Se indlæg
 Udskriv debat
Thai AirAsia har Europa i kikkerten
Webmaster
Det thailandske langdistanceselskab Thai AirAsia X tilbyder flyvninger til lavpris i Asien, og inden længe kan det også blive muligt at stifte bekendtskab med selskabets fly i europæiske lufthavne.

Disse ambitioner har flyselskabet tidligere luftet, og de blev gentaget ved den nyligt afholdte rutekonference Routes Asia 2018, der blev afholdt i Brisbane i Australien.

I dag beskæftiger Thai AirAsia X seks langdistancefly af typen Airbus A330-300, og fra basen i Don Mueang International Airport i Bangkok betjener man destinationer i Kina, Japan og Sydkorea.

“Vi vil tage imod tre nye fly i år – hvormed vi går fra seks til ni – og vi kommer til at placere disse fly på ruter til eksisterende stærke markeder. Vi vil også åbne nye ruter til destinationer, hvor vi fuldt ud forstår markedet,” lyder det fra AirAsia-direktøren.

Læs nærmere på: Check-in.dk
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
lincoln1242
Interessant læsning.

Men det vil næppe give billigere billetter på de direkte ruter. Det gjorde det i hvert fald ikke da Norwegian kom ind på markedet. Jeg undrer mig stadig over at de kalder sig lavprisselskab, når de næsten konsekvent er dyrere end Thai Airways (i hvert fald hvis man tillader sig den "luksus" at medbringe baggage...)
 
vandango
Men billetterne er faldet i pris de sidste 10 år, og mange af os finder særdeles gode tilbud.
 
lincoln1242
vandango skrev:

Men billetterne er faldet i pris de sidste 10 år, og mange af os finder særdeles gode tilbud.


Ja, det ved jeg. Men perioden, hvor min kone og jeg kan rejse, er relativ kort og fastlagt på forhånd pga. arbejde, så vi kan ikke søge særlig bredt. Pt. er priserne stigende, både direkte og med mellemlanding Sad

Men det er da sket at vi har været heldige. Sidste år kom vi afsted med Turkish for 3.000 kr./person i januar Smile
 
handy
midt i halvfemserne betalte jeg 3800 kr for en billet med Thai der var gyldig i en måned som ikke kunne ændres ....det blev den så alligevel med hjælp fra Thye på Rådhuspladsen mod en god flaske whisky .
 
vandango
lincoln1242 skrev:

vandango skrev:

Men billetterne er faldet i pris de sidste 10 år, og mange af os finder særdeles gode tilbud.


Ja, det ved jeg. Men perioden, hvor min kone og jeg kan rejse, er relativ kort og fastlagt på forhånd pga. arbejde, så vi kan ikke søge særlig bredt. Pt. er priserne stigende, både direkte og med mellemlanding Sad

Men det er da sket at vi har været heldige. Sidste år kom vi afsted med Turkish for 3.000 kr./person i januar Smile

Jeg har så kunnet vælge hvornår jeg ville holde ferie - næsten da.
Plejede at være godt tilfreds med en thai/sas billet til 5000-5500 kr.
 
Spring til debat: