Se indlæg
Garbage People
|
|
amazing |
Lagt på d. 14/09-2008 22:27
|
Øvet medlem Antal indlæg: 141 |
Denne tråd handler om de folk, som jeg kalder "Garbage People". Det er de mennesker, som i Danmark og ikke mindst i Thailand lever af at stå på hovedet i skraldespande og -poser for at tjene til livets opretholdelse. Et syn jeg ikke bryder mig om og aldrig kan vænne mig til. I Danmark handler det vist overvejende om dårligtstillede pensionister og psykisk syge, som primært leder efter flasker, som kan omsættes til penge, men i Thailand handler det i allerhøjeste grad også om fattige, som leder efter madrester eller pap og papir. Det sidste kan de på små genbrugscentraler, som ligger overalt, omsætte til nogle ganske få baht, som de kan købe mad o. lign. for. Ofte er de "motoriserede" med en faldefærdig gammel knallert med sidevogn, som i dagens løb læsses med pap, papir mv. Men tråden handler også mere generelt om den stigende fattigdom i Thailand. Netop nu er der stigende problemer med at finde arbejde pga. faldende turistindtægter, politisk uro, stigende benzinudgifter og fødevarepriser mv. Og som altid rammer det de allerdårligst stillede hårdest, at prisen på ris og andre basale fødevarer stiger. Jeg kunne tænke mig at høre lidt om andres oplevelser og erfaringer med "Garbagefolket" og vil godt lægge ud med en lille historie selv. Efter en lidt fugtig bytur for nogle år siden på Phuket kører jeg min vanlige tur hjem til Karon Beach fra Kata. Jeg kører i min lejede luksusøse ned langs den lange strandpromenade ved Kata Beach og standser ved den sydligste ende for at gå ud og ryge en smøg og nyde freden og roen ved vandet. Jeg får efter lidt tid øje på en hulemand med hår og skæg lidt ved siden af, som står på hovedet og roder i nogle sorte affaldssække. I min "godhed" (halvbrandert) finder jeg 100 baht-seddel frem og går over og giver ham denne, idet jeg tænker, at så har han formentlig nok til at gå ud og købe sig noget mad eller nogle øl og ikke behøves at fortsætte det ulækre "arbejde". Til min store overraskelse vælger han uventet at stikke sin slimede og ulækre hånd frem til en vestlig takhilsen i stedet for at benytte normal thailandsk takhilsen med hænderne samlet foran brystet. Naturligvis besvarer jeg hans takhilsen ved at stikke hånden frem og mumle noget lignende "mai ben rai" eller no problem. Og jeg udviser forhåbentlig ikke nogen synlig væmmelse ved hændelsen. Jeg kan ikke idag huske, hvordan jeg fik afvasket min slimede og beskidte hånd, men jeg glemmer aldrig den slimede fremstrakte hånd, som han gav mig. vh Peter Email: psoegaard@hotmail.com
Website: [url]www.amazingchiangmai.dk[/url] |
|
|
Saendaeng |
Lagt på d. 14/09-2008 23:44
|
Erfarent medlem Antal indlæg: 1277 |
Oplever dem hver dag i Thailand , vores hus ligger på vej til templet. Der kommer mange hjemløse forbi og spørger gerne efter penge. Men jeg kan kun sige det er et sørgeligt syn , og ikke en situation jeg vil ønske nogen i. Michael B Kristensen
|
|
|
Payanak |
Lagt på d. 15/09-2008 04:49
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 2597 |
Vi har meget pap-og papir affald her hos os, og det bliver hentet af disse samlere. Vi gemmer også flasker og andet vi ved kan genbruges. På den måde hjælper vi nogle fattige samtidig med at affaldet bliver genbrugt. |
|
|
amazing |
Lagt på d. 19/09-2008 20:45
|
Øvet medlem Antal indlæg: 141 |
Jeg tillader mig lige at genoplive denne tråd for en kort bemærkning for at høre, om der ikke er andre, der har holdninger eller meninger om "Skraldespands-folket" eller om de fattigeste thailænderes situation. Tak for de foreløbige indlæg. Mvh Peter Email: psoegaard@hotmail.com
Website: [url]www.amazingchiangmai.dk[/url] |
|
|
Lagt på d. 20/09-2008 03:48
|
|
Begynder Antal indlæg: |
God tråd, men som pensionist har man jo ikke tid til at sidde ved PC en hele dagen. Jeg har fra dag et, altså godt 4½ år, her i huset, samlet alt der kan genbruges i plastposer. Familien lærte hurtigt fornuften i dette. I stedet for al lægge det i samme pose som andet affald så sortere det. Man slipper for at disse genbrugsfolk river poserne i fnuller og alt flyder ud til en ildelugtende substans. Vi har gennem årene haft utallige, forskellige typer som samler, hver især en historie i opførsel og adfærd, men søde og dejlige de fleste. Dem der kommer når vi sover aner jeg selvfølgelig intet om. En overgang havde vi vel 10 forskellige i løbet af en dag + skraldebilen, som kommer 2 gange om ugen her hos os, så vi er rigtigt godt forkælet. Skraldeordningen koster 40 Baht om måneden. Vi har en ældre dame, nåh jah,ældre er måske så meget sagt, hun er sikkert en del yngre end mig, men hun ser meget gammel og meget slidt ud. Hun skubber en stor tung vogn og hun er meget populær. Hun tager sig af en meget syg og retarderet teenage søn. Vi har gjort det til en vane at samle alt og når vi så ser hende så enten kigger hun ind og kvækker et forsigtigt hallo eller vi ser hende og så får hun hvad der er samlet. De sidste 2 år er der her i byen sket en markant ændring i opfattelsen af affaldsproblemer Har skrevet om det før. Kommunen laver ret så ofte "rengøringsdage" rundt i byen. I næste uge kommer alle skolebørn, kommunalt ansatte, fra borgmester og ned, militæret fra Sattahip, på samlet tur langs hele kommunens kystareal, fra nordpå ved Naklua til på den anden side af Na Jomtien, en strækning på godt 16 km. De bliver udstyret med sorte plastposer og skraldebiler følger langs ruten til at tage sig af poserne. Der bliver fra marinen og private dive centers udsendt alt der kan dykke og snorkle og så bliver vandet et godt stykke ud renset for det svineri der er smidt ud siden sidst. Børnene bliver undervist i skolen om genbrug, og de forbande svin der daglig smed deres affald på gader og stræde og i vejkanten bliver færre og færre. Selv vor nabo er holdt op, og han er begyndt at betale de 40 Baht til skrald. Forbandede nærige englænder. Han og konen hører så til den type hvor selv 100 Baht er en god forretning. Han er storforbruger af helliters Fanta, mælkeflasker og lign. samles i store poser inde i garagen, hver 3-4 måned stopper de så en af de utallige biler der kører rundt og køber genbrug. De tæller, måler og vejer så de sidste måneders ophobning, det kan tage en hel time. Og når de så skal afregne bliver det somme tider rimeligt højllydt. De kan ikke forstå at de kun får lige godt 100 Baht for al den megen opsparing. Og så se på alt det skrald i sin have, hver evige dag, for at tjene 132 Baht. I stedet for at give det til dem der virkelig trænger. Jeg har tidligere fortalt om ham farangen der bruger de tidlige morgentimer her oppe på Thrapparay Rd. til at skimme skraldespande. Håber en dag politiet tager ham. Hvis han er så meget på røven at han har nødig at samle flasker i Thailand, så skal han sku da sendes hjem. Så naturen rundt i byen får det synligt bedre for hvert år. Dejligt. Nu er man endelig i de lokale aviser begyndt at skrive om batteriproblemet, for det er der ingen thaier der tænker over endsige har lært om. Det er rene bomber der ligger rundt omkring i naturen overalt i landet. Der er ikke som hjemme opsamlingssteder for batterier. Desværre. Var for nogle år siden på sejltur ud til øerne med en flok venner fra Norge. Vi havde en dejlig dag med fiskeri og picnic indtil vi lagde an til at sejle tilbage. Et godt stykke ude, for dybt til at vi kunne gøre en skid, så tager en af nordmændene sin ghettoblaster (fandens til monstrum/torturinstrument at medbringe på en naturudflugt), den har ikke været i brug på hele turen men nu syntes han at der skal musik til, han var temmelig beruset. Da der ikke kommer en lyd ud af lortet, hiver han resolut batterilåget af, der inde ligger der så 12 af de store batterier, og så ud over rælingen med dem. Ingen når at reagere før det er for sent. Han skulle selvfølgelig selv have været smidt ud og dykke, men der var som sagt for dybt. Han røg direkte i fryseboksen. Ingen har talt til ham siden den dag. Hverken her eller hjemme i Stavanger. Som rinpoche var inde på for lang tid siden med fiskerbåde ned på sydkysten, så sviner de også her, men de største syndere er nu de der sejler med turister. De skulle, både skipper, men også mange turister, dyppes i deres eget skarn - lægges i lage i 2 døgn og sættes til at håndrense strandene. Det kunne måske lære dem lidt om naturbevarelse. Nåh, tilbage til vores gade. Vores lille søde dame, bliver jo ellevild hver gang hun får de tomme flasker, dåser og glas. Hun er den eneste som tager alt. Flere af de andre tager f.eks. ikke konservesdåser, uvist for mig hvorfor. Da vi nu har fulgt hende i så mange år, og fruen her spørger ind til sønnen kan vi jo følge de gode som de dårlige tider, så en gang imellem, så folder jeg en 100 Baht og lister den ind i hendes hånd når jeg rækker hende en pose. At se hendes øjne og stille smil er et helt livs andre oplevelser værd. Hvor skal der dog lidt til at gøre et andet menneske glad. Kan i passe på jer selv der ude i al snavset. Skeptikeren |
|
|
amazing |
Lagt på d. 24/09-2008 22:48
|
Øvet medlem Antal indlæg: 141 |
Til Skeptikeren og andre Nej, hverken pensionister eller små, fattige selvstændige har tid til at sidde ved computeren hele dagen... Men et flot, langt indlæg om affaldsproblemerne og de fattigste thailænderes vilkår er det under alle omstændigheder, Skeptiker. Der er nok ikke yderligere interesse for at debattere "Garbage People" i denne omgang, så denne tråd får formentlig den forventede korte levetid. Tak for indlæggene. Mvh Peter Email: psoegaard@hotmail.com
Website: [url]www.amazingchiangmai.dk[/url] |
|
|
ebeth |
Lagt på d. 25/09-2008 15:10
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 586 |
Skraldefolket nøh! Jeg vil nu foretrække at kalde det den lokale genbrugsplads! Vi har en i vores landsby og ulig det nye affaldssorteringsanlæg oppe ved templet, hvor der ligger 3 fishsauce flasker i den ene trådkurv, er der liv her og de tjener penge nok til at forsørge en familie på 5! I den tid jeg har kendt ThongDee- han er storebror i min extended thai family- er han gået fra. Bambushytte til muret hus med adskillige værelser og veranda, køkkenet er selvfølgelig bygget separat fra huset, men er også i sten. Vaskemaskine, svigermor er også lidt for gammel til at hjælpe der. Fra cykel via gaaammel knallert til 2 pick-ups, der er den ene godt nok ikke så køn/sikker, men den anden er da en udemærket øse. Knægten bliver holdt i skolen, får ikke som hans storesøster 'lov' til at gå ud for at arbejde... helt kort med andre ord har han fundet sin niche og landsbyen er blevet pænere. |
|
Spring til debat: |