strejfer skrev:


Er det noget med et indre og et ydre liv, det der med at kede sig. jeg kan ikke huske at jeg har kedet mig, i hvert fald ikke de sidste 35 år.

Hvordan gør man, keder sig altså. Hvor er tanken, hvor reflektionen, hvor er bare det at læse en bog, osv osv.

Men OK, selvfølgelig rejser man ikke til Thailand for at sidde hele ferieni e landsby, men...

Johnson skrev:
jeg er helt enig med dig, inspireret af mor-sætningen; "intelligente mennesker keder sig aldrig"

rinpoche skrev:
Jeg kommer til at tilslutte mig koret.

Jeg visner fuldstændigt efter at have opholdt mig mere end et par dage i landsbyen.
Jeg har været der mange gange og også haft længerevarende ophold for år tilbage.
Den 1. dag er rigtig hyggelig. Se familien og de andre beboere i landsbyen.
Der bliver arrangeret en ordentlig gang tamtam og vi medbringer som regel friske råvarer (fisk/skaldyr/rejer/blæksprutter) som altid gør vældig lykke. Selvfølgelig betaler vi gildet, men det er absolut peanuts, og det er dem vel undt.
Kl. 21.00 sover alle trygt, og det varer ved lige indtil svigermor står op næste morgen med hønsene og slår med en stok på væggen, mens hun siger Dtuen, dtuen. Op, op.

Rise and shine, klokken er 6 og en ny dag truer.
Hanerne galer, hundene gør og min svoger som er puu yai baan bræger udover højttaleranlægget som landsbyen er velsignet med.
Den nærliggende rismølle går i gang med en astmatisk hosten og det samme gør ismaskinen som naboen er den stolte besidder af. Begge indretninger ligner noget som Storm P kunne have udtænkt i en ordentlig koger.
Efterhånden som solen får magt, vågner cikaderne op til dåd og bidrager til den almindelige underholdning.

Den arbejdsduelige del af beboerne daffer af og plejer deres daglig gøremål, mens de gamle, invalide og lediggængere slænger sig på bambusmåtter i husets skygge og venter på at passere til en bedre tilværelse.

Når jeg tager til Thailand med kone og 2 børn, så er det mig magtpåliggende at vi får een på opleveren.
Hvis vi skal sidde og vansmægte i mubaan far far away i mere end et par dage, så foretrækker jeg godt nok at gå på arbejde.
Der er så meget at se og opleve, og jeg rejser personligt ikke 9000 km væk for at sidde og læse i en bog eller lignende, ejheller for at slappe af. Det gør jeg på arbejdet derhjemme

Med skyldig hensyntagen til min hulde vivs interesser gør vi nu det, at vi lige runder landsbyen (det er jo alligevel kun en omvej på 900 km hver vej) og siger hej til familien et par dage, hvorefter vi forfølger vores egne interesser.
Min kone tager så et par uger ekstra i landet, som hun tilbringer i familiens skød.


RINPOCHE: Det du skriver er det samme jeg ville skrive hvis jeg var velformuleret som dig, fint indlæg kort men godt skrevet.

Vores koner ved godt vi ikke gider den form for ferie(tror jeg da,men thaier kan lukke deres mandelformet øjne for mange ting)

Konen er på besøg i landsbyen lige nu hun kan ikke sove uden aircon ej heller bruge pedal lokum, efter 1 uge savner hun allerede sit lille hus i danmark.

Jeg er glad for at jeg denne gang er blevet i DK for at passe mit arbejde