Se indlæg
Åndernes magt i Thailand
|
|
Webmaster |
Lagt på d. 09/10-2016 08:14
|
Superadministrator Antal indlæg: 6782 |
Verden er ikke bare fyldt med karma men også overnaturlige kræfter, som skal tages alvorligt. Det mener thaierne, og både religion, filosofi, myter og dagligdag er gennemsyret af det. Dog har de fleste thaier for travlt til at leve helt efter Buddhas forskrifter. Læs nærmere på: http://finans.dk/...-thailand/ Med venlig hilsen
Webmaster Email: webmaster@dansk-thai.dk Website: www.thailand-portalen.dk Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det. |
|
|
sony |
Lagt på d. 09/10-2016 08:25
|
Erfarent medlem Antal indlæg: 2037 |
Skitsme lidt svært at læse, når man ikke har adgang til den artikel.
Savner KB Fusioner er for kujoner fck står for frederiksbeg cykel klub
Fodbold vor, du som er i Valby idrætspark Hellige vorde i FREM´s navn komme dit rige, ske din vilje på banen, således også i tabellen,giv os i dag vor 3 point, thi FREM er min klub, mit hjerte & min sjæl, i al evighed Forza.!!! |
|
|
hugoboerge |
Lagt på d. 09/10-2016 10:24
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5534 |
Intet varer evigt er en central lærdom i buddhismen. Men Buddhas lære har alligevel overlevet, siden Siddhartha Gautama, den historiske Buddha, levede for ca. 2.550 år siden. I 1200-tallet kom hans lære til det område, vi nu kender som Thailand. I dag bekender 94 pct. af thaierne sig til buddhismen. RELATEREDE ARTIKLER 17.09.16 Verdens rigeste monark er kendt som kongen af mådehold 21.08.16 Thailand vil gøre plantemedicin til et milliardmarked 09.08.16 Thailand: Ris-svindel for milliarder i retten 24.09.16 Har du også været der? Her er verdens største turistmagnet 24.08.16 Frygten for terror flytter turisme for milliarder 08.10.16 Har du fået denne invitation til en gratis rejse? Buddhas lidt deprimerende lære om tilværelsen er, at alt ved livet er lidelse. Intet varer evigt. Heller ikke glæden ved de ting, mennesket har kært. Livet er grundlæggende smertefuldt og lykken kun en kort illusion. Og da alle mennesker tilmed er fanget i en evig cyklus af død og genfødsel, er lidelsen også uendelig. Den eneste udvej er at følge Buddhas leveforskrifter, der leder frem til udfrielsen fra lidelsen: nirvana – den lykkelige udslettelse. Religion eller filosofi? I denne beskrivelse af menneskets liv findes der ikke en forestilling om en almægtig, frelsende gud. Derfor omtales buddhismen ofte som en form for livsfilosofi, snarere end en egentlig religion. Men den buddhisme, man som rejsende møder i Thailand, tager sig meget ofte anderledes ud. Træd for eksempel barfodet ind i et thailandsk tempel og oplev, hvordan folk alligevel opfatter Buddha som en guddom. Thaierne sidder ærbødigt knælende foran Buddhastatuerne. De beder og bringer offergaver. Der tændes lys. Blomster og røgelsespinde stilles frem. Kast et blik op på vægmalerierne. Her åbenbarer verden sig som en broget blanding af dyriske dæmoner og djævle, svævende guder og fantastiske fabeldyr. Wat Arun, Morgengryets tempel, ligger i Bangkok og tager sig særlig spektakulært ud i den nedgående sol. Foto: Yadid Levy Mennesket er uløseligt forbundet med alle disse sære væsener i kraft af troen på genfødsel og karma. I takt med det evigt roterende karmahjul bevæger sig, dør og genfødes alle verdens levende væsener. Én bliver måske genfødt som halvgud, en anden som gadehund. Livets tilskikkelser er i sidste ende et resultat af bun og baab – god og dårlig fortjeneste. At skabe god karma Klædt i orange fra hals til ankler, barhovedede og barfodede går munkene hver morgen ud på den daglige bintabat – morgenrunde. Lægfolk står klar med små, indpakkede portioner mad. De lægges respektfuldt i munkens medbragte skål. Det er blot én måde at skaffe sig bun – god fortjeneste – på. En anden er at forsyne munkene med daglige fornødenheder som tandpasta, sæbe, stearinlys og lignende. Det kan praktisk nok købes i færdigpakkede, gule spande i butikker og supermarkeder. Buddha lærte sine disciple, at nirvana opnås ved at leve simpelt og meditere. Men de fleste thaier har for travlt med at leve livet til at gå efter dette krævende mål. Der er mad, der skal spises, børn der skal passes og ris, der skal dyrkes. I mellemtiden forsøger man at skaffe sig det bedst mulige lod i dette og fremtidige liv. At være buddhist handler primært om tham bun – at skabe god karma. Thailandske mænd forventes at lade sig ordinere som munke for en kortere eller længere periode mindst én gang i livet. Til stor irritation for thailandske feminister er religiøse kvinder henvist til at leve som de langt mindre respekterede mae chi, hvidklædte nonner, der ofte vasker op og gør rent i templet. Overnaturlige kræfters tages alvorligt Ifølge folketroen er karma ikke den eneste kraft, der påvirker thaiernes liv. Verden er også fyldt med overnaturlige kræfter. Der findes farlige besværgelser, huserende genfærd, grufulde gespenster og ondskabsfulde ånder. Fænomener, man skal tage sig i agt for. Hvert træ eller mark, hus, fabrik eller hotel har sin egen ånd, som skal plejes og formildes med offergaver. Det er derfor, at man overalt ser åndehuse. Nogle står som gamle, frønnede fuglebrætter, andre er funklende hypermoderne skulpturer. Træet i vejsvinget, hvor der ofte sker ulykker, er omgivet af små figurer, afbrændte røgelsespinde og visnede blomsterguirlander ofret i et forsøg på at formilde stedets ånd. Sydthailands grotter danner ofte naturlige katedraler, hvor forgyldte Buddhafigurer og relikvieskrin gemmer sig. Her er vi i Tham Khao Luang grotten, der er den største og vigtigste i Phetchaburi-provinsen. Foto: iStock Den personlige beskyttelse mod naturlige eller overnaturlige farer klares ofte med amuletter, phra khreuang. De kan bæres omkring halsen eller limes til instrumentbrættet i bilen. I særlige magasiner kan man læse om, hvor virksom en bestemt phra khreuang er, inden man køber den. Eller rettere, inden man “lejer” den af sælgeren – det anses nemlig for blasfemisk at behandle amuletterne som handelsvarer. Amuletter, der er kendt for at beskytte særligt effektivt, “udlejes” for millioner af baht. Phii, spøgelser, onde ånder og genfærd, huserer især i horrorfilm og i kulørte blade, men også seriøse aviser rapporterer jævnligt om mennesker og huse, der hjemsøges. Thaispøgelser nøjes ikke med at føre sig frem i hvide lagner. Phii krasue har fx kun hoved og dinglende indvolde tilbage. De tager sig mest skrækindjagende ud om natten, når det blottede hjerte lyser op. Phii prat straffes for sin tidligere grådighed ved at henslæbe livet efter døden med en mund på størrelse med et nåleøje. Man skal især vogte sig for genfærd af kvinder, der dør i barselssengen. Som i den berømte historie om soldaten Maak, der efter en krig mod Burma for et par hundrede år siden vender hjem til sin hustru, Nang Nak, og deres nyfødte barn. I begyndelsen er alt fryd og gammen for den lille familie, men Maak opdager snart, at hans kone og barn er døde, og at konen har forvandlet sig til en hadefuld og psykotisk phii phrai. Situationen er livsfarlig indtil en ung, men hellig og dygtig munk fanger Nang Naks ånd i en lerkrukke og sænker den i floden. For thaierne er religion ikke blot livsfilosofi, men også en farlig åndeverden, der skal formildes |
|
|
sony |
Lagt på d. 09/10-2016 10:33
|
Erfarent medlem Antal indlæg: 2037 |
kab khun kap hugo
Savner KB Fusioner er for kujoner fck står for frederiksbeg cykel klub
Fodbold vor, du som er i Valby idrætspark Hellige vorde i FREM´s navn komme dit rige, ske din vilje på banen, således også i tabellen,giv os i dag vor 3 point, thi FREM er min klub, mit hjerte & min sjæl, i al evighed Forza.!!! |
|
Spring til debat: |