Se indlæg
 Udskriv debat
S advarer mod royalt besøg
multimedia.jp.dk/archive/00126/de_kongelige_4_126282b.jpg
Det danske kongehus skal ikke være genstand for et politisk spil i Thailand.

Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører, Jeppe Kofod, kræver derfor, at regeringen aflyser et planlagt besøg i Thailand, hvor kronprinseparret skal i audiens hos den thailandske konge.

Besøget kræves aflyst på grund af den politiske uro i Thailand, hvor det thailandske kongehus formentlig spiller en rolle.

- Regeringen bør aflyse besøget omgående. Jeg frygter, at det danske kongehus bliver genstand for det politiske spil i Thailand, hvor kongen støtter antidemokratiske kræfter. Kongen støttede for blot et par år siden et antidemokratisk kup, og meget tyder på, at han nu også støtter de udemokratiske kræfter i landet, som prøver at afsætte den demokratisk valgte regering og indføre et udemokratisk styre. Danmark skal selvfølgelig ikke signalere, at vi støtter udemokratiske kræfter, men burde tværtimod arbejde for demokrati og frihed i verden, siger Jeppe Kofod.

Besøget er planlagt den 24. til 26. november, hvor kronprinseparret skal lede et større dansk handelsfremstød i Thailand. Ud over kronprinseparret skal udenrigsminister Per Stig Møller (K) også deltage som repræsentant fra det officielle Danmark.

Ritzau

http://jp.dk/indl...494545.ece
 
gad vide hvem der har briefet ham om thailand
 
SIAMCON
Dybt bekymrende at kongen tilsyneladende støtter anti demokratiske kræfter - bare det ikek får ham muslim generalen til magten igen - gad vide hvad den almindelige thaier mener om kongen - når han på den måde går imod demokratiet...
Så er der uro med Cambodja- som spiller med musklerne - hvad er det egentlig for slags folk derovre - jeg troede Khmer rouge var uddøde for længst.
Udviklingen i et at verdens bedste turist lande er faktisk noget bekymrende,,,
 
Nu var kongen jo ikke særlig glad for at blande sig i politik, da han for nogle år siden fik taksin ned til en snak i huahin, som endte i nyvalgt, hvor der i flere områder ikke var nok der stemte, til at gennemfører et valg, ifølge thai regler. Det endte til sidst i et militærkup.
Problemerne i Sydthailand og bl.a. landhandlen som han netop er kendt skyldig i. Et telefonselskab som alle brugte, som han solgte, sin del af, til singapoor, og ikke betalte skat af fortjenesten af salget, og et lån til Burma fra den thailansestatskasse, som skulle bruges til at købe udstyr i Thaksin Shinawatra selskab.
Naturligvis var Thaksin Shinawatra korrupt, han skulle afsættes, på samme måde som den regering som vi ser nu, som holder til i en lufthavn, også skal afsættes.

På den anden side, så har jeg på nuværende tidspunkt, svært ved at se nogen bedre leder til thailand, end netop Thaksin Shinawatra.

Naturligvis skal det danske kongehus vise flaget nede i thailand, enhver ved hvor meget thaierne elsker deres konge, og beundrere hans gæster.
Det ville værre en fornærmelse mod det thailandske folk, hvis 150 års jubilæumet
imellem det Danske og Thailand diplomati aflyses.
 
taleofdk
Jeppe siger at kongen støtter de udemokratiske kræfter i landet, som prøver at afsætte den demokratisk valgte regering og indføre et udemokratisk styre.

Hmmm Jeppe, når der er valg i et land som Zimbabwe siger man fra Danmark at regeringen ikke er demokratisk valgt ?

Men et valg i Thailand der er baseret på "købte stemmer" kalder S alså et demokratisk valg ?

Så længe et valg sker med "penge under bordet" for at sætte et kryds, så kan det vel næppes kaldes demokratisk valg ?

Skal man købe sig til magten er det ikke demokrati Jeppe, men rart at læse at S er en støtte til den afsatte Taksin, som er "demokratisk" dømt til fængsel i Thailand.

I sidste ende er det Thaierne selv der vælger deres styreform, vil flere tallet høre på kongen må verden bare acceptere dette, det er demokrati Jeppe.

Der kommer nok en dag hvor Thailand er klar til demokrati, men den komme ikke over en nat, det gjorde den heller ikke i lille Danmark i tidernes morgen.

Shame on you Jeppe.

-----

Stort set enig med bkk, dog kan jeg ikke se Taksin har nogen fremtid i Thailand som leder, hvis han kom til magten igen vil det igen explodere i syd thailand hvor han er en hadet mand (af thaierne)

Et eller andet sted så jeg gerne en fyr som Abhisit Vejjajiva fik chancen, han kunne være et frisk pust for Thailand.

Jeg tror det er et spørgsmål om tid før millitæret smider regeringen på porten igen og helt ærligt så tror jeg at det er det der skal til "desværre" for at få ro i Thailand igen, så længe Thailand har så mange magt syge gamle fjolser bliver der ikke stabilt i Thailand, her mener jeg regerings mæssigt.

Ang. kongen, man kan vende det om og siger hvis Thailand ikke havde den nuværende konge, hvordan det så mon så ud ...... kongen har stor magt også bag "scenen" men ingen får mig til at tro at kongen vil Thailand og det Thailandske folk dårligt på nogen måde, what so ever, han gør vel det bedste han kan og ja han hjælper begge sider af konflikten, det skal han, thai hjælper thai, so is life ..... kongen tager ike part i en konflikt men hjælper på begge sider, alt andet vil da være umenneskeligt, khun thai khun thai (eller hvodan det lige staves) .......

et eksempel: Kan i huske dronningen sagde at folk der kom til skade under urolighederne i BKK kunne få fri behandling ? et par dage efter var der nogle hospitaler der ikke ville hjælpe politi folkene hvis de kom til sygehuset og havde brug for hjælp ... der gik dronningen ind og sagde dette måtte de ikke gøre " thai hjælper thai " uanset hvad "hold" de er på når der kæmpes i gaderne.

SIAMCON: Thaierne elsker deres nuværende konge.
Redigeret af taleofdk d. 26/10-2008 00:58
It is amazing what a visit to Thailand can do www.holidaysinsiam.com
 
www.holidaysinsiam.com
Der var en der for få dage siden een der skrev noget om studenterhuer eller rettere mangel på samme. Hvis man har fulgt lidt med i Kofod debatten så burde man også vide at er der noget han mangler så er det en studenterhue. Mage til idiot i dansk politik skal man da lede, endda meget længe efter. Den der tangerer ham er så hvor store kloge Udenrigsminister, ham der sagde, da Thaksin blev smidt ud mens han var i NY, "at sådan behandler man ikke en Statsmand, det er kun i Bananrepublikker man gør sådan". Nu kommer han altså til Thailand viftende med det demokratiske Dannebrog. Go' morgen min bare røv, sikke en hykler, siden har han været her nogle gange som repræsentant for danske virksomheder.

Og det er det, det i virkeligheden drejer sig om. Handelsforbindelser, hvis I har læst bl.a. ScanAsia, så vil I kunne læse at alle sejl er sat til af Ambassaden og handelskammeret, så herboende FORRETNINGSFOLK og kun dem, kan møde Tronfølgerparret. Alle os andre som Dronningen troligt takker hvert nytår for trofast at værne om Danmarks flag, vi bliver skutte inviteret. Nok på grund af manglende spidse sko. Jeg ville nu også betakke mig for at blive sat i bås med flokken af rygklappere. Jeg har i mit liv været til mange receptioner af tilsvarende art rundt om på danske ambassader. Det er sku ikke nogen fornøjelse at stå der i stiveste puds i mange timer, viftende med et glas og en tallerken, for så efter flere timer ulidelig venten at blive spist af med et håndtryk og så farvel i løbet af 40 minutter. Lad dem der kan se storheden i det blot tage turen, Go' fornøjelse!

Efter min ringe mening har besøget så efterfølgende kun haft betydning for den pågældende virksomhed i det pågældende land, at de kan sætte et officielt foto op på kontorvæggen der viser det store øjeblik hvor håndtrykket gives. Har selv flere af den slags i mit fotoarkiv. Større salg til den menige thai? Utopi. Han aner sku ikke engang at parret kommer til landet. Det er da den lille sælger der knokler landet rundt med diverse produkter der skaber salget, sku da ikke den danske repræsentant (læs direktør) der fiser fra party til party. De kaldes blålys!

SIAMCOM, jeg personlig mener at du burde sætte dig ned, forsøge at læse og lære betydeligt mere om Thailand og thaikultur, især kongens betydning for det thailandske folk. Det er ulidelig gang på gang at læse dine skråsikre meninger om thailandsk politik og om kongehuset. Du ved ikke en skid eller i bedste fald meget lidt, andet end det du læser i danske aviser, og det er meget lidt der står der. Har der i de danske aviser f.eks. stået noget om at Thaksins svoger ihærdigt prøver at få omstødt, eller i bedste fald så få ændret de passager der kan strafforfølge personer som Thaksin?

Denne nylig vedtagne forfatning (ved en folkeafstemning). En forfatning der blev udgivet i bogform og omdelt til samtlige husstande over hele landet, således at alle fik god tid til at sætte sig ind i stoffet, analfabeter eller ej, alle thaier fik muligheden. Det er da en væsentlig del af en demokratisk tankegang.

Hvorfor tror du at samtlige forretninger/virksomheder/private boliger/officielle kontorer har billeder af kongefamilien, og ikke bare dem, men mange af de tidligere store, der har gjort enormt meget for Thailand og landets befolkning? Tror du det det er af frygt? Næh du, det er af kærlighed!

Thaksin er, af de højest placerede Thailandske dommere, blevet idømt nogle straffe. Det er ikke hr. hvemsomhelst der beklæder disse stillinger, og når de siger i "næsten" samdrægtighed at han har begået noget kriminelt over for landet og det thailandske folk, så kan det vel ikke være helt forkert? Men du og flere andre ved selvfølgelig bedre I er jo født og opdraget i et GAMMELT demokrati (hvornår var det nu stavnsbåndet og enevælden blev ophævet?)

Lad dog thaierne få lov til, stille og roligt at tilpasse sig de demokratiske spilleregler.

Som taleofdk så rigtig skriver så længe de magtsyge gamle stadig sidder i parlamentet sker der meget lidt fremskridt. - DESVÆRRE!

Selvfølgelig skal Tronfølgerparret da komme og hilse på efter 150 års godt samarbejde, og selvfølgelig skal danske virksomheder da benytte lejligheden til at slå på tromme for danske produkter, men lad være med at blande politik ind i det.

Kan I alle passe godt på derude i den store verden

Skeptikeren fra et meget vådt og overskyet Pattaya
 
prasat
forstår simpelthen ikke i bliver ved med at blande taksin ind i disse diskutioner. han er ikke i thailandsk politik mere stiller ikke op og har søgt asyl i england.

det er sker i øjeblikket i thailand hvor de samme 10.000 mennesker for lov til at sætte den ene regeringschef af efter den anden med kongehusets støtte er fuldstændig uhørt. lad nu bare militæret tage magten igen og så kommer der et valg om 1 år. med samme partier ved magten og så kan det hele starte forefra.

spørgsmålet er nok bare hvor længe de fattige som stemmer denne regering ind bliver ved med at finde sig i at deres folkevalgte bliver fjernet af militæret gang efter gang.

jeg mener vores kongehus skal blive hjemme, netop for at vise deres væmmelse over for magtmisbrug.

og så er det altså thailand der er forkert på den over for cambodia. jeg tror altså også danmark havde reageret militært hvis svenskerne mente at kronborg var deres og begyndte at indtage det.

prasat
 
swed
[b]

og så er det altså thailand der er forkert på den over for cambodia. jeg tror altså også danmark havde reageret militært hvis svenskerne mente at kronborg var deres og begyndte at indtage det.

prasat

Danmark havede ikke reagret hvis der fortsat var ølsalg, og at det var tilladt at fiske fra pyntenSmile
Swed
 
Prasat, du bor garanteret ikke her i Thailand, og/eller følger du ikke med i hvad der foregår.
Taksin er i allerhøjeste grad med i Thailandsk politik endnu, og det er da også den egentlige grund til at PAD demonstrerer. Dermed være ikke sagt at jeg sympatiserer med PAD, men PAD startede alene op i maj måned for at få Taksin ud af Thaipolitik.
Min mening om evt. aflysning af kronprinsens besøg er, at det ville være latterligt. Skal vi til at opstille et kort over hvilke lande vores regering og kongepar ikke må besøge, ville det være at opstille et kort over hvilke lande de i det hele taget må besøge, det kan ikke være ret mange lande.
 
JackH
Det er nemlig helt rigtigt ABEKAT!

PM Somchai (svogeren) er fjernstyret fra London (Toxin), og så længe det fortsætter er PAD på gaden.

PAD fremstår som "de rene" - men har talt om vold som et nødvendigt middel. Chamlon (tidligere general) er leder af en buddist-sekt, og mener ikke folket er parat til demokrati, og vil derfor på vegne af de uvidende masser udnævne medlemmer til et slags repræsentativt demokrati.
Sonthi Limthonkhul er vel stadig styret af et dybt personligt had til Toxin, for T. lukkede S.'s "Manager" avis, og forhindrede at S. blev en alt for stor biznessman og magtfaktor. De andre topmedlemmer af PAD er intellektuelle drømmere og fantaster efter min beskedne meningSmile

Men hvem financierer egentlig PAD? "Demonstranterne" modtager op til 500 Baht pr. dag for at deltage! Bedre end 200 Baht for 12 timers alm. arbejde..

PS: Selvfølgelig skal Mary og Frede komme på besøg, det har vel ikke den store betydning rent politisk...
Redigeret af JackH d. 26/10-2008 08:33
 
prasat
det er da den samme gruppe der demonstrerede da taksin blev sat af. den gang fik min kone også 500 for at stille op til demonstration pr. dag. og i min verden er det lige så korupt som at købe en stemme, men jeg kan se der er flere der mener der er forskeld på hvordan man køber sine støtter.

det jeg desværre ikke ser er at folk ikke kan se at der er folk der rent faktisk har stemt på regeringer uden at få penge for det. fordi de mener at de har den rigtige politik.
disse mennesker træder man i den grad på ved at blive ved med at fjerne dem fra magten. men nu er det vel sådan at fattige mennesker åbenbart skal holdes nede med alle midler. spørgsmålet er bare hvor længe de finder sig i det.
hvad ville der ske i danmark hvis det er sådan at sf kommer med i en regering og militæret så brød ind med kongehusets velsignelse?
lad politik være politik og kongehus være kongehus, disse ting skal ikke blandes ammen og hvis de bliver det må man så kotte forbindelsen om det er med thailand eller spanien.

prasat
 
lols
Selvfølgelig skal de kongelige komme herover. Hovedformålet med besøget er promovering af dansk erhvervsliv og det vil helt sikkert blive omtalt i flere thailandske medier og give væsentlig mere og bedre omtale end hvis det "blot" var danske erhversledere, der kom på besøg.

Derudover er der andre tiltag for at promoverer Danmark. Bl.a. en dansk livsstils udstilling i Central World Shopping Komplexet med dansk designer produkter og åbning af de kongelige. Michael Lears to Rock giver koncert i Bangkok, også et resultat af besøget og alt sammen kan kun gavne dansk erhversliv og dermed også Danmark.

Thaierne er glade for at læse om de danske kongelige og jeg er sikker på forskellige damesladder blade nok skal skrive om besøget og bidrage til endnu bedre omdømme af Danmark.

Mht politik, jo Hr. Thaksin er stadig en meget central person i den tumult der er.

Jeg kan ikke forestille mig at nogen på nogen måde vil begynde at drage det thailandske kongehus ind i konflikten med politik. Alle thaiere elsker deres konge, uanset hvilken politiks holdning de har, og ingen vil bruge kongehuset politisk. Så velkommen til kronprinsparret.
 
Prasat at du ikke forstår hvorfor Thaksin stadig skal blandes ind i billedet er jo kun endnu et bevis på at du og andre kun følger med i den smule der skrives hjemme om situationen her i Thailand. Os der følger med i de thailandske medier kan jo læse, og høre, gang på gang hvordan Thaksin bliver bedt om at rådgive i de forskellige situationer. Nu hørte man så intet om hvad der kom ud af delegationen der blev sent til London for at få gode råd. Men det er vel naturligt at de holder kortene tæt. I går måtte han så aflyse sin stort opreklamerede tale til det thailandske folk i et TVprogram.

Det er helt uden al tvivl at det er Thaksin der sidder og støber kuglerne, og før de får ram på ham, før får man ikke sat gang i fornuftige regeringsdannelser. Om de så kan få ham udleveret det er så en anden sag. Med alle de penge der er involveret kan han jo juridisk trække den til de 10 år er gået, så han kan vende hjem og begynde forfra.

At din kone, min familie og hundredtusinde andre er blevet købt både til valget og nu til at demonsterere er der da vist ingen herinde der har ytret tvivl om, tværtimod har jeg da kun læst forargede indslag om samme. For det er da helt forkasteligt, enig i det. Men det ændrer intet ved at kongehuset - Udadtil - ikke blander sig i den politiske debat, lad os håbe det vedbliver at være sådan.

Som JH så rigtigt skriver, hvor får PAD sine midler fra? Er det den rige elite der støtter? Eller grupper udefra? Spørgsmålene er mange, men vi der bor her skal vist være glade for at der er nogen der går på barrikaderne ellers var Thaksin jo allerede i Parlamentet, som han jo var godt på vej til hvis ikke domstolene havde dømt ham ude.

lols du har helt ret i det med promoveringen, men du glemmer vist at det er de færreste thaier der har råd til at tage til Bangkok og høre danske band spille, det er vist ikke mange der kommer til Centeret for at se på dansk design. At det så vil blive blæst op i TV og presse, ingen tvivl om det, men det vil kun blive de ganske få privilligerede der vil have råd til at købe danske varer, her vil det så blive turisterne der vil nyde godt af de tilbud der bliver udbudt og så eliten af danske erhvervsfolk, dem med de store lønninger, der får råd til det, os pensionister vi må bare se på og nyde duften af fasanen i flugten.

Velkommen til glamourlivet, det er jo også en måde at få verdens befolkning til at glemme at der er et liv uden for Verona (læs Bangkok). Gu ved hvad Frede og Mary ville sige til, hvis vi underbetalte/dårligt forsikrede pensionister, stillede os op uden for Ambassaden med plakater der bad dem om at tage hjem og gøre noget godt for pensionisterne i stedet for at promovere de i forvejen godt fundrerede erhvervsdrivende og det danske kongehus? For glem ikke at de danske virksomheder der er herude, ene og alene er her på grund af den billige arbejdskraft og dårlige fagforeningspolitik.

Men lad dem bare komme, de er jo i bund og grund kun en anakronisme.

Skeptikeren
 
JackD
Ja, så sandelig en anakomismeWink

Bare Frederik nu ikke glor og flirter for meget med thai-damerne, så blir Mary sgu' sur ( igen...)

Men de er da velkomne, håber bare vi ik ska høre ham tale sort, det er simpelthen for pinligt er det.

Er han lidt sær Frede, lissom den Thailandske kronprins?

 
Prasat, du har fuldstændig ret i at det PAD der demonstrerede mod taksin i 2006, men igen ved du intet om thailandsk indenrigspolitik. PAD gik på barrikaderne i protest mod at Taksin brugte demokratisk diktatur. Ingen måtte protestere mod Taksin, PAD kunne ikke leje sig ind i stadions eller haller, og måtte ikke vises i fjernsynet. Den demokratiske diktator Taksin lukkede ca. 11.000 internetsider der var kritiske mod ham, militærstyret lukkede, medens de havde magten. ca. 1.100 websites (oplysninger fra Bangkong Post ). I et demokrati må man vel kunne komme frem med sine meninger, men ikke under Taksin. Blandt mine thailandske bekendte, er der ingen tvivl om at Taksin idag er den reelle leder, og at han ønsker at omdanne Thailand til en republik med , hvem tror du som livsvarrig præsident.
 
lols
Skeptikeren, du har ret i det ikke er den menige thaier der kommer de steder. Omvendt så er det som dansk erhversliv producerer og kan sælge verden rundt nok mest baseret på relativt dyre special produkter, der skiller sig ud fra mængden. Dk kan ikke konkurrere med thaierne selv eller kineserne på almindelige dagligdags produkter. Men udstilling i Central World vil også blive set af mange andre nationaliteter der kommer der og dermed være med til at fremme formålet med turen.

Det er så nok tanken at det vil kunne give eller bibeholde arbejdspladser i Danmark, hvor det ikke går lige godt for alle firmaerne. B&O fyrede forleden en del folk pgra økonomiske problemer og er blandt firmaerne der udstiller her. SAS også blandt udstillerne og der er rigtig mange arbejdspladser på spil i DK.

Men ellers har du selvfølgelig ret i at der også er mange andre områder i DK, som der skal gøres noget ved.

Producerede nogle firmaer ikke i Thailand, Portugal, Østeuropa eller lignende lande kan de ikke sælge deres produkter i f.eks. DK, hvor de vil være for dyre til at danskerne vil købe dem og andre import mærker vil tage over. En lidt ond cirkel kan man sige. Men en vigtig industri for det thailandske samfund.
Redigeret af lols d. 26/10-2008 13:11
 
taleofdk
ABEKATTEN skrev:
Prasat, du har fuldstændig ret i at det PAD der demonstrerede mod taksin i 2006, men igen ved du intet om thailandsk indenrigspolitik. PAD gik på barrikaderne i protest mod at Taksin brugte demokratisk diktatur. Ingen måtte protestere mod Taksin, PAD kunne ikke leje sig ind i stadions eller haller, og måtte ikke vises i fjernsynet. Den demokratiske diktator Taksin lukkede ca. 11.000 internetsider der var kritiske mod ham, militærstyret lukkede, medens de havde magten. ca. 1.100 websites (oplysninger fra Bangkong Post ). I et demokrati må man vel kunne komme frem med sine meninger, men ikke under Taksin. Blandt mine thailandske bekendte, er der ingen tvivl om at Taksin idag er den reelle leder, og at han ønsker at omdanne Thailand til en republik med , hvem tror du som livsvarrig præsident.


Jeg kan kun støtte op om denne post, dog blandt mine (thai) bekendte sender de fleste ham derhen hvor risen gror Pfft

Den der med at Taksin vil være president er god nok, han vil afskaffe monarkiet og lave Thailand om til en replubik, det har hele tiden været målet for ham .
Redigeret af taleofdk d. 26/10-2008 13:39
It is amazing what a visit to Thailand can do www.holidaysinsiam.com
 
www.holidaysinsiam.com
JackH
Meget interessant betragtning, taleof.dk..

Jamen så er han måske mere fremsynet og visionær end man lige har regnet med?

Fordi: Hvad skal der dog ske med monarkiet når pilot-kronprinsen skal overtage?

 
taleofdk
JH skrev:
Fordi: Hvad skal der dog ske med monarkiet når pilot-kronprinsen skal overtage?



Hmm ja, det er et rigtig godt spørgsmål.
It is amazing what a visit to Thailand can do www.holidaysinsiam.com
 
www.holidaysinsiam.com
bangkoknielsen
Undskyld, men jeg kan ikke se, at spørgsmålet er større end når en "Frederik" skal overtage monarkiet i Danmark, da de to kronprinser åbenbart har mange fælles interesser...

Som mangeårig og flereårig fastboende i Thailand priser jeg mig lykkelig over, at det ser ud til "Thaksin-regimet" forhåbentligt snart er brudt, - men han er stadig en farlig mand for demokratiet i Thailand, som han ønskede som et diktaturdemokrati og var godt igang med at skabe...

Prasat, du har ikke fattet en brik af hvad der foregår. Det er nemt at foregive, at man ved alt om Thailand, fordi man har en thai-hustru og måske, med hende et hus, som man besøger en eller måske to gange om året - men prøv at bo her dagligt, året rundt, så er jeg sikker på du vil ændre dit synspunkt...

Naturligvis skal "Frederik" da komme til Bangkok, ellers skal jeg da til at afbestille mit nye tøj, specielt syet til anledningen, jeg er kun ked af, at Skeptikeren ikke er indbudt...
Redigeret af bangkoknielsen d. 27/10-2008 18:02
 
Spring til debat: