Skeptikeren skrev:
Meget bedre formuleret kan det vel ikke gøres i en sammentrængt form som den JH giver til kende her.

Når jeg tænker tilbage på hvad vi i mit daværende firma måtte igennem af "skolegang" før vi fik lov til at at komme herud og diskutere forretning. De som skulle udstationeres i f.eks. Japan var på skolebænken 12-14 timer hver dag i 6 mdr. + hjemmearbejde for at lære historie, tænkemåde, filosofi o.m.m.m. Hvis ikke man bestod pensum til eksamen ingen udstationering eller handelsamkvem.

Det er årtusinder der skiller asiater og faranger mentalt og historisk, det kan - OG SKAL VI IKKE - prøve at lave om på.

Om du så bor her fast eller blot er en af dem der læser sporadiske små notitser i vestlige aviser så lærer vi aldrig at forstå de inderste tanker og handlingsmønstre hos f.eks. en thai. Vi kan prøve, men vi kan ikke gøre en hylende skid. Accepter eller bliv hjemme.

Selv i en dagligdag med dyb kærlighed til hinanden og enighed i mangt og meget så er der fundamentale tanker og handlinger som ligger mig fjernt og som jeg nu efter snart 9 år stadig ikke kan forstå, og visa versa som min kone ikke forstår en dyt af når jeg forklarer - eller rettere prøver at forklare om de demokratiske spilleregler i Danmark. Hvor hun så stiller kloge spørgsmål om hvorfor der da kan være sådan en ulighed mellem danske borgere, eller hvorfor hun ikke må komme på besøg hos min familie, uden alle de kontroller. Hvordan skal man forklare sig på det?

Hvordan skulle jeg/man, så forstå politiske tanker og taktiker hos det thailandske aristokrati og kongehuset. UTOPI. Om jeg så blev 150 ville jeg stadig mangle det basale, det der kommer med modermælken om man kan sige det sådan.

Og måske det vigtigste af alt. Den korte årrække den menige thai har haft adgang til en skolegang. Til at få sig en uddannelse. Det er stadig et fåtal der oplever mere end de 7 år, mange slet ingen skolegang. De er alle lette ofre for agitatorer med pengepungen i orden og demagoigiske tanker.

Lad os alle håbe at det hele lykkes i fred og fordragelighed. Jeg kan kun sige at for min part så har jeg ikke ønske om at komme tilbage til landet der efter sigende er brolagt med guld, ALDRIG!

Skeptikeren

prasat skrev:
nu begynder i på det igen med at os der ikke bor i thailand er uvidende og ikke fatter en brik af hvad der sker.

og det jeg ser er at den regering der bliver fjernet er den regering der for flest stemmer af befolkningen. nu havde den ikke 100% flertal sidst men det er nok også den måde thailand er bygget op på at alle skal hjem i landsbyen og stemme, hvis folk havde kunnet stemme hvor de arbejdede havde de haft 100% flertal.

Men jeg mener, at når befolkningen har stemt så skal kongehuset rette sig efter det og det samme skal militæret gøre.

er bygget op på at alle skal hjem i landsbyen og stemme, hvis folk havde kunnet stemme hvor de arbejdede havde de haft 100% flertal.

De skriver, at demokrati er en måde at tænke på. Det er den offentlige ånd.

»Der er forskel på demokrati og frihed. Et godt eksempel på denne modsætning er Rusland i dag, hvor man kan se, at de har et formelt demokrati, og at alt er i orden. Der er jo demokratiske valg, der er et parlament, der er en regering, der er sådan set det hele. Men samtidig kan man ikke trække vejret. Det er simpelt hen umuligt. Demokratiets teknik er utænkelig uden demokratisk kultur«.

»Det kan ske, når en mening og en ånd bliver reduceret til nogle tegn. Det kan man også se, f.eks. inden for jura. Hvis man fortolker noget slavisk, så mister man det vigtigste, dvs. sammenhængen, og så tolker man alt bogstaveligt. Det er et blivende problem for mange demokratier, der optræder som demokratier uden at være det i virkeligheden«, fortsætter Havel.

»Det er ligesom med sproget. Dets skønhed består i, at det aldrig præcist kan formulere, hvad det vil udtrykke«.

Har begrebet dissident ikke også en vigtig betydning i et demokrati?

»Hvis man ser på totalitære forhold, så kan en dissidents gerninger, skønt de virker totalt håbløse, faktisk have en betydning. Dissidenten optræder ikke som flertallet. Han eller hun er rede til sige sandheden og fastholde den frie tænknings kontinuitet. Dissidenten kan let komme til at betale en høj pris for sit mod. Han strukturerer en vis bevidsthed, som man bagefter kan knytte sig til eller fortsætte med at videreudvikle. Dissidenten strukturerer folks underbevidsthed«, svarer Havel.

»Den rolle eller den erfaring er selvfølgelig også vigtig i nye tider. Jeg tror ikke, at ordet dissident er den bedste betegnelse i et demokrati, for det lyder lidt som et job, og det er det selvfølgelig ikke. Men under alle omstændigheder er jeg overbevist om, at der under demokratiske forhold er brug for den frie ånd, fri refleksion, som demokratiet kan blive inspireret af, bestyrkes af. En dissident i demokratiet sikrer, at man kan reflektere over tingene, kritisere dem og på den måde hindre, at en ny autoritær tendens måske kan udvikle sig. Den slags gerninger danner en fri bevidsthed. Sådan har det været i Tjekkiet. Det er den tjekkiske erfaring«.

bangkoknielsen skrev:

Manse skriver, at internettet giver gode muligheder for at holde sig orienteret om forhold overalt i verden, - det er da rigtigt, men det at bo, opholde sig på stedet, være i direkte kontakt med befolkningen, uanset om de er tilhængere af Thaksin eller PAD, så kan hverken internet eller europæiske aviser give et nøjagtigt situationsbillede...
.