Søndag stemte Thailand om en ny grundlov. Da militæret kuppede sig til magten i Thailand i 2014 efter måneders politisk uro og gadedemonstrationer i hovedstaden Bangkok, smed generalerne som noget af det første den gamle grundlov i makulatoren. Nu får Thailand så en ny grundlov, som officielt giver militæret næsten uindskrænket magt. Imens strømmer turisterne stadig til.

The Washington Post har kaldt folkeafstemningen om Thailands nye grundlov for en Potemkin-afstemning. Den thailandske journalist Yechiela Pojanamesbaanstit, der har fået asyl i Danmark, fordi hun er politisk forfulgt på grund af kritiske skriverier om den thailandske kongefamilie og det manglende demokrati, frygter borgerkrig. Endda fra Burma/Myanmar, Thailands nabo, der selv har temmelig ondt i demokratiet, er der kritik af folkeafstemningen. En leder i den statsejede avis Myanmar Alinn Daily fastslog før afstemningen, at ”hvis grundloven bliver vedtaget, bliver Thailands demokrati under almindelig standard og begrænset.”

Søndag blev Thailands nye grundlov så vedtaget med cirka 62 procents stemmer til ja-siden. Hvad der fremgår mindre klart af thailandske nyhedsmedier er, at kun godt halvdelen af de stemmeberettigede faktisk stemte. ”Det betyder, at det reelt kun er en tredjedel af landets befolkning, der har sagt ja til den nye grundlov,” siger den skotske journalist Andrew MacGregor Marshall på sin åbne Facebook-side. Marshall var oprindeligt korrespondent for Reuters i Thailand, men måtte forlade landet i 2011, da han skrev en kritisk bog om landets kongehus.

Militæret argumenterer med, at det nye valgsystem skal spænde ben for ”korrupte politikere, der er skyld i de senere års ustabilitet og splittelse i Thailand.” Militæret har igennem alle årene fået solid støtte af de såkaldte gulskjorter, som altovervejende er kongetro, ultra-nationalister og tilhører den urbane middelklasse og overklasse i Bangkok. Gulskjorterne er anført af en mediemogul og tidligere general med nære bånd til kongehuset. Den regerende militærjunta er også tæt forbundet med kongehuset.

Kongehuset er ikke til at komme udenom, når man taler politik i Thailand. Monarkiet er en central del af det thailandske samfund. Kong Bhumipol Aduluadej er elsket af mange og behandles som en gud, men han er også gammel og har ikke vist sig offentligt i månedsvis. I kulissen står kronprinsen klar, men han er på grund af en række skandaler yderst upopulær i store dele af befolkningen.

”Den her nye grundlov giver så meget mere magt til kongefamilien,” forklarer den thailandske journalist Yechiela Pojanamesbaanstit. ”Det er jo militæret, der hænger tæt sammen med kongehuset og Thailands elite, som står bag den nye grundlov. Kongen er gammel og døende, og alle, der har draget fordel af Bhumipols magt, risikerer nu at miste deres egen magt, fordi ingen respekterer eller bryder sig om kronprinsen. Når Thailands mest magtfulde person er væk, bliver der pludselig for alvor plads til dem som mener, at Thailand skal være et ægte demokrati. Den nye grundlov skal sikre, at militæret, kongehuset og eliten stadig bevarer magten.”