rinpoche skrev:
Jeg tror i høj grad, at det er den sociale arv der slår igennem.
Mange kommer fra familiebaggrunde med et par håndfulde børn. Denne omstændighed kombineret med en stor arbejdsbyrde såvel i markerne som i hjemmet, giver ikke megen tid til omsorg til det enkelte barn.

Min kone kommer fra en søskendeflok på 9. Under hendes opvækst kaldte hun sin 11 år ældre søster for mor, da det var hende der tog sig af hende.
Min salig svigermors filosfi vedrørende børneopdragelse lød: Opfoster den første og så kan den førstefødte tage sig af den næste og så fremdeles.
Jeg ser det ikke specifikt som et udtryk for følelseskulde, men en praktisk foranstaltning for at få tilværelsen til at hænge sammen.
Børn var også en nødvendighed, såvel til det daglige arbejde som det sociale sikkerhedsnet i forældrenes alderdom.
Nogle tilflyttende thailændere holder så fast ved det mønster og forstår ikke at tilpasse sig lokale forhold og værdibegreber.

Vi har hver weekend og i ferierne en 10-årig halv thai/halv dansk dreng boende. Hans omsorgsfulde mor holder til i en spilleklub i weekenden og faderen er "gone missing in action".
Alternativt skulle den stakkels knægt sidde derhjemme muttersalene. eller sidde og hænge ud i et røgfyldt spillelokale uden nogle at lege med.

For år tilbage boede 2 halv thai/halv danske brødre her også på mere eller mindre semipermanent basis, mens moderen forfulgte sin karriere i horisontal stilling såvel på casino. Det sluttede da hun måtte flytte pga uafklaret spillegæld.
Aner ikke hvordan de har det i dag, hun er incommunicado.

PS. Nu skal det ikke lyde som om jeg er Mother Theresa. Mine 2 drenge har været overordentlig glade for at have deres gode venner boende.

Lung Yao skrev:
Det med at tage sig af børn som er forsømte af deres mødre er i sig selv prisværdigt men har desvære en "slagside" :
En slags "blå-stempling" af moderens virke, især når man vel vidende om hvad hun foretager sig.
Børnene ville være bedre tjent ved at blive "tvangsfjernet" fra moderen og anbragt hos en plejefamilie som fx."Familien Rinpoche", som så kunne give dem den kærlighed og omsorg som de er ellers var blevet "frarøvet/nægtet" .
For ellers "udskyder" man bare problemet. Hvad sker der så når og hvis "værts-familien" er fx. bortrejst på ferie i en 5 uges tid ?