Mange danskere rejser årligt til Thailand og tager ud i junglen, hvor en af verdens giftigste slanger bor, nemlig monokelkobraen, der på latin hedder Naja kaouthia og er en søster til ”brilleslangen”. Monokelkobraen er skyld i ca. 20% af slangerelaterede dødsfald i Sydøstasien. Men hvad gør man, hvis man er blevet bidt af monokelkobraen, og hvordan virker dens gift?

Ifbm. min i Costa Rica havde jeg muligheden for at analysere giften fra monokelkobraen, hvor jeg fandt frem til, at giften bestod af ca. 40 forskellige toksiner, som primært tilhørte to toksinfamilier. I giften er der dog særligt ét toksin, α-cobratoxin, som dominerer – både ift. giftighed og hvor stor en procentdel dette toksin udgør af giften. α-cobratoxin er et såkaldt α-neurotoxin, som rammer acetylcholinreceptoren, som er essentiel for neuromuskulatorisk funktion. Når denne receptor blokeres, betyder det, at man ikke længere kan bevæge sine muskler. Dette fører til, at man ikke kan holde sine øjne åbne, bevæge sine ben og arme, og at man til sidst dør, fordi man ikke kan trække vejret. Umiddelbart har alle (eller i hvert fald de fleste) neurotoksiske slanger (kobraer, mambaer, koralslanger, havslanger, etc.) α-neurotoxiner som en vigtig del af deres gift.

Udover α-neurotoxiner har monokelkobraen også to andre typer af toksiner, som spiller en vigtig rolle for dens gift, nemlig phospholipaser og cytotoksiner. Både phospholipaser og cytotoksiner har den effekt, at de går ind og ødelægger cellers membran, hvilket slår cellerne ihjel. Dette betyder ofte, at patienter, som er blevet bidt af monokelkobraen, vil få permanente vævsskader i området, hvor de er blevet bidt (typisk fødderne eller hænderne). I værste tilfælde kan slemme skader, der leder til nekrose, medføre, at man er nødt til at foretage en amputation for at undgå, at patienten får betændelse og blodforgiftning. Til sammenligning har fx den sorte mamba ikke disse toksiner, som kan medføre vævsskader.

Kort fortalt så vil en person, der er blevet bidt af en monokelkobra både risikere at dø pga. at vedkommende ville mistet evnen til at trække vejret pga. α-neurotoxinerne, men også risikere at få permanente skader, der hvor bidet er sket.Men hvad gør man så, når man er blevet bidt, og man gerne vil undgå dette? Heldigvis findes der en fungerende modgift fra The Thai Red Cross Society – og det er bare med at få den i en fart. Der kan være stor forskel på, hvor slemt et bid er. Dette afhænger fx af, hvor på kroppen slangen har bidt, og hvor meget gift den har sprøjtet ind. Bliver man bidt i en muskel eller et fedtdepot, vil det tage længere tid for giften at sprede sig i kroppen, end det vil tage, hvis slangen bider én lige i blodbanen. Derfor kan man hellere ikke entydigt svare på, ”hvor lang tid tager det, før man dør?”, som jeg tit bliver spurgt om. Hvis man er blevet bidt af monokelkobraen, skal man forsøge at forholde sig i nogenlunde ro, lægge et bind rundt om bidsåret (hvis muligt) som hvis man havde en amputation, og så sørge for at blive transporet til nærmeste hospital og få modgift.