I Nevada i USA sidder 40-årige Fa Wijitwan i hvert fald og håber. Lige siden hun som 17-årig fandt ud af, at hun har en halvbror i Danmark, har hun haft et brændende ønske om at få kontakt med ham og lære ham at kende. Det sammen har hans mor i Thailand, som aldrig har glemt ham.

»Min mor siger, at hun gerne vil se ham igen. Han er jo hendes søn. I årevis har hun ønsket at få kontakt med ham, men hun har aldrig haft muligheden for det,« skriver Fa Wijitwan til BT.

Fa Wijitwan er fra Thailand. Det sammen er den bror, hun leder efter, og som nu må være en mand midt i 40’erne. Ifølge de oplysninger Fa og hendes mor har, lever han et sted i Danmark.

Det er ikke meget, Fa ved om sin halv-bror. Han er resultatet af et forhold, som hendes mor havde flere år før, Fa blev født, og han voksede op hos deres bedstemor.

»Min mor havde mødt en ny mand, og de rejste en del,« fortæller Fa.

Hos bedstemoderen boede også en lille kusine, som drillede Tom en del. De to små børn var noget af en udfordring for den ældre kvinde. Fa Wijitwan mener, at hendes halvbror var halt eller på en eller anden måde havde et problem med sit ene ben.

»Ud af det blå var der pludselig en søster eller nonne fra kirken i Pattaya i nabolaget. Min bedstemor var katolik, så de faldt i snak. Da nonnen så, at Tom var handicappet, tilbød hun ham bedre omsorg og uddannelse. Min bedstemor ville bare gerne have, at Tom fik de bedste muligheder, så hun gik med til at aflevere ham til kirken, så han kunne få en uddannelse. Hun vidste åbenbart ikke, at kirken også havde et børnehjem.«

Året var 1974, og Tom var på det tidspunkt omkring fire eller fem år gammel.

»Da min mor senere henvendte sig til børnehjemmet i Pattaya for at hente Tom hjem, fik hun at vide, at han var blevet bortadopteret. Hun følte det, som om hjertet blev revet ud af brystet på hende, og hun har aldrig kunne glemme ham,« fortæller Fa.

»De fik at vide, at han havde det bedre nu med en ny velhavende familie i Danmark. Jeg kan ikke forestille mig, hvor ødelæggende det må have været for min mor.«

De forsøgte at komme i kontakt med ham og hans nye familie i Danmark, men på børnehjemmet fik de at vide, at det var op til Tom at tage kontakt, når han blev voksen.