sonni08 skrev:
Forudsat jeres grimme mistanker om menneskehandel ikke er sande, var det da en god gerning at få Kae herop. Mammasan virkede umiddelbart ikke som en kynisk pengegrisk menneskehandler, men som en, der gerne vil hjælpe andre. Kae’s mand virkede rar og ærlig.

Personligt bliver jeg også mere og mere tilhænger af arrangerede ægteskaber da, bortset fra mit sidste forhold (nu gift på 6. år og ikke–arrangeret), har mine egne valg mht. partnere været temmelig ugennemtænkte – og meget, meget dyre både menneskeligt og pengemæssigt (joke – men sandt).

Først og fremmest vil jeg lige rose fotografen… Udsendelsen var ualmindeligt fantastisk flot filmet og han fik også virkelig godt vist, hvor langt ude på landet det var.

Indholdet… tja. Sådan har det åbenbart været for de piger. De kommer fra meget, meget fattige kår. Vi andre her på DTW må så lige huske på, at en skildring af ti menneskeskæbner ikke er gældende for alle andre mennesker på planeten.

Der var en lille detalje, som nok er de fleste ubekendt. Da hun talte med sin søn i telefonen (spøgelseshistorien) talte hun, så vidt jeg kunne høre, Thai til ham og han talte Kmere eller Lao til hende. – Sønnen taler åbenbart ikke længere samme sprog som moderen, men det sprog som (formodentligt) bedstemoderen taler ude i landsbyen.- endnu en fremmedgørelse grundet de vilkår, som nu engang er i Thailand – og en stor del af den verden, som ligger uden for vores lille andedam.

Det at pigerne søger en ”rig” mand er der da heller intet odiøst i. Marylin Monroe sagde jo så smukt i ”Gentlemen foretrækker blondiner”, at: ”det at en mand er rig, er det samme som at en pige er smuk… det er ikke alt, men ved gud, hvor det hjælper…”. – og godt, at Mammasan gjorde opmærksom på, at landet heroppe ikke flyder med mælk og honning

Jeg håber det bedste for dem og håber desuden, at Kae kan holde sig fri af deres lorte-kortspil.

Sonni08