Se indlæg
Thailand Portalen (version 2004) » Helbred, sundhed, velvære og sygdom » Vaccinationer og medicin
 Udskriv debat
hjælp mavebesvær !!!
quickmouse
en ven har forespurgt mig om noget mod mave besvær, når han nu skal opholde sig længer tid i
thailand ( han elsker jo den herlige thai mad ), det eneste konen og jeg kunne komme på var Antacil.

men jeg ved at der findes noget der ligner idoform / paraghurt men kan ikke komme i tanke om hvad det
heder, så hvis der nogle af de ærede medlemmer her på DTW, der ved det vil jeg blive yderst taknemmelig.

på forhånd tak.
quickmouse

>> Alt, hvad jeg kan lide, er enten ulovligt, umoralsk eller fedende. <<
 
cesse
Han kan købe Imodium over hele Thailand Billigt
Det virker fortræffeligt nærmest som en prop et vist sted
Husk også at få nogle breve med salte hvis det har været rigtig slemt

Hilsen Cesse
 
jylland55
http://tgt.dk/ins...ece?page=1

SET I JP.DK


Er du i risikogruppen for at få diarré?
Det er især børn og ældre mennesker, der er udsatte og mest modtagelige for at blive smittet med turistdiarré. Det er samtidig disse to grupper, der dårligst tåler at blive dehydrerede. Desuden skal folk med tarmsygdomme, immundefekter, alvorlige former for diabetes eller hjertesygdomme passe særligt meget på. Disse sygdomme kan nemlig blive kraftigt forværrede, hvis man rammes af diarré.

Er du i tvivl om, du har fået diarré, er der ingen grund til at vente med at søge læge eller kontakte alarmcentralen. Symptomerne på diarré er sjældent til at tage fejl af – mavesmerter, kramper, kvalme og opkast.


Sådan virker den nye drikkevaccine på diarré
Heldigvis kan man selv være med til at sikre sig, at det ikke går galt. Rundt om på landets vaccinationsklinikker rådgives der om de forskellige sygdomsrisici i forskellige dele af verden, og til kolera – eller det, man kalder for turistmave og turistdiarré – findes der nu en godkendt drikkevaccine. Det er uden tvivl gode nyheder for de mange, der helst springer vaccinen over, fordi de vil undgå at blive stukket.

Drikkevaccinen, der hedder Sukoral, stimulerer immunforsvaret i tarmen, så bakterierne ikke får ordentlig fat. Den er receptpligtig og godkendt til voksne og børn fra to-årsalderen. Beskyttelseseffekten er høj – mere end 85 procent – og bivirkningerne er milde. Første gang man vaccineres med drikkevaccinen, skal man tage to doser med en til seks ugers mellemrum.

Den sidste dosis skal tages mindst én uge før afrejse.

Mads Buhl, der er læge ved Infektionsmedicinsk Afdeling ved Skejby Sygehus i Århus, udtaler ifølge Netdoktor: "Drikkevaccinen har en væsentlig bedre effekt end den tidligere vaccine, som man benyttede mod kolera. Immuniteten varer længere med drikkevaccinen – op til et år.”
Hello ....
 
ingolf
Har lige set en reklam TV---IMODIUM PLUS

Ingolf
 
BiBob Man
Her er en ganske god artikel skrevet af farmaceut Henrik Krog Jensen:

Stadig flere danskere vælger at rejse til eksotiske steder, og mange får spoleret drømmerejsen af mikroorganismer med eksotiske navne som Escherichia coli, Salmonella, Shigella og Campylobactor jejuni. De små organismer giver turist- eller rejsediaré. Dvs. pludseligt opstået diaré, som er hyppige tynde afføringer, der kan være blodige eller slimblandede. Oftest er de ledsaget af kvalme, opkastninger og smerter i maveregionen. Nogle får også feber. Oftest er diareen mild og kortvarig og går over af sig selv i løbet af få dage.

Mindre end en pct. må indlægges på hospital. Statistikker viser, at mellem 20 og 50 pct. af rejsende til Afrika, Asien, Mellemøsten, Syd- og Mellemamerika får turistdiaré. Der er noget mindre risiko ved at rejse til Sydeuropa. Generelt gælder, at jo mere primitivt man rejser, desto større risiko er der for at få turistdiaré. Ældre og personer med kroniske sygdomme har størst risiko for at få mere alvorlige symptomer. Diareen skyldes oftest bakterier, men også virus, parasitter og amøber kan give turistmave.

Specielt bakterien E. Coli er en meget hyppig årsag til en delvis ødelagt ferie. Denne bakterie er en såkaldt gram-negativ bakterie, der trives godt i tarmmiljøet. Bakterien udskiller et giftstof, der påvirker tarmslimhinden og derfor ofte forårsager blod i afføringen. Man bør generelt være opmærksom på, at ændringer i kost og drikkevaner kan medføre, at afføringens form og udseende ændres. Langt oftest overføres smitten med vand. Det kan være forurenet vand, man drikker eller børster tænder i, frugt og grønt, der er vasket i forurenet vand, eller isterninger, der er lavet af forurenet postevand.

En anden betydelig smittekilde er bakterieforurenet mad, der ikke er tilstrækkelig varmebehandlet. Oftest er det kød og æg. Smitten kan også overføres fra personer, der har været i berøring med den mad, man spiser. Man har i kontrolundersøgelser i Danmark fundet afføringsbakterier fra personalet i den mad, der blev serveret i restauranten. Specielt i Mellemøsten er dette et problem, men man behøver altså ikke rejse udenlands for at få denne form for diaré. Man får aldrig 100 pct. kontrol over situationen. Men man kan gøre en betydelig indsats for at undgå de værste smittefælder ved at have fokus på problemstillingen under hele rejsen.

Den vigtigste grundregel er: »Cook it, boil it, peel it – or leave it« – »Steg det, kog det, skræl det – eller lad det ligge«.

Man kan også gøre en indsats, inden man tager af sted. Det er en god idé at udspørge rejsebureauet om den generelle hygiejnestandard på de forskellige hoteller, inden man booker sit drømmehotel. Desværre har det vist sig, at godtroende danskere uforvarende er havnet i de rene bakteriefælder, eksempelvis i Tyrkiet. Prisen på hotellet hænger ikke nødvendigvis sammen med standarden. Med hensyn til valg af restaurant burde man ideelt set kigge ind i køkkenet og vurdere hygiejnen, inden man bestiller bord. Denne fremgangsmåde er naturligvis ikke videre gangbar og bør derfor erstattes af andre sunde overvejelser. Spørg andre rejsende, vurdér om restauranten virker populær, ser der rent ud og så videre.

Mange danskere køber store mængder frysetørrede mælkesyrepræparater på apoteket som Paraghurt, Idoform og Bifolac i håb om at kunne forbygge turistdiaré. Disse præparater, som betegnes probiotika, indeholder en række mikroorganismer, L. acidophilus, B. longum, S. faecium.

Disse tillægges sundhedsfremmende egenskaber, fordi de kan have en gavnlig indflydelse på mave-tarmkanalens mikrobielle flora. Undersøgelser har imidlertid ikke kunnet dokumentere, at disse præparater forebygger turistdiaré. Der er derimod vist, at de kan bruges i selve behandlingen af turistdiaré og diaré forårsaget af antibiotika.
Den allervigtigste behandling er rigelig væske for at forebygge og behandle dehydrering som følge af diaré og eventuel opkastning. Drik rigeligt vand og sukkerholdige drikke i et fornuftigt forhold. Når urinen er lysegul, har du drukket væske nok..

Behandling med antibiotika er nødvendig, hvis bakterierne har spredt sig uden for tarmen, og hvis personen har en anden sygdom. En ulempe ved at behandle med antibiotika er, at medicinen i sig selv kan forårsage diaré.

Stoppende midler som Imodium og Propiden kan anvendes i kortere perioder i op til 48 timer fx i forbindelse med en flyrejse. Men de må ikke bruges, hvis man har blodig eller slimfyldt diaré, feber eller tarmbetændelse.

Spis noget med salt i, fx chips, suppe og lignende. Er du i tvivl om, hvor meget salt og sukker du skal have, kan du anvende Revolyt, der er en salt/sukker blanding til brug i kogt afkølet vand. Den kan købes på apoteket. Du kan også lave din egen blanding af en liter kogt vand eller flaskevand tilsat en teskefuld bordsalt og otte teskefulde sukker samt saften af et par appelsiner.

Spis almindelig mad, når appetitten kommer tilbage. Vask hænder tit.
Du skal kontakte en læge på stedet, hvis du får symptomer på alvorlig væskemangel, har 38,5 C eller mere i feber i mere end nogle få dage, eller hvis du har diaré i mere end 14 dage. Du bør også søge læge, hvis du har blodige eller slimede afføringer i mere end nogle få dage. Man vaccinerer ikke mod turistdiaré, men hvis man skal opholde sig i et land med lav hygiejnestandard, bør man overveje at blive vaccineret mod kolera. Det er en infektion, der smitter gennem vand og fødevarer. Den forårsages af en tarmbakterie, der kaldes Vibrio cholerae. Vaccinen giver også en vis beskyttelse mod de colibakterier, der er en hyppig årsag til turistdiaré.

»Almindelige« turister har en meget lille risiko for at pådrage sig kolera.
Er du i tvivl, så spørg din læge eller klik ind på Statens Seruminstituts hjemmeside, [url]www.ssi.dk[/url] hvor der findes mange relevante informationer for rejsende.

Hilsen BiBob Man
 
BiBob Man
Glemte lige i forbifarten et par egne gode råd ved lettere diaré / turistmave:

Alm. Coca Cola her en gavnlig virkning på lettere diaré og samtidigt opretholder væskebalancen.
Brugen og virkningsgraden af Coca Cola i forbindelse med lettere diaré er meget omdiskuteret. Blandt div. sundhedsguruer har brugen af Coca Cola nærmest antaget religiøse højder!

Pasteuriseret mælk har en vis evne til at neutralisere giftstoffer i mavens bakterieflora som kan have fremkaldt diaré symptomerne.
Dog kan indtagelsen af mælk i for store mængder, virke direkte diaré fremkaldene.

Spis fiberrigt kost:
Groft brød – havregryn – bananer – rosiner – brune ris mm. Fiberrigt kost har en stoppene og positiv indvirkning på diaré..

Undgå kaffe og alkohol:
Kaffe og alkohol er dehydrerende, ikke ligefrem det man har behov for når man er ramt af diaré

Drik rigeligt med vand – vel og mærket rent vand:
Mineralvand på flaske med kuldioxid (brus) gør vandet surt nok til at dræbe de fleste mikroorganismer.

Hilsen
BiBob Man
 
quickmouse
takker for svarene, men det jeg ligesom efterlyser det er thai medicin, a la det som jeg nævnte i #1 ( Antacil ) .

på forhånd tak.
quickmouse

>> Alt, hvad jeg kan lide, er enten ulovligt, umoralsk eller fedende. <<
 
Lung Yao
Så prøv at spørge efter LOMOTIL ( Diphenoxylate HCI = 2,5 mg - ATROPINE Sulphate BP = 0.025 mg).
Fåes på alle Apoteker/Pharmacy i Thailand samt i mange kinesiske forretninger.

(tænk på lokomotiv Grin, for at nemt huske det).
Redigeret af Lung Yao d. 08/12-2008 11:29
Hellere tie og blive betragtet som værende "enfoldig", end åbne munden og få det bekræftet.
[url]www.thailandchildrenshome.dk[/url] [url]www.thailandchildrenshome.com[/url]
 
quickmouse
Lung Yao skrev:
Så prøv at spørge efter LOMOTIL ( Diphenoxylate HCI = 2,5 mg - ATROPINE Sulphate BP = 0.025 mg).
Fåes på alle Apoteker/Pharmacy i Thailand samt i mange kinesiske forretninger.

(tænk på lokomotiv Grin, for at nemt huske det).


takker mange gange Lung Yao, det var lige dem jeg ikke kunne komme i tanke om, den er go den der med
lokomotiv Grin Wink

fandme godt når man kan få noget hjælp, når hypofysen ikke slår til Grin
quickmouse

>> Alt, hvad jeg kan lide, er enten ulovligt, umoralsk eller fedende. <<
 
jpo
hvis man ikke har provet at have ondt i maven, har man ikke vaaret i thailand, ha-ha har provet det 2 gange, den forste gang varede det 4 uger, sikken noget lort.
Spisested med vaarelser, Ban Nong Sung, vejen fra Udon mod Khon Kaen, hayway 2, ca 12-13 km fra Udon. svommepool.er aaben-Resevering af vaarelse-mail eller P.B- mig-eller ring-0856938985 [url]www.nonsunghomestay.webs.com[/url]vi henter i udon lufthavn. Vi har nu karoke og wireloose internet.
anbefale dyrlaage i omraadet- tell-042222467-0841173359- [mail]nong-toto@sanook.com[url]
 
http://www.nonsunghomestay.webs.com
Spring til debat: