. Af ren høflighed vil de nemlig hellere svare forkert end slet ikke at være i stand til at give et svar. - Det var meget frustrerende. Men jeg tror, at det er sundt, at man som sygeplejerske oplever den frustration på egen krop. At prøve at være i en helt anden kultur med andre regler og et andet sprog, så man bedre kan sætte sig i de patienters sted, som oplever det, forklarer Line. Læs og se nærmere på: https://amtsavise...kel/390200 Med venlig hilsen
Webmaster Email: webmaster@dansk-thai.dk Website: www.thailand-portalen.dk Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det. |
|
|
energy |
Lagt på d. 25/05-2018 08:58
|
Øvet medlem Antal indlæg: 311 |
I Thailand anses det for uhøfligt ikke at svare på et spørgsmål. ? Man kan vel godt svare at det ved man ikke. :-) Når jeg nævner det for min kone, at folk giver forkert svar, så siger hun at det passer ikke. En skrøne...... |
|
Spring til debat: |