Se indlæg
Thailands centralbank overvejer indgreb mod baht-spekulation
|
|
Webmaster |
Lagt på d. 23/08-2017 16:50
|
Superadministrator Antal indlæg: 6782 |
Den thailandske centralbank, Bank of Thailand, overvejer at indføre ekstra foranstaltninger for at begrænse spekulation i den lokale valuta, thai-baht. Ifølge den engelsksprogede avis Bangkok Post kommer meldingen, efter at centralbanken har observeret lejlighedsvis forøgelse i mængden af valutatransaktioner, der har presset den i forvejen bekymrende stærke baht yderligere op. Styrkelsen af baht på mere end 7 pct. siden begyndelsen af indeværende år er hovedsageligt forårsaget af dollar-svækkelse og en forbedret indenrigsøkonomi, noterer vicedirektør i Bank of Thailand, Vachira Arromdee, der er chef for bankens Financial Markets Operations Group, i en erklæring. "Det finansielle marked er imidlertid blevet mere volatilt på grund af eksterne faktorer, især geopolitiske risici og politiske problemer i USA. Derfor kan nogle markedsaktører have benyttet lejligheden til at spekulere i regionale valutaer, hvilket har presset baht," siger Vachira Arromdee. Bank of Thailand vil kræve yderligere oplysninger fra de kommercielle banker i tilfælde af et usædvanligt stort antal overførsler mellem udenlandske baht-konti, der kan vedrøre baht-spekulation. "Det ser ud til, at de kæmper hårdt. Det signalerer til markedet, at de er opmærksomme på - og villige til - at komme med tiltag for at forhindre overdrevne valutakursbevægelser motiveret af spekulation," siger kapitalmarkedsschef Kobsidthi Silpachai fra Kasikornbank. Bank of Thailand har adskillige gange luftet bekymringen over den stærke baht gennem det seneste halve år. Banken har overvejet at sænke renten, men det overophedede ejendomsmarked med fare for en boble-brist i især Bangkok har været en hæmsko for at bruge rentevåbenet i valutasammenhæng. Læs nærmere på: Børsen Med venlig hilsen
Webmaster Email: webmaster@dansk-thai.dk Website: www.thailand-portalen.dk Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det. |
|
Spring til debat: |