Se indlæg
 Udskriv debat
rygter om salg af sas
JackH
God blog fra Berlingske om SAS: "Sandheden-om-SAS-ingen-vil-høre"

http://bosserne.b...h%C3%B8re/

JH

 
Big-Viking
Et salg at SAS giver god mening set med mine øjne. Det skandinaviske klenodie er klemt mellem de små lavpris-flyselskaber på de korte ruter i Europa - og de store konkurrenter på de lange oversøiske flyvninger. Det er en strategisk klemme som SAS ikke kan slippe ud af. Især ikke når flyselskabet slæber rundt med de tunge overenskomster som giver ledelsen en alt for lille handlefrihed. Og så har den høje oliepris tvunget SAS helt ned i knæ. Så Lad os se om de forkælede ansatte hos SAS, vil få det nemmere ved et salg til Lufthansa. Lufthansa er ikke blot et stort og magtfuldt flyselskab, det er også lønsomt. Det vil ret nemt kunne samle SAS op.
Hvad er værdien i SAS? Der er ikke ret meget. De har en kundedatabase med to millioner velhavende og loyale kunder. Den er penge værd. Og så er SAS-brandet værdifuldt. Problemet med at nå til enighed om et salg af SAS har været at majoriteten af aktierne ligger hos de tre regeringer i København, Stockholm og Oslo. De tre regeringer har ikke kunnet enes fordi de undervejs igennem årene har haft forskellige politiske farver. I disse år har modstanden været hos den norske regering som har tætte bånd til den norske fagbevægelse, mens den konservative svenske statsminister og den liberale danske statsminister har været positive. Ser ud til at Nordmændene er klar til at sælge, ligeså den Danske, hvis og såfremt Kastrup lufthavn, forbliver så nu.
Men lad os se hvad der sker, jeg vil forsat flyve med dem.
 
Hep
Helt rigtigt at de mange omkostningstunge ansatte i SAS koster meget på bundlinien. Det er også derfor at det er urealistisk at Lufthansa vil købe SAS i dets nuværende form. Som minimum vil Lufthansa kræve at alle overenskomster skal genforhandles. Dette har SAS forsøgt i laaaang tid, men de ansatte har ikke været interesserede i det. Jeg tvivler på at fordi der skulle komme en ny ejer vil de ansatte ligepludselig skifte holding og opløse deres overenskomster.

Jeg var på tur til Oslo i dag (med SAS Smile ) og læste i en norsk avis at den norske stat havde luftet tanken om at opkøbe den svenske og danske stats aktieposter. Det er sku næsten værere end hvis Lufthansa køber dem ;o)

I øvrigt er det er udbredt misforståelse at majoriteten af aktierne ligger hos staterne. SAS er heller ikke "statsejet" - i hvert fald ikke med mindre man anser Danmark, Norge og Sverige som en samlet stat. (og så skal jeg vist til at købe bil efter svenske regler.).

De tre stater ejer tilsammen 50% af aktierne i SAS fordelt med 14.3% hver for Danmark og Norge og 21.4% for Sverige.
 
ZxY
Er også overvejende enig med Hep.

Ville være frygtelig ked af at undvære SAS, men noget skal der ske. For mange løntunge medarbejdere der lever i fortiden, og som mener at tingende skal køres på en måde, bare fordi det altid har været sådan.
SSG Er så småt ved at blive udfaset. Deres handlings priser er sat op med noget der ligner 60% (så vidt jeg husker) og mange selskaber finder nye græsange. Så som thai og singapore.

Lige en enkelt rettelse. Servisair blev overtaget af Nordic Aero, som siden gik konkurs efter de mistede sterling til den nye dreng i klassen, Menzies. Menzies var så slet ikke gearet til opgaven, og har skabt en masse forsinkelser på sterlings afgange hele sommeren. Lige et lille sidespor Smile
 
Webmaster
Lufthansa går fra at være et traditionelt flyselskab til at udvikle et europæisk luftfartssystem. Det slog Lufthansa-topchef Wolfgang Mayrhuber fast, efter flyselskabet købte Brussels Airlines mandag. Det skriver Børsen i dag.

»Lufthansa udvikler nu strategi med multihubs og multibrands. Lufthansa går fra at være et enkeltstående stærkt brand til at være "et hus af brands". Vi går fra at være et traditionelt enstrenget flyselskab til et multiselskab. Fra at være et selskab, der står alene med base i Frankfurt til at være et europæisk luftfartssystem,« siger Wolfgang Mayrhuber.

Med købet af Brussels Airlines får Lufthansa sit fjerde hub i Europa, nemlig Frankfurt, München, Zürich og Bruxelles.



http://standby.dk...

Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
Hep
Milliardtab til det danske
samfund ved salg af SAS
Skrevet af Hanne Aaen Lassen den 23/09 2008 klokken 08:15 - 0 kommentarer

Rapport bestilt af SAS vurderer, at København vil miste både europæiske og oversøiske ruter.

Det danske samfund står til tab på op mod en mia. svenske kr., hvis SAS overtages af et stort europæisk flyselskab. Samtidig vil København miste de fleste oversøiske ruter, og Danmark vil få færre direkte ruter til Europa.

Det er konklusionen i en omfattende rapport, som SAS selv bestilte for få år siden. Den tegner et dystert billede af de økonomiske og trafikale konsekvenser for Skandinavien i tilfælde af, at SAS mister selvstændigheden, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag.

Rapporten konkluderer, at Københavns betydning som knudepunkt for interkontinentale flyvninger »vil næsten falde bort«, hvis SAS overtages af andre. Samtidig vil der være færre ruter fra Danmark til europæiske destinationer, ligesom konkurrencen reduceres, så billetterne bliver dyrere.

Det samlede samfundsøkonomiske tab for Skandinavien er beregnet til to mia. svenske kr. Danmark rammes hårdest med et tab på næsten 900 mio. svenske kr.

Konsulentvirksomheden Cowi står bag rapporten på 145 sider, der har titlen Luftfarten i Skandinavien - værdi og betydning.


Kilde:
http://standby.dk...




Milliardtab ved salg af SAS
Af JENS ERIK RASMUSSEN

Offentliggjort 22.09.08 kl. 22:09

Rapport bestilt af SAS vurderer, at København vil miste både europæiske og oversøiske ruter. Danmark taber langt mere end Norge og Sverige.

Det danske samfund står til tab på op mod en mia. svenske kr., hvis SAS overtages af et stort europæisk flyselskab. Samtidig vil København miste de fleste oversøiske ruter, og Danmark vil få færre direkte ruter til Europa.

Det er konklusionen i en omfattende rapport, som SAS selv bestilte for få år siden. Den tegner et dystert billede af de økonomiske og trafikale konsekvenser for Skandinavien i tilfælde af, at SAS mister selvstændigheden.

Især Københavns Lufthavn og det danske rutenet vil blive hårdt ramt.

SAS overvejer i disse uger en strukturel løsning på selskabets økonomiske problemer, og det kan ende med, at SAS overtages af den tyske luftfartsgigant Lufthansa. Flere analytikere vurderer, at drøftelserne er inde i en afgørende fase.

Knudepunkt falder bort
Rapporten konkluderer, at Københavns betydning som knudepunkt for interkontinentale flyvninger »vil næsten falde bort«, hvis SAS overtages af andre. Samtidig vil der være færre ruter fra Danmark til europæiske destinationer, ligesom konkurrencen reduceres, så billetterne bliver dyrere. Det samlede samfundsøkonomiske tab for Skandinavien er beregnet til to mia. svenske kr. Danmark rammes hårdest med et tab på næsten 900 mio. svenske kr.

Konsulentvirksomheden Cowi står bag rapporten på 145 sider, der har titlen ”Luftfarten i Skandinavien - værdi og betydning”. Den blev præsenteret i november 2004, og formålet var ikke mindst at synliggøre den betydning, som SAS har i de tre lande. Rapporten blev bestilt og betalt af SAS på et tidspunkt, da flyselskabet blev kritiseret fra mange sider. Cowi skriver på selskabets hjemmeside, at rapporten blev til i et tæt samarbejde med SAS.

Det skandinaviske flyselskab vil ikke kommentere den aktuelle situation, men SAS vurderer, at en række grundlæggende forhold ikke har ændret sig, siden rapporten blev udarbejdet.

»Branchen som helhed er mere udsat nu på grund af de høje olie oliepriser og de svage økonomiske konjunkturer. Men en del fakta i rapporten er fortsat gældende,« siger Sture Stølen, der er chef for investor relations i SAS koncernen.

Fem scenarier
Analysen beskriver fem fremtidige scenarier. I det ene forudsættes, at SAS overtages af et fremmed flyselskab, så København vil miste status og kun blive et regionalt knudepunkt for ruter til Skandinavien og de baltiske lande. Vurderingen er helt på linje med en række luftfartseksperter, der spår, at skandinaverne i højere grad skal flyve ud i verden via Frankfurt eller München, hvis SAS overtages af Lufthansa.

Det mest vidtrækkende scenarium i rapporten er, at SAS går konkurs. Her er den overraskende konklusion, at det samfundsøkonomiske tab kun vil være en smule større i forhold til en situation, hvor SAS overtages af et stort europæisk selskab. Tabet for de skandinaviske samfund vil være 2,2 mia. svenske kr. om året. Også i dette tilfælde vil Danmark være langt den største taber.

Rapporten dokumenterer, at SAS har stor betydning for de skandinaviske samfund. Overordnet lyder vurderingen, at SAS' netværk er orienteret mod skandinaviske passagerers rejsebehov, og andre selskaber vil ikke i samme grad opretholde et fintmasket netværk, da de i stedet vil trække trafik til egne knudepunkter.

Ved rapportens tilblivelse udgjorde omsætningen i SAS 0,7 pct. af bruttonationalproduktet i Danmark. 10.000-12.000 danskere havde direkte eller indirekte deres levebrød som følge af aktiviteterne i SAS.

Kilde: JP -
http://jp.dk/arki..."%20/
 
Webmaster
Lung Yao skrev:
Hej Hep,
LSG Skychefs bliver påvirket og må fyre mennesker

Din "profeti" er allerede gået i opfyldelse : grundet SAS aflysninger af diverse afgange og deraf afbestelingen af mad, har LSG lige fyret 50 medarbejder (bl.a. Webmasters bror og min svigerinde, efter SIFU metoden).
Siden meldingen om de 50 fyringer, så er yderlig 100 fyret (på mandag den 29. september uddeles fyreseddelen til de sidstnævnte) plus 18-20 funktionærer.
Så en 168-170 fyringer på ca. 2 uger.
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
Spring til debat: