Se indlæg
Side 1 af 2: 12
|
Om at bo, leve og arbejde i Thailand...
|
|
calun |
Lagt på d. 21/10-2007 14:02
|
Begynder Antal indlæg: 21 |
Hej Venner Jeg har nu igennem to år haft en Thailandsk kæreste og hun kommer snart til DK på sit 4. 3-måneders visum :-). Igennem mange år har jeg arbejdet i telebranchen og har efterhånden fået lyst til at prøve noget andet. Nu da det er kommet så vidt, kan jeg ligeså godt prøve noget HELT andet :-). Derfor har jeg overvejet at flytte til Thailand og begynde at arbejde der, men det rejser en lang række spørgsmål og da jeg er en lille (læs: stor :-)) tryghedsnarkoman, vil jeg gerne have helt styr på tingene inden jeg tager afsted. Nedenfor en række spørgsmål, store som små, som jeg håber I mere erfarne kan svare på, primært jer der bor og arbejder i Thailand: 1. Er det nemt for udlændinge at få arbejde i Thailand ? 2. Er der danske virksomheder i Thailand som jeg kan kontakte ? 3. Hvilken løn kan man forvente som fx mellemleder på en fabrik ? 4. Er det nemt at få opholds- og arbejdstilladelse ? 5. Hvordan er skatten skruet sammen ? Og så nogle mere generelle spørgsmål: 6. Hvad er det for noget med at alle har en vandtank, er der ikke vand i hanen !? 7. Kan man eje hus/lejlighed eller er der en masse bøvl med det ? 8. Er der skat på fast ejendom? 9. Hvor meget ferie får man ? 10. Er det ferie med løn ? 11. Er der arbejdsmarkedsregler som i DK (Funktionærlov) ? Som sagt, både stort og småt, der skal komme flere spørgsmål senere :-). Mange tak. Med venlig hilsen
Carsten - Min kæreste bor i Ban Phu nær Udon Thani - |
|
|
ebeth |
Lagt på d. 21/10-2007 16:26
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 586 |
Re sp.6: Hvilken hane Nu er jeg jo en bonderøv så her er ingen regnvandstank. Derimod er der gravet en brønd, der er sat en pumpe til den og der er BRUGSVAND i systemet, dvs, vand til bad, toilet og køkken. Alt andet end drikkevand, for det køber vi i kassevis. Re sp.7: Udlændinge kan ikke eje jord i Thailand. Du kan eje hus på lejet land. Du kan eje en lejlighed. Der er en masse bøvl, men det vænner man sig til ad åre. Jeg aner intet om at arbejde i Thailand som udlænding. |
|
|
rinpoche |
Lagt på d. 21/10-2007 16:41
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
Alle dine spørgsmål er blevet stillet og besvaret enten her eller på [url]www.thaivisa.com[/url] |
|
|
calun |
Lagt på d. 21/10-2007 18:32
|
Begynder Antal indlæg: 21 |
rinpoche skrev: Alle dine spørgsmål er blevet stillet og besvaret enten her eller på [url]www.thaivisa.com[/url] Hej Jeg har læst utrolig mange indlæg og fået svar på en del af mine spørgsmål, men jeg følte at jeg manglede lidt mere mht. de spørgsmål jeg har samlet i denne tråd. (på denne måde lærer jeg måske også nogle af jer at kende :-)). Jeg håber ikke at det generer nogle! På forhånd tak... Med venlig hilsen
Carsten - Min kæreste bor i Ban Phu nær Udon Thani - |
|
|
xxxx |
Lagt på d. 22/10-2007 10:02
|
Erfarent medlem Antal indlæg: 1135 |
Hej Carsten Først tænkte jeg.. Han skal sgu lære lidt mere om Thailand inden han overhovedet tænker på at flytte her ud.. 1. Er det nemt for udlændinge at få arbejde i Thailand ? Nej ikke hvis du skal gøre det lovligt og have en ordentlig løn. 2. Er der danske virksomheder i Thailand som jeg kan kontakte ? Det er der nok, men kender dem ikke. 3. Hvilken løn kan man forvente som fx mellemleder på en fabrik ? Ved det ik. 4. Er det nemt at få opholds- og arbejdstilladelse ? ca dobbelt så svært som for en Thai i Danmark. 5. Hvordan er skatten skruet sammen ? Jeg kan ikke lige huske de konkrete regler, men meget få Thaier betaler skat. der er også nogle store fradrag for børn. 6. Hvad er det for noget med at alle har en vandtank, er der ikke vand i hanen !? Ja det var en af dem, der sagde mig,, han ved ikke noget om Thailand. Ebeth har været inde på det.. Vandet må ikke drikkes uden filtrering, da det er fyldt med kisel. Men vi køber det så i 20 l. dunke ( 10 thb ) eller man kan drikke regnvand. Ebeth man kan da godt have en tank selv om man har borring.. en go ting når strømmen ryger, hva den ofte gør. Jeg har dyk pumpe i borringen som fylder en tank, derfra sender en mindre trykpumpe det ind i hus / udendørs haner.. 7. Kan man eje hus/lejlighed eller er der en masse bøvl med det ? Ebeth har svaret på det 8. Er der skat på fast ejendom? Ja 9. Hvor meget ferie får man ? Thaier har vist en uge om året, plus alle de andre fridage.. pga konge / buddha etc. Lige pt har damen her i huset 4 dage, pga helligdag i morgen. 10. Er det ferie med løn ? aner det ik. 11. Er der arbejdsmarkedsregler som i DK (Funktionærlov) ? aner det ik. le-si |
|
|
Torbusa |
Lagt på d. 22/10-2007 13:13
|
Øvet medlem Antal indlæg: 101 |
Jeg har lige laest i JP og Politikken at skat er paa skattejagt,efter dem der har ejendom i udlandet,og ikke har opgivet dette,de skal betale 1% skat af ejendomsvaerdien,nu ved jeg ikke hvormeget skat goer ud af det,men man skal nok ikke plapre ud med formeget her paa sitet,der kunne vaere nogen der kigger med. Nu vil det maaske blive svaert for skat at bevise hvem der ejer boligen i Thailand og maaske de slaar sig til taals med at man ikke kan eje bolig som falang,men alligevel gaar stille med doerene. Jeg bor selv i Sverige og kan se at jeg nu skal betale ejendomsskat til 2 lande,og desuden betale 25 % i skat til Sverige og 40% til Danmark af fortjenesten ved et salg af mit hus. mvh.tm |
|
|
Torbusa |
Lagt på d. 22/10-2007 13:18
|
Øvet medlem Antal indlæg: 101 |
Jeg glemte lige at tilfoeje,at ens thaikone vil ogsaa blive beskattet af huset der staar i hendes navn i Thailand. Hvordan man vil finde ud af ejendomsvaerdien er jeg ikke klar over,men det plejer skat at vaere gode til. tm |
|
|
ebeth |
Lagt på d. 22/10-2007 14:03
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 586 |
le-si har kisel i vandet, vi har/havde okker og jern i det. Vi havde en boende for et par år siden som monterede et filter med UV-lys, det tager vist nogle af bakterierne.....men vi køber stadigvæk drikkevand. Det er rigtigt at vi kunne have regnvandstank, men elektriciteten er rimelig stabil efterhånden og brønden klarer det fint, så jeg vil gerne undgå endnu et plastikmonster....pumpen er ???? ikke en dykpumpe,for sådan en havde vi blandt guldfiskene i sin tid, men sådan en hvor der sidder rør på ned i æ vand og så er der et par liter oppe i selve pumpen- den kunne være vandkølet - og så starter den når man åbner for hanen og holder op med at køre lidt efter man har lukket for hanen. |
|
|
Lagt på d. 22/10-2007 14:09
|
|
Begynder Antal indlæg: |
Torbusa skrev: Jeg har lige laest i JP og Politikken at skat er paa skattejagt,efter dem der har ejendom i udlandet,og ikke har opgivet dette,de skal betale 1% skat af ejendomsvaerdien,nu ved jeg ikke hvormeget skat goer ud af det,men man skal nok ikke plapre ud med formeget her paa sitet,der kunne vaere nogen der kigger med. Nu vil det maaske blive svaert for skat at bevise hvem der ejer boligen i Thailand og maaske de slaar sig til taals med at man ikke kan eje bolig som falang,men alligevel gaar stille med doerene. Jeg bor selv i Sverige og kan se at jeg nu skal betale ejendomsskat til 2 lande,og desuden betale 25 % i skat til Sverige og 40% til Danmark af fortjenesten ved et salg af mit hus. mvh.tm Du kan bide dig i næsen på, at Told og skat gør alvor er deres trusler, de er just færdig med skandinavien, derefter sydeuropa, og derefter asien. Der er fast-ansat et team som skal løser dette problem. dsd Redigeret af d. 23/10-2007 06:58 |
|
|
Bjarne |
Lagt på d. 23/10-2007 02:59
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 699 |
Hej Carsten Der er bunker af danske virksomheder repræsenteret i Thailand. Et godt sted at få en fornemmelse af nogle af dem er på [url]www.dancham.or.th[/url] - det dansk-thailandske handelskammers hjemmeside. Vælg "Members" i øverste linje, og du får en fortegnelse over handelskammerets medlemmer. Ikke alle er danske, men mange er mere eller mindre. Jeg ved ikke, hvad "arbejdet i telebranchen" dækker over. Men overvej, om du måske har mulighed for ansættelse i et dansk firma med stationering i Thailand. Det vil formentlig løse mange problemer. Held og lykke. vh / Bjarne Davs Bjarne Jeg lavede lige din henvisning om til et aktivt link bamsen Redigeret af d. 24/10-2007 15:19 |
|
|
Locturian |
Lagt på d. 23/10-2007 06:49
|
Erfarent medlem Antal indlæg: 1383 |
Vil lige prøve at lege lidt med: 1. Er det nemt for udlændinge at få arbejde i Thailand ? - Ja og nej. Det handler helt om hvilket job du vil have. De søger konstant engelslærere, så hvis dit engelske er bare noget over gennemsnittet, burde du kunne lande dig et job på en privatskole - Lønnen er dog ikke den bedste, ca. 40-50.000 baht (ca. 8.000 kr) 2. Er der danske virksomheder i Thailand som jeg kan kontakte ? - Kan kun pege på mig selv Selvom jeg nu ikke har verdens største virksomhed, tæller jeg vel stadig - Men som der er henvist til, er der en del at rive fat i... 3. Hvilken løn kan man forvente som fx mellemleder på en fabrik ? - Mellemleder på en fabrik? Tror jeg du ville få svært ved at lande et sådan job, med mindre det er en meget speciel fabrik der fremstiller dyre eller besværlige produkter - Reglen i Thailand siger, at man ikke må tage job fra Thailændere, og derfor skal man være leder af en slags, eller, skolelærer 4. Er det nemt at få opholds- og arbejdstilladelse ? - Opholdstilladelse får du aldrig. Du kan få et visum, baseret på giftemål, pensionering eller arbejde, men opholdstilladelse gives ikke i Thailand til udlændinge (så vidt jeg er informeret) 5. Hvordan er skatten skruet sammen ? - Du betaler 13% indkomstskat af din løn som udgangspunkt. Skatten er dejlig let i Thailand, der er ikke noget der hedder fradrag og kirke, amt, stat, og diverse ekstra skatter. Men, tjener du mere, kommer du højere op i skat. Kan ikke huske de eksakte indkomsts "trin" Og så nogle mere generelle spørgsmål: 7. Kan man eje hus/lejlighed eller er der en masse bøvl med det ? - Der er intet problem i et eje et hus eller en lejlighed. Problemet ligger i den jord det ligger på. Udlændinge kan som udgangspunkt ikke eje land i Thailand, men da der er mange der køber huse hernede, er der selvfølgelig en masse krumspring og smutveje. Den mest brugte lige nu, er noget der hedder "leasehold" hvor man "leaser" jorden i 30 år ad gangen (max 90 år). Førhen var det meget brugt at oprette et firma til formålet, og så lade firmaet eje jorden - Hvor man så selv stod som "direktør" i det firma. Der er stadig nogen der gør det, men der er meget bøvl med det, så de fleste bruger lige nu "lease hold". 9. Hvor meget ferie får man ? - Så vidt jeg ved, er der ikke noget "berettiget" ferie, som vi kender det i Danmark. Ferie arrangeres dog arbejdsgiver og ansat i mellem, dog som regel uden løn i ferie-perioden. Dog har de en masse helligdage, og ofte ligger disse dage i "klodser" af 2-3-4 dages varrighed. Ud over dette, har de noget spændende der hedder "bank-helligdage" - Så hvis helligdagen falder på en lørdag eller søndag, ja, så holder de fri mandag (eller hvis både lør/søn er helligdage så fri man/tir). 10. Er det ferie med løn ? - Nej (se ovenstående) 11. Er der arbejdsmarkedsregler som i DK (Funktionærlov) ? - Don't count on it. Større firmaer har dog egne regler og politikker der måske er gavnlige - I dont know, mit firma er for lille til den slags NOTE: Meget vigtigt ting, du glemmer i dine overvejelser om at være hernede. Din sygesikring ryger sig en tur. Det koster penge at komme på hospitalet og en forsikring er efter min mening et must. Jeg betaler selv pt. ca. 750 KR om måneden for min thailandske forsikring, men den sikrer mig så også i tilfælde af det værste, og fungerer samtidigt som en livsforsikring med udbetaling til mine kære hvis jeg dør - Godt nok kun 80.000kr udbetalt, men alligevel... |
|
|
Cxxxxsxxr |
Lagt på d. 23/10-2007 18:20
|
Øvet medlem Antal indlæg: 181 |
5. Hvordan er skatten skruet sammen ? Det Thailandske skattevæsen har en fin opstilling over skattetaksterne på deres hjemmeside [url]www.rd.go.th/publish/6045.0.html[/url]. Vel, det er garanteret ikke helt indlysende for alle DTW læsere hvordan det skal forståes, men siden siger at der ikke skal betales skat af de første 100.000. Af de næste 100 - 500.000 skal der betales 10%, derefter 20% o.s.v. Derudover er der et lønmodtagerfradrag og et personligt fradag før der trækkes procenter. I praksis betyder skattetaksterne at der kan tjenes op til 14-15.000 per måned før der skal betales skat. Eftersom temmelig mange Thaier kun får omkring mindstelønnen på lidt over 5.000 og f.eks. en bogholder kun får 8-9,000 er der selvsagt mange Thaier, der ikke betaler skat. For mit vedkommende lå min (officielle) løn sidste år på 40.000 per måned og min månedlige skat var 2.400 - hvilket udgør 6% af lønnen. I år er vi lidt smartere - konen får en skattefri løn på 10.000 og min løn har vi nedsat til 30.000. Dette giver en månedlig skat på 1.416, svarende til 4,7%. De 40.000 hænger sammen med immigrations politiets krav om et ægtepar skal have en samlet måneds indtægt på 40.000 for at udlændingen kan få forlænget sin midlertidige opholdstilladelse for et år mere uden at skulle rejse udenlands - og derfor ikke behøver at bekymre sig om indrejsetilladelser (visaer) og den slags. Hvis man er interesseret i reglerne for midlertidige opholdstilladelser kan man finde dem på immigrationspolitiets hjemmeside i dokumentet vedrørende "Applications for Temporary Stay in The Kingdom of Thailand" [url]www.immigration.go.th/nov2004/2notice/rtp606EN.pdf[/url]. Har man haft tre af de midlertidige opholdstilladelser uden huller, kan man ansge om en permanent opholdstilladelse (hvilken man efter sigende kun får hvis man har betalt væsentlig mere skat end mig). 6. Hvad er det for noget med at alle har en vandtank, er der ikke vand i hanen !? En af grundene til de mange vandtanke - især i byerne, hvor der bygges i højden - er at det kommunale vandværksvand sjældent har tryk nok til at sende vandet i højderne. Da vi flyttede ind i vores shophouse var der ingen vandtank. Dette betød at i badeværelset på 3. sal var der først vand efter kl. 23.00 hvor det meste af nabolaget var gået i seng og på 4. sal først hen midt på natten hvor alt og alle havde slukket for vandet. En vandtank med pumpe klarer det problem. 8. Er der skat på fast ejendom? Hvis man tænker på noget svarende til den løbende, årlige beskatning af ejendomsværdien som i Danmark, så er svaret nej - der betales ikke løbende ejendomsskat i Thailand. Til gengæld betales der en procentsats af ejendommens værdi, når den skifter hænder. Jeg ved ikke hvordan det er andre steder i landet, men heromkring er det ganske gratis at have en ejendom stående. Det eneste der skal betales (udover faktisk forbrug) er 20 baht per måned til skraldemændene. 11. Er der arbejdsmarkedsregler som i DK (Funktionærlov) ? Ja, der er - og den håndhæves af myndighederne, har jeg ladet mig fortælle. Loven har ligefrem et navn, men det har jeg glemt. Jeg kender iøvrigt ikke rigtigt noget til indholdet udover at den faktisk indeholder ting vi kender fra funktionærloven såsom at arbejdstageren har ret til et antal månedslønne ved opsigelse afhængig af hvor længe han har været ansat. |
|
|
calun |
Lagt på d. 23/10-2007 22:54
|
Begynder Antal indlæg: 21 |
Hejsa Mange tak for alle jeres svar, det er virkelig pænt af jer at bruge så meget tid på det. Det har givet mig en rigtig god indsigt i tingene, et er jo at være på ferie i Thailand, noget helt andet er at skulle flytte hele sit liv. Nogle afrundinger: 1. Er det nemt for udlændinge at få arbejde i Thailand ? Forstået. 2. Er der danske virksomheder i Thailand som jeg kan kontakte ? Forstået. 3. Hvilken løn kan man forvente som fx mellemleder på en fabrik ? Altså ikke nemt at få sådant et job. 4. Er det nemt at få opholds- og arbejdstilladelse ? Hvis gift automatisk ophold et år ad gangen, efter flere af disse sammenhængende ophold, kan man søge permanent ophold hvis man har betalt en del skat. 5. Hvordan er skatten skruet sammen ? Som jeg hører jer, kan man sagtens holde den under 10% 6. Hvad er det for noget med at alle har en vandtank, er der ikke vand i hanen !? Forstået. 7. Kan man eje hus/lejlighed eller er der en masse bøvl med det ? Kan jeg få lidt mere info på leasehold, hvordan fungerer det i praksis ? 8. Er der skat på fast ejendom? Ingenting - easy :-) 9. Hvor meget ferie får man ? Indiduelt aftalt med arbejdsgiver. 10. Er det ferie med løn ? Nej. 11. Er der arbejdsmarkedsregler som i DK (Funktionærlov) ? Lidt sløret, der er regler, men de bruges ikke !? Tillægsspørgsmål: 1. Hvad bruger de alle de engelsklærere til som I alle omtaler, er det til Farang børn eller "rige" Thai børn ? 2. Ang. jobs, er der måske nogle af jer med nogle konkrete kontakter ? (Jeg kommer fra Esbjerg ligesom Viking Lifesaving Equipment, der har en fabrik i Rayong, kender I nogle der ?) 3. Job igen, hvad vil I mene der skal til i månedlig indtægt for at kunne have den samme levestandard, som en dansker med omkring kr. 30.000,- pr. måned. 4. Hvad gør I mht. pension ? Som sagt, mange tak, lad endelig jeres visdom flyde :-) Med venlig hilsen
Carsten - Min kæreste bor i Ban Phu nær Udon Thani - |
|
|
jpo |
Lagt på d. 23/10-2007 23:28
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 797 |
vi har hus i udon thani og betaler ejendomsskat 1 gang om året, men det er ikke meget,og vi betaler med glæde. Spisested med vaarelser, Ban Nong Sung, vejen fra Udon mod Khon Kaen, hayway 2, ca 12-13 km fra Udon. svommepool.er aaben-Resevering af vaarelse-mail eller P.B- mig-eller ring-0856938985 [url]www.nonsunghomestay.webs.com[/url]vi henter i udon lufthavn. Vi har nu karoke og wireloose internet.
anbefale dyrlaage i omraadet- tell-042222467-0841173359- [mail]nong-toto@sanook.com[url] |
|
|
Cxxxxsxxr |
Lagt på d. 24/10-2007 17:06
|
Øvet medlem Antal indlæg: 181 |
calun skrev: Nogle afrundinger: 4. Er det nemt at få opholds- og arbejdstilladelse ? Hvis gift automatisk ophold et år ad gangen ... Nej! Der er ingen automatik i forlængelserne - det er tværtimod en møjsommelig affære at samle den fornødne dokumentation sammen, og selv efter at have klaret kravene flere gange tidligere og - eens situation iøvrigt er uændret - har man nul sikkerhed for at der ikke vil blive forlangt dokumentation, man ikke kan fremskaffe eller for at de ikke dagen før har ændret kravene med øjeblikkelig virkning. Kravet om en månedlig indtægt på mindst 40.000 tilsammen skal tages helt seriøst - og indtægten skal dokumenteres på leder og kanter. Kan man ikke levere den dokumentation der kræves, hjælper det ikke meget at være gift med en Thai. For de interesserede er der her et eksempel på en typiske procedure for folk, der som mig søger forlængelse på basis af ægteskab med en Thai samt Thailandsk lønindtægt. ---------- Min seneste opholds stempel udløb 19 okt. så en uge før henvendte jeg mig sammen med konen (det er et krav at hun står til rådighed for spørgsmål) hos immigrations politiet i Chiang Mai. Dette var min tredje forlængelse, så jeg havde en vis tillid til at de 92 fotokopierede sider jeg slæbte med mig var fyldestgørende ... 2 kopier af det hele: passet (alle sider), konens ID-kort, konens adresse attest, vielses attest, min bankbog (alle sider), konens bankbog (alle sider), min arbejdstilladelse (alle sider), en attest fra banken på min saldo, en attest fra banken på konens saldo, et kort der viser hvor vi bor, 4 farvefotos af det lykkelige par sammen (kravene siger 1 foran et åbent klædeskab, 1 foran yderdøren hvor man kan se husnummeret samt 2 fra forskellige rum), min seneste årsopgørelse, 3 måneders dokumentation fra arbejdsgiveren, der viser vores løn og hvor meget skat der er trukket samt 3 måneders kvittering for arbejdsgiverens indbetaling af den tilbageholdte skat. Fotoerne var et nyt krav, men alt det øvrige var blot nye versioner af papirer immi politiet allerede havde. Eftersom jeg havde den samme kone, boede det samme sted, havde det samme job, havde den samme bank, havde den samme arbejdsgiver, søgte det samme sted og iøvrigt fortsat opfyldte samtlige krav - burde der være en chance for at det samme sæt dokumenter ku gøre det. I Chiang Mai er der ikke mindre end tre skrankeniveuer en ansøgning skal kæmpe sig igennem. Klarer den skærene i Chiang Mai sendes den ned til Bangkok hvor den yderlige skal passere et ukendt antal skranker, hvorefter der går besked tilbage til Chiang Mai hvorvidt man har kunnet godkende ansøgningen i Bangkok. Hele processen tager minimum en måned - 2-3 måneder er ikke ualmindeligt. Under forløbet kan myndighederne godt finde på at foretage visse undersøgelser, såsom at forhøre sig hos naboerne, besøge arbejdsgiveren, besøge det lykkelige par, tjekke hvor meget der står på bankkontoen o.s.v. Nå men tilbage til min egen papirstak. Allerede første skrankepave havde indvendinger - i år ville de også se kopi af vores arbejdskontrakter ... Nå, konen og mig er vores egne arbejdsgivere - så arbejdskontrakter havde vi ikke nogen af. Så hjem og lav nogen og kom igen imorgen. Næste dag blev dokument-stakken godkendt på både første og anden skrankeniveau., men på tredje niveau var der indvendinger - man ville se registreringspapirer for arbejdsgiveren ... Ha, der snød jeg dem, da jeg dagen før sad og underskrev min egen arbejdskontrakt som både arbejdsgiver og arbejstager slog det mig at et af genierne ku finde på at forlange dokumentation for at jeg var juridisk berettiget til at hjemmeproducere officielle firma dokumenter - så jeg havde medbragt hele firma mappen i to kopier - værsgo vælg selv. Nå, men jeg fik mit stempel - "kom igen den 19 nov". Sagen ligger nu hos Bangkok ... Ingen ved hvad resultatet bliver, men det er der ingen grund til at bekymre sig om. Bekymringer ændrer ikke på udfaldet, så man kan ligeså nyde tilværelsen mens man stadig har den i sin nuværende, lykkelige form. ---- Ovenstående er kun halvdelen af det årligt tilbagevendende problem. Den anden halvdel består i fornyelse af arbejdstilladelsen. Arbejdstilladelser er højst gyldige indtil opholdsstemplet udløber så ethvert besøg hos immigrations politiet efterfølges ofte af et besøg på arbejdskontoreret, der så har deres helt eget sæt af dokumentations krav. ---- Lider man af trygheds narkomani er Thailand et suverænt godt sted at blive kureret - hvis man altså overlever kuren. |
|
|
calun |
Lagt på d. 27/10-2007 18:18
|
Begynder Antal indlæg: 21 |
Hejsa Igen, tak for alle jeres indlæg og PB.... Jeg mangler dog lidt mere info, som jeg håber I kan hjælpe med !?: 1. Hvad bruger de alle de engelsklærere til som I alle omtaler, er det til Farang børn eller "rige" Thai børn ? 2. Ang. jobs, er der måske nogle af jer med nogle konkrete kontakter ? (Jeg kommer fra Esbjerg ligesom Viking Lifesaving Equipment, der har en fabrik i Rayong, kender I nogle der ?) 3. Job igen, hvad vil I mene der skal til i månedlig indtægt for at kunne have den samme levestandard, som en dansker med omkring kr. 30.000,- pr. måned. 4. Hvad gør I mht. pension ? Mange tak og god weekend. Carsten Med venlig hilsen
Carsten - Min kæreste bor i Ban Phu nær Udon Thani - |
|
|
Lagt på d. 28/10-2007 09:58
|
|
Begynder Antal indlæg: |
1. Det er Gowernment skoler og private skoler for Thai'er. 2.Din eneste chance uden tvivl at blive engelsklærer, det tager 6 uger at få en læreruddannelse (TEFL) og du er garanteret job bagefter fra skolen. 3. Jeg vil anslå en månedlig indtægt på 70.000 Bath. 4. Det er ret individuelt, men der findes pensionsopsparinger som i DK. (opsparingslivsforsikringer). Når først du når folkepensionsalderen skulle dit hus gerne være betalt, og du kan sagtens klare dig for folkepensionen. |
|
|
Suk Rak Ning |
Lagt på d. 28/10-2007 10:07
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 2610 |
Hej ABEKATTEN. Du skriver 70.000 ฿, hvor har du det fra ?, for mig lyder det som en MEGA stor loen...... Hvis vi snakker laerejob paa UNI, ja saa kan det maaske snige sig op paa de 70 K. Mvh. Suk.... |
|
|
Lagt på d. 28/10-2007 10:12
|
|
Begynder Antal indlæg: |
Jeg snakker ikke om noget job, Suk. Calun spurgte hvad der svarede (i købekraft) til en dansk månedlig indtægt på 30.000 d.kr., og det var det jeg svarede på. |
|
|
Suk Rak Ning |
Lagt på d. 28/10-2007 10:20
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 2610 |
Hej ABEKATTEN. Undskyld, jeg mistede vist lige overblikket.....Er gaaet i skammekrogen. Redigeret af Suk Rak Ning d. 28/10-2007 10:33 |
|
Side 1 af 2: 12
Spring til debat: |