. Det er fanme alverdens ting man kan få lavet nu om dage. 
Nyheder
Se indlæg
Side 1 af 2: 12
|
 Ægteskab med udløbsdato
|
|
| Amagergirl |
Lagt på d. 16/05-2007 19:51
|
 Begynder  Antal indlæg: 17 |
Hej, Det er en artikel i Jyllands posten. Offentliggjort 15. maj 2007 21:58 - opdateret 12:12 Tip en ven Print-version Ægteskab med udløbsdato Af HENRIK VINTHER OLESEN To tredjedele af ægteskaber mellem danske mænd og thailandske kvinder bliver opløst igen ofte i forbindelse med, at kvinden har sikret sig opholdstilladelse i Danmark. JP extra 65 af 100 ægteskaber mellem danske mænd og thailandske kvinder ender i skilsmisse. Arkivfoto -------------------------------------------------------------------------------- Relaterede artikler Thai-kvinder er et hit blandt danske mænd Kærligheden kommer senere -------------------------------------------------------------------------------- To ud af tre ægteskaber mellem danske mænd og thailandske kvinder ender med en skilsmisse. Det viser en opgørelse, som Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget over antallet af indgåede ægteskaber samt skilsmisser mellem en dansk mand og en thailandsk kvinde i perioden 2001-2006: Hver gang der blev indgået 100 ægteskaber, blev der gennemført 65 skilsmisser, hvilket er 50 pct. flere skilsmisser end i befolkningen generelt. Lektor ved Roskilde Universitet Steen Baagøe Nielsen har sammen med kollegaen Thomas Gitz-Johansen forsket i, hvorfor nogle mænd vælger at gifte sig med thailandske kvinder. Forskningen har vist, at mændene groft set kan inddeles i tre grupper: De unge der finder kæresten på rejse. De lidt ældre med et forlist ægteskab bag sig og et ønske om et mere traditionelt kønsrollemønster. De ældre, ofte pensionister, som finder deres kone på stranden i en af de populære thailandske badebyer. Flest af de lidt ældre »Den største gruppe er givetvis gruppen af de lidt ældre, som har prøvet forhold til danske kvinder og bliver forelskede i det fremmede. Mange møder hinanden i Danmark, hvor thailandskgifte mænd introducerer danske venner for deres kones søster eller kusine,« siger Steen Baagøe Nielsen. Cand.phil. Sine Plambech har forsket i dansk-thailandske ægteskaber og opholdt sig tre måneder i en lille landsby i Isan-provinsen i det nordøstlige Thailand, hvor anslået 95 pct. af alle thailandske kvinder i Danmark kommer fra. Hun er ikke i tvivl om, hvorfor kvinderne vælger danske og andre europæiske mænd. »Det er en mulighed for at komme til Danmark, og man kan ikke blive i Danmark længere end tre måneder, hvis man ikke er gift. Fra Danmark kan de sende penge hjem til familien og ofte også de børn, som den danske mand måske ikke altid vidste noget om,« siger Sine Plambech, der siger, at hun aldrig har mødt en thailandsk kvinde, der har giftet sig med en dansk mand af kærlighed. »Dermed ikke sagt, at det ikke kan blive til kærlighed. Men parterne har en noget forskellig opfattelse af, hvad forholdet er baseret på. Et centralt punkt er, at hun sender penge hjem. De penge kommer fra den fælles husholdning,« siger Sine Plambech og nærmer sig nu årsagen til, at mange ægteskaber opløses. »Manden ønsker et forhold mellem de to, mens kvinden har giftet sig for at kunne tage vare på sin familie i Thailand,« siger Sine Plambech, der mener, at det ikke er tilfældigt, at antallet af ægteskaber faldt op til en stramning af reglerne for permanent opholdstilladelse. Omgærdet af respekt Alle udlændinge, der søgte om permanent opholdstilladelse efter juli 2002, skulle have haft ophold i Danmark i syv år mod tidligere tre år for at opfylde kravene. I 2002 faldt tallet med en tredjedel i forhold til 2001, mens antallet i 2003 var et pænt stykket under det halve af antallet i 2001. Men Steen Baagøe Nielsen advarer mod at se kvinderne som kyniske. »Ja, det er adgang til rigdom, men ægteskabet er omgærdet af respekt. Så selv om mange bliver skilt, når de kan få opholdstilladelse selv, så er det er statustab og mødet med et koldt land, hvor man ikke kan sproget spiller givetvis også ind,« siger Steen Baagøe Nielsen. Jeg er helt enig i mange ting, der er skrevet den artikel, men jeg bliver fandeme sur på en ting, der står: » Sine Plambech, der siger, at hun aldrig har mødt en thailandsk kvinde, der har giftet sig med en dansk mand af kærlighed. Jeg forstår slet ikke hvordan hun kan konkludere på den måde. Det er ren diskrimination!!! Der er masser fordomme mod thailanske kvinder. Det lyder som om at alle thailandske kvinder kun er gift med danske mænd for penges skyld. Der står også som om at de ægteskaber som gik galt at det er thaiernes skyld. Det er bare uretfærdigt at sige sådan, synes jeg! Jeg kender mange thaier inklusiv mig, der skal forlade deres gode liv i Thailand. De skal kæmpe så meget for at blive til noget i det lille-lukket land som Danmark. Man skal næsten starte forfra med det hele. Det er overhovedet ikke sjovt og nemt at leve i koldt og lukket samfund, hvor folk kun har fordomme mod andre især invandrere. Man bliver bare så træt og skuffet hele tiden.  Hvad siger I? Jeg vil så gerne høre jeres mening om det! Hilsen Pafa |
|
|
|
| paulsenp |
Lagt på d. 16/05-2007 20:46
|
|
Meget øvet medlem  Antal indlæg: 942 |
Hej Pafa, Jeg faldt selv over præcis den samme bemærkning fra Sine Plambech, men hvis hele grundlaget for hendes "forskning" stammer fra den samme lille landsby, kan det jo være rigtigt nok. Hvis hun gerne vil opfattes som en seriøs forsker, skal hun vist have et lidt mere omfangsrigt forskningsmateriale. Det betyder så bare mere arbejde, og at hun ikke kan komme med resultater (konklusioner) så hurtigt. Peter
|
|
|
|
| jesperfrb |
Lagt på d. 17/05-2007 00:31
|
 Erfarent medlem  Antal indlæg: 2357 |
Hej Pafa!!! Jamen jeg er helt enig med dig, og Peter for den sags skyld!! Mener selv at mine kone har giftet sig af kærlighed, ellers ville hun være løbet skrigene bort for længst  Men vi har da et ægteskab der bygger på kærlighed og tillid, og det har snart holdt i 7 år, og vi har kendt hinanden i mere end 8 år. Selvom der har været udsigt til at min indkomst skulle forsvinde har hun bare sagt; så må jeg jo tage et ekstra job! For hun mente ikke at jeg kunne arbejde med mit handicap. 
IT IS NICE TO BE IMPORTANT, BUT MORE IMPORTANT TO BE NICE!!!!! Jeg startede med ingenting, og har næsten det hele tilbage |
|
|
|
| oleskyum |
Lagt på d. 17/05-2007 04:56
|
 Meget øvet medlem Antal indlæg: 716 |
Jeg kunne i den forbindelse egentlig godt tænke mig, at vide hvor mange der som mig, har været gift mere en en gang med en thai ? For jeg mener ikke artiklen er helt skæv, skilsmisserne er jo et fakta, forelskelse er nok lidt mere gætteri, men vi kan vel godt blive enige om, at thaier har en anden indgangsvinkel til ægteskab end vi har. Prøv at stille spørgsmålet til en Thai, hvorfor bliver du hos ham, så er svaret som regel fordi han er en god mand, ikke fordi jeg elsker ham. Det sidste her, fordi jeg elsker ham, har jeg heller aldrig hørt en thai sige. |
|
|
|
| L |
Lagt på d. 17/05-2007 08:19
|
 Meget øvet medlem Antal indlæg: 511 |
Det må da også være temmelig overdrevet at 95 % af Thai kvinderne i Danmark skulle komme fra Isan-provinsen....! |
|
|
|
| prasat |
Lagt på d. 17/05-2007 08:43
|
 Meget øvet medlem Antal indlæg: 660 |
jeg har også været gift 2 gange før med en thai, det er nok derfor vi ser ens på mange ting ole. og i alle 3 tilfæde har jeg senere fundet ud af at pigerne ikke elskede mig i starten men syntes jeg var en god mand men at kærligheden kom senere, de kan spille et rigtigt godt skuespil, er ikke i tvivl om at min nuværende kone elsker mig ligesom jeg hende. men det gjorde hun ikke i starten har jeg siden fået at vide. jeg tror hende der har skrevet artiklen har ramt sømmet på hovedet, på nær hendes %er omkring hvor mange thaier der kommer fra isan, ingen tvivl om at tallet er højt men det ligger nok nærmere 80%. prasat |
|
|
|
| mgj |
Lagt på d. 17/05-2007 09:07
|
 Lidt øvet medlem  Antal indlæg: 68 |
Sikke noget fordrukkent sludder hun skriver, og sjovt nok skrevet af en DANSK KVINDE!!! Tror vi alle har oplevet hvor kølige danske kvinder er når de møder vores Thai-koner, og måske er det misundelse? Og samtidig mener de, at vi danske mænd udnytter "de stakkels" Thai-piger? Og vi er nogle tabere der ikke kan score en dansk pige(har dog ikke selv haft problemer med det) Men er dog klar over at det findes, og kender til et par stykker hvor Thai-pigen kun er gift med manden for at kunne blive i DK og arbejde, så hun kan sende penge hjem, eller indfri gæld i Thailand. Kender til gengæld også mange par der har levet sammen i mange år, også efter at opholdstilladelsen er opnået. Jeg mødte min kone 3 år før hun kom til DK første gang, og hun har været meget tålmodig og siger at hun elsker mig og derfor ventede hun på mig, og jeg elsker hende totalt. Vi har det skide godt sammen, har samme humor og går godt i spænd sammen, og sidst men ikke mindst, er hun "en god kammerat" der forstår at vi hver har vores behov, og ikke som danske piger, der bare vil styre hele lortet (ellers ingen godbidder), det har jeg fået nok af, og får sikkert aldrig en dansk kæreste igen (hvis jeg skulle risikere at være alene igen)! Men folk er ensporet, for siger man Thailand, så tænker folk at alt i Thailand er prostitution og dårligheder, samt alle piger der kommer fra Thailand er ludere!!!! Hvilket jo som bekendt er LANGT FRA SANDT. Yderligere er min kone ikke fra Isaan!!! Og jeg tror også det tal er helt ved siden af, og grebet ud af luften, hvilket også viser hvor seriøs hendes artikel er!!! HUSK, GLEM IKKE AT VÆRE GLAD!!!! livet er for kort til andet Redigeret af mgj d. 17/05-2007 09:08 Nogen gange er det bedst at betragte det hele i sikker afstand
|
|
|
|
|
Lagt på d. 17/05-2007 09:11
|
|
|
Begynder Antal indlæg: |
'Davser Ja men pigerne fra chaiyaphum er nu de bedste bamsen |
|
|
|
| MortenDue |
Lagt på d. 17/05-2007 09:49
|
 Øvet medlem  Antal indlæg: 194 |
Da jeg mødte min hustru i Bangkok, var jeg studerende - måske rig i Thailand, men under hendes første besøg til DK, var hun med mig på arbejde (Kontor rengøring, morgenaviser og reklamer). Det og så SU var pengene!!!! Hun kan IKKE have giftet sig med mig pga. penge, for når flybilletten var betalt var der ikke flere!!!! Men ja, man starter med at kende hinanden og venskab bliver til kærlighed - sådan har det været for os begge. Kærlighed ved første blik er en saga. Og vi har det ligesom mgj. Vi har hver især vores kultur og nogle ting som vi hver især har lyst til. Vi er hinandens bedste venner - og ønsker på ingen måde at undvære den anden halvdel af den person man nu er blevet til. Jeg genkender ikke migselv i artiklen - ud over at være ung  . Husk dog på at de kigger på dem hvor ægteskabet IKKE holdt.
Chance favours the prepared mind
|
 |
|
| roald |
Lagt på d. 17/05-2007 10:35
|
 Meget øvet medlem Antal indlæg: 873 |
det kunne jo være interessant hvis webmaster kunne lave en brugerafstemning: 1: Min kone, kæreste, mor/far kommer fra isan 2: Min kone, kæreste, mor/far kommer IKKE fra isan |
|
|
|
| mugge |
Lagt på d. 17/05-2007 11:46
|
|
Øvet medlem Antal indlæg: 389 |
jeps bamsen,jeg kan jo nok ikke være uenig med dig.. |
|
|
|
| rinpoche |
Lagt på d. 17/05-2007 11:48
|
 Ekspert medlem  Antal indlæg: 5069 |
Har du ret I Roald, føler mig temmelig overbevist om at den vil dementere hendes hendes postulat, som sikkert blev skrevet i bitterhed over at hendes thai boyfriend skred fra hende. Hendes "forskning" og "artikel" afslører for så vidt ikke noget, som mange herinde allerede ved i forvejen. Det har sikkert været en undskyldning for at få en ferie til thailand på avisens regning. Jeg hæfter mig også ved hendes bemærkning: Sine Plambech, der siger, at hun aldrig har mødt en thailandsk kvinde, der har giftet sig med en dansk mand af kærlighed. Det viser blot at hendes erfaringsgrundlag fra den "lille landsby i isan" er håbløs utilstrækkelig. Kunne iøvrigt være interessant at høre om hendes forudsætninger for i det hele taget at kunne gøre sig forståelig i disse omgivelser. Jeg kender adskellige unge dansk/thailanske par, hvor det absolut er den store kærlighed. mvh rinpoche |
|
|
|
| Amagergirl |
Lagt på d. 17/05-2007 12:31
|
|
Begynder Antal indlæg: 17 |
Hej, Sine Palmbech er hende, der skrev om ” trafficking’ sidste år. Der blev også omtalt her på DTW. Thailandske kvinder er ikke blinde makkere Sine Plambech og Morten Alsinger har gjort de thailandske piger til en fælles sag. Foto: Preben Madsen. AF JESPER OVERGAARD En socialantropolog og en fotograf, begge med rødder i Viborg, har i tre måneder boet i det fattigste Thailand for at kunne give et mere nuanceret billede af de danske thaipiger 21. November 2006 12:00 VIBORG: En fotoudstilling på Viborg-Seminariet skal gerne gøre publikum klogere på en befolkningsgruppe i Danmark: thaipigerne. Udstillingen er resultatet af et tæt samarbejde mellem socialantropolog Sine Plambech og fotograf Morten Alsinger. Med et legat fra Danida i bagagen kunne Sine Plambech og Morten Alsinger i tre måneder bo i en fattig thailandsk landsby. Mens hun interviewede kvinderne, tog han rundt med sit kamera. De omkring 3000 fotografier har han kogt ned til en udstilling på lidt over 80 billeder. Sammen kan de videregive det billede, at thailandske kvinder i danske ægteskaber ikke bare er viljeløse redskaber i en sexindustri. Kvinderne lader logikken råde, når de bryder op fra deres fattige hjemegn. Morten Alsingers udstilling skal efter planen videre rundt til skoler og gallerier, mens Sine Plambechs studier i marken nu skal krystallisere sig som et speciale ved Lunds Universitet. Tidligere besøgte hun thailandske kvinder i Nordvestjylland og har efterhånden et ganske godt indtryk af folkevandringen fra Thailand til Danmark. Først og fremmest advarer hun mod at se disse kvinder som en ret ensartet gruppe af sexslaver og voldsofre. På sin vej har hun mødte mange stærke thaikvinder, der meget bevidst har søgt mod velstanden, og som er en del af velorganiserede familier. At gøre dem til viljeløse ofre er for simpelt, konkluderer hun. Snarere ser hun dem som en del af en "global omsorgsøkonomi". Morten Alsingers udstilling viser et materialistisk og superliberalt samfund, der er ved at knække midt over med rige og fattige på hver sin del. Parret studerede den fattige del i Isan-regionen. - Her kan befolkningen se alle velstandens symboler og presser på for selv at opnå dem. Ofte kan det kun lade sig gøre, hvis pigerne migrerer og sender penge hjem. Man taler ligefrem om "dollarhuse". Disse står i en skærende kontrast til de andre huse. På udstillingen viser jeg et fint hus, som er bygget for penge fra en thailandsk rengøringsassistent i Aalestrup, siger Morten Alsinger. Tidligere har Morten Alsinger markeret sig som forfatter og billedkunstner. Han er født og opvokset i Viborg og var en del af Cub Nova-kulturen i Viborg i begyndelsen af 1990'erne. En gruppe af kreative unge holdt til i det gamle elværk. Kæresten Sine Plambech kommer også fra Viborg. De bor i København, men var ikke sene til at gribe chancen for at lade udstillingen "Symbols of migration" få premiere i barndommens by. Udstillingen varer en måneds tid. Det er historie, hun har skrevet om Ikke kun sexslaver - av Sine Plambech Kvinder i slavelignende forhold hos sexfikserede, dominerende danske mænd. Tror vi. Men virkeligheden i Nordvestjylland fortæller en anden og mindre sensationel historie, skriver Sine Plambech, som er Fil. Kand. i socialantropologi fra Lunds Universitet. Transnationaleægteskaber er i fremvækst. Søg på nettet under mailorderbrides, og hundredvis af hits fremviser kvinder fra Asien, Rusland og det øvrige Østeuropa, der søger en ægtemand i Vesten. På dansk kaldes de postordrebrude. De thailandske postordrebrude giver indblik i motiverne hos en gruppe af verdens kvindelige migranter - kvinder, der krydser grænser for at indgå ægteskab. I Nordvestjylland, på egnen omkring Thy og Mors, bor der relativt mange thailandske kvinder. Kvinderne er gift, eller tidligere gift, med danske mænd. Ægteskaber mellem danske mænd og asiatiske kvinder er omgærdet af myter og forestillinger, nogle med hold i virkeligheden, andre baseret på sensationsfokuserede fremstillinger af udenlandske kvinder, der tvinges til Danmark og ender i udnyttelsesforhold hos danske mænd. Dette er i nogle tilfælde sandheden. Men historier om vold og undertrykkelse dominerer vores billede af de udenlandske brude i så høj grad, at vi kun ser kvinderne som handlingslammede og svage. I vores offentlige debat opfattes og fremstilles de som ofre, fordi der er tale om fattige, uuddannede kvinder, som kommer fra ulande. Problemet er blot, at vores forestilling står i modsætning til 'ofrenes' egen selvopfattelse. De thailandske brude opfatter ikke sig selv som ofre, og det gør deres familier i hjemlandet heller ikke. »En af mineveninder i Thisted har ti søstre og kusiner heroppe. Når der først er én her, kan hun sørge for, at resten af kvinderne i hendes familie kommer hertil«. Thailandske Chutima taler om sin veninde fra sprogskolen. Chutima selv er kommet til Danmark via sin storesøster, som har været dansk gift i mange år. Sammen har de også fundet en mand til lillesøsteren, som nu bor på den anden side af gaden i Nykøbing Mors. Thaipiger, kalder de sig selv, og jeg besøgte en gruppe af dem privat i deres små lejligheder, klubværelser og fine parcelhuse i Nordvestjylland; jeg blev hentet og bragt i deres konebiler, jeg mødte deres børn og så deres familiebilleder. Og mødet med pigerne fra Thailand viste, at det er en forsimpling at bruge ekstrem fattigdom som forklaring på deres ægteskaber med danske mænd. Det er også forkert kun at se dem som en handelsvare underlagt trafficking - organiseret handel med mennesker. Kvinderne rejser tværtimod ofte til Danmark via et familienetværk af søstre og mostre. De har selv besluttet at migrere - ingen af dem er blevet tvunget eller kidnappet - og bag beslutningen findes individuelle drømme om det gode liv, om kærlighed, om velstand for dem selv og deres familier. De ønsker samtidig at opnå selvstændighed og frigørelse fra traditionelle familiemønstre og kvinderoller, hvilket ellers ofte er det, de danske mænd håber at importere. Vi betragterkvinderne som ofre, fordi en del af dem udsættes for vold. De danske krisecentre modtager mange udenlandske kvinder gift med danske mænd. Og kvinderne kan blive lette ofre for vold på grund af sprogbarrierer, manglende kendskab til dansk lovgivning og et svagt socialt netværk. Hvilket er et problem, der skal tages yderst alvorligt. Men man må skelne mellem den handlekraft, thaipigerne viser, når de migrerer, og den offerrolle, deres danske ægteskab kan tvinge dem ind i. I udgangspunktet kan man sige, at de er ofre for hjemlandets hårde levevilkår, men det er ikke en offerrolle, som de passivt affinder sig med. Thaipiger forlader deres egne familier for at drage omsorg for og give kærlighed til mænd i Vesten. Som modydelse for omsorgen har kvinderne mulighed for at sende penge hjem. Man kan kalde det global omsorgsøkonomi. Via ægteskabet i Danmark åbnes altså op for økonomiske overførsler fra kvinderne til deres familier i hjemlandet. I Thailand er overførselsøkonomi blevet en helt central økonomisk strategi for landets underprivilegerede - mange familier i Thailand har en søster eller datter i udlandet. Den globale omsorgsøkonomi fungerer også i Nordvestjylland, når Kita hver måned går hen til banken i Nykøbing Mors og sender 1.000 kroner til sine forældre i det nordlige Thailand. I Thailand regner man med, at familiemedlemmet i Danmark optræder som en slags agent. Den thailandske kvinde i Danmark skal ikke blot sende penge hjem, hun skal også sørge for, at flere kvinder kan migrere. Hun skal så at sige bane vejen. Den danske mand ved godt, at der sendes penge til Thailand; hverken manden eller kvinden lægger skjul på, at økonomi er en naturlig del af grunden til, at hun er her. Kvinden ankommer med en opgave, som består i at få den danske mand til at vedkende sig familieforpligtelser på langdistance, og på den måde får manden bogstaveligt talt en ny familie, meget mere end kvinderne gør. Ægteskabet medfører familieforpligtelser, som manden ikke altid er klar over, hvad indebærer. De danskemænd nærer ofte større romantiske forhåbninger til ægteskabet end thaipigerne. Mændene importerer sex, men de har i lige så høj grad en forestilling om, at de importerer omsorg fra traditionelt forankrede kvinder med feminine, trofaste og oppassende kvaliteter. Egenskaber, de ikke mener at finde i samme grad hos danske kvinder. Problemet for mændene er, at kvinderne for det første ikke er ens, og for det andet er selvstændige kvinder, som har oplevet lidt af hvert i et barskt liv, oftest meget mere end den danske mand. Særligt de piger, der beslutter sig for ægteskab i Danmark i stedet for prostitution i Pattaya. Som en af ægtemændene forklarer: »Mange af pigerne er fra luderbarerne i Pattaya. Så står de der og siger, at de elsker den der mand, bare for at komme til Danmark. Så kommer de måske her til Mors, og så er det jo ikke sikkert, at den mand var lige præcis ham, de ville have, og så vil de skilles«. Thaipigerne er væsentlige økonomiske aktører - væsentlige globale aktører, der bidrager til deres familiers overlevelse i hjemlandet samt til hjemlandets adgang til udenlandsk valuta og udvikling. Dette globale perspektiv indgår ikke i mandens forventninger, og man kan derfor lidt polemisk sige, at manden også kan blive et offer, fordi han bliver inddraget i noget, som han ikke er forberedt på. De 'lokale' mænd bliver ofre for de 'globale' kvinder. Paradokset er altså, at manden forventer en passiv pige, men får en målrettet kvinde. De er ikke kun aktører i og med, at de forlader hjemlandet. Kvinderne er på forskellig vis også handlekraftige aktører i Danmark, enten ved at blive skilt fra et utilfredsstillende ægteskab eller ved at starte egen virksomhed - ofte restaurant eller bordel; ved at have stor indflydelse i ægteskabet eller ved at agere som Kirsten giftekniv og skaffe nye thaipiger til Danmark. Men især ved at insistere på overførslen af penge til familien, for især derved lykkes postordrebrudenes mission. De uindfriede forventninger forklarer, hvorfor der på nettet ligger op til flere anvisninger på, hvordan man tackler en kvinde fra Thailand, og det forklarer også til dels den udbredte vold. For ægteskabet og kvinderne er ofte slet ikke, som mændene forestillede sig. Den idealiserede forestilling om søde, asiatiske kvinder, der ikke er krævende, giver mændene forkerte forventninger, der fører til frustrationer, der kan ende i vold. Vold, der dog på ingen måde kan retfærdiggøres, uanset kvindernes ageren. Men vold, der fremprovokeres af et sammenstød mellem to modstridende projekter; omsorg versus visum. Et perspektiv, der demonstrerer, at kvinderne ikke bare er ofre, de er derimod på en gang uafhængige og afhængige, ressourcefulde, udnyttende og udnyttede. Ofte er kvinderne stærke og manipulerende, hvorimod mændene er svage. Både dem, der bliver manipuleret, og dem, der tyer til vold, når de ikke har andet at byde på. Thailandske kvinder gifter sig ikke med danske mænd for at indgå i et undertrykkende og ydmygende forhold. Tværtimod kan giftermålet være udtryk for et ønske om selvstændighed samt flugt fra familiens snærende bånd, de traditionelle kønsroller, de thailandske mænd og de hårde arbejdsvilkår i hjemlandet. For kvinderne er rejsen mod Danmark også en søgen efter frihed. Hun er således ikke kun villig til at løbe en risiko som agent for sin familie, hun løber også en risiko for at kunne opnå frihed og respekt. Gennem medierne oplever kvinder i Thailand, at vestlige kvinder har frihed - en oplevelse, der understøttes af oplysninger fra det netværk af thailandske kvinder, som allerede er rejst. Friheden kan ses i Nordvestjylland; der bor single-thaipiger, som enten er enker eller er blevet skilt fra deres danske mænd, efter at de fik opholdstilladelse. Man kan møde dem på diskotekerne i Nykøbing Mors, hvor også de gifte thailandske kvinder kommer, for i Danmark kan de danse og være ude om natten. I Thailand er det ikke tilladt for unge kvinder at gå i byen, men i Danmark er det alment accepteret, at gifte kvinder går i byen sammen - også uden deres mænd. Men ofte er det ikke accepteret af de thailandske kvinders danske mænd - det var ikke den type hustru, mændene søgte. Vores synpå thaipigerne som ofre skyldes også den unuancerede kobling af begrebet trafficking med postordrebrude. Sammenkoblingen mellem postordrebrude og trafficking udspringer af forestillinger om fattige udenlandske kvinder, der helt konkret bliver købt til ægteskab af vestlige mænd; dette handelsperspektiv knytter dermed også kvinderne til prostitution. Men den forestilling er ikke altid forankret i virkeligheden. Trafficking har inden for de seneste år fået stor bevågenhed både fra medier og forskere. Flere ngo'er og Socialministeriet har gennemført informationskampagner for at advare og oplyse potentielle ofre. Koblingen mellem postordrebrude og trafficking har altså socialpolitiske implikationer. Prostitution, sexturisme, sexslaver, sexarbejdere, husholdningsarbejdere og postordrebrude; alle grupperne af migrerende kvinder bliver omtalt med det samme begreb, nemlig trafficking. Dermed overser myndigheder og ngo-aktivister de meget væsentlige forskelle, der er mellem de forskellige grupper og deres problemer. Det er vigtigt med finere distinktioner, selv om forskellene kan være utydelige og grænserne flydende. At postordrebrude kobles unuanceret til trafficking og kun opfattes som ofre, slører deres frivillige deltagelse i transnational migration og det faktum, at de bidrager væsentligt til en verdensomspændende overførselsøkonomi udløst af global økonomisk ulighed. Desuden, påpeger forskere, kan fremstillingen i medier, og fra myndigheder, af kvinderne som svage og lette ofre appellere til voldelige mænd. Man overser den store forskel mellem eksempelvis sexslaveri og ægteskab, når man taler om trafficking som udtryk for al kvindelig migration. Derved underkender man de thailandske kvinders evne til at træffe informerede logiske valg, for kvinderne ved godt, at der er en potentiel fare for vold og komplikationer ved at flytte til et nyt land. De kender historierne fra de andre kvinder, der er rejst. Men frivilligheden må naturligvis holdes op imod kvindernes begrænsede muligheder i det thailandske samfund. Fri vilje betyder ikke nødvendigvis frit valg mellem forskellige økonomiske alternativer. Kvinderne migrerer primært for at opfylde væsentlige økonomiske behov inden for en specifik social og familiemæssig kontekst. De strukturelle begrænsninger og mekanismer, der påvirker kvinden og hendes families liv i Thailand, opfattes altså som potentielt mere faretruende end vold.Derfor har vi et socialpolitisk problem; samfundets opfattelse af disse kvinders livssituation er i strid med kvindernes eget selvbillede. Alt for mange analyser af sårbare grupper tager udgangspunkt i et forsimplet billede af både ofre og af dem, som undertrykker dem. Men vi har ikke at gøre med klicheer som 'uduelige, voldelige mænd', 'sexslaver', 'migrant-kvinder', 'asiatiske brude', men med mennesker. Mændene og kvinderne i ægteskaberne er en alsidig gruppe med forskellige ønsker, håb og drømme. Mennesker, der, som alle andre, indgår i sociale netværk. Mennesker, der både forsøger at opnå kontrol over deres egne livsbetingelser, at udøve magt, og som samtidig er genstand for andres magtudøvelse. KILDER: Constable, Nicole, Romance on a Global Stage, University of California Press, 2003 Ehrenreich, Barbara & Hochschild, Arlie Russell, Global Women - Nannies, Maids and Sex Workers in the New Economy, Granta Books, 2002 Lisborg, Anders, Fra moderne slaver til modige entreprenører - Om prostitutionsrelateret migration fra Thailand til Danmark, Kvinder, Køn & Forskning,10 årgang. Nr. 3 Nyberg Sørensen, Nina., Den globale hjertetransplantation, FORUM/10.09.2003, www.kvinfo.dk Sassen, Saskia, Countergeographies of globalization - The feminization of survival, Heinrich-Boell Foundation/Berlin, 19.-20. Februar 2002 Den her udgave er fra Politiken 10. jan 2007 kl. 09:00 http://politiken....223662.ece Lykken er en datter i Danmark Mens vi i Danmark bekymrer os over ’trafficking’, bygger thailandske landsbyer stadig deres håb på kvinders migration og arbejde i Danmark. Af Sine Plambech Fakta Sine Plambech er fil.kand. i socialantropologi. Alle navne er pseudonymer. Kroniken er baseret på tre års kontakt til og feltarbejde blandt en gruppe thailandske kvinder i Danmark og det øvrige Europa samt feltarbejde i deres landsbyer i Thailand. Den dag Leh rejste fra sin landsby, tog hun sine svigerforældres radio under armen og steg på bussen til provinshovedstaden. Leh var 33, hendes mand var arbejdsmigrant i Saudi-Arabien, men drak pengene op og sendte ingen til hende. Leh tjente penge som daglejer og forsørgede sine fire børn, svigerforældre, egne forældre og en dødeligt syg søster. I byen tog pantelåneren radioen, og pengene brugte Leh på en busbillet til Pattaya – Thailands centrum for sexturisme. Lehs plan var at arbejde på en af de utallige gogo-barer, hvor hun ville finde en udlænding, en farang, at gifte sig med, så hun kunne komme til udlandet og arbejde. I Pattaya mødte hun en dansk mand. I sin første tid i Danmark bestred hun tre job om dagen som rengøringsassistent. Dengang sendte hun flere penge hjem, men siden er en del familiemedlemmer døde, nu behøver hun kun ét job på en stålfabrik i Jylland. Leh sender hver måned 1.000 kroner til sin familie i Thailand. Mon hoster, hun er syg i dag. Hun sidder på sin seng i kælderen på det bordel, hvor hun arbejder i en større dansk provinsby. Omkring hende er buddhafigurer, makeupbord, boblebad, blinkende lyskæder og fodbold i fjernsynet. Klinikken har døgnåbent, men Mon er for træt til at betjene kunder, så hun holder døren låst. Bag indgangsdøren står to kæppe til at forsvare sig med, hvis kunderne er truende. Mon vil gerne holde op med at arbejde på bordel, men hun finder fabriksarbejde hårdt og dårligt lønnet. Mon fortæller sin familie i Thailand, at hun arbejder som rengøringsassistent i Danmark. Hver måned sender hun 3.000 kroner til dem. Mon og Leh er ikke ofre for kvindehandel – den såkaldte trafficking. I hvert fald ikke i deres egne øjne. De er arbejdsmigranter, og det er de stolte af. De arbejder, og de sender penge hjem, præcis som millioner af andre arbejdsmigranter gør det verden over. I Danmark diskuterer vi konsekvent trafficking som et kriminelt prostitutionsproblem. Men for de thailandske kvinder, denne Kronik handler om, betyder trafficking mislykket arbejdsmigration. Arbejdsmigration lykkes, når den giver økonomisk overskud og er fysisk sikker. Når kvinderne ender i tvungen prostitution – trafficking – har de ikke mulighed for at indtjene penge til sig selv eller sende penge hjem. Samtidig er situationen både farlig, ydmygende og usikker. Derfor er trafficking mislykket arbejdsmigration. Den danske trafficking- og prostitutionsdebat mangler i høj grad kvindernes eget – og deres landsbyers – perspektiv. Derfor rejser vi om et øjeblik til landsbyen Mo Ban i Thailand. Men først den danske traffickingpolitik og debat set fra de thailandske kvinders synspunkt. Grunden til, at vi ikke diskuterer trafficking som mislykket arbejdsmigration, er, at vi ikke anerkender prostitution som et arbejde på linje med de fabriks- og rengøringsjob, de allerfleste thailandske kvinder i Danmark har. Det er der gode grunde til. Men vi bliver nødt til at holde den moralske panik fra døren og forholde os langt mere til den globale virkelighed, der får thailandske kvinder til at rejse til Danmark. De gør det for at arbejde, nogle på bordel, fordi de ikke tjener nok i Thailand. Regnestykket ser således ud: En arbejdsdag i en thailandsk rismark giver 20 kroner. En arbejdsdag på en multinationalt ejet kyllingefabrik giver 30 kroner. En arbejdsdag på en stålfabrik i Danmark giver 500 kroner, og en arbejdsdag på et dansk bordel giver 3.000-5.000 kroner. En dagløn på 30 kroner giver en thailandsk familie mad på bordet stort set hver dag, men intet andet. Alvorlig sygdom, ulykker og arbejdsløshed er hyppige katastrofer, som 30 kroner om dagen ikke ændrer på. De 3.000 kroner, som Mon sender fra Danmark hver måned, svarer til tre måneders løn i Thailand. Vi kan fint fængsle bagmænd og kriminalisere kunder, men det hjælper bare ikke de thailandske kvinder med at skaffe penge til deres familier. Kernen i den danske traffickingindsats er at gøre det svært for bagmændene. Ræsonnementet er, at hvis vi arresterer og fængsler dem, så er problemet løst. Men der vil altid komme nye bagmænd, for fængsling løser ikke de fundamentale årsager til migration og trafficking. Trafficking er et globalt migrationsproblem, ikke kun et dansk prostitutionsproblem. I dag er der på verdensplan 191 millioner migranter, hvoraf halvdelen er kvinder. Ofte betragter vi mændene som illegale arbejdsmigranter og kvinderne som passive ofre for trafficking. Men mænd bliver også traffickingofre, og kvinder er arbejdsmigranter. Kategorien ’bagmænd’ er desuden ikke så simpel, set fra kvindernes perspektiv. Kvinderne kommer oftest til Europa via thailandske kvinder, der allerede er i Europa. Leh har eksempelvis hjulpet 25 kvinder til Danmark. Nogle af de thailandske kvinder, dog ikke Leh, kræver ofte, i samarbejde med danske mænd, astronomiske beløb for at yde migrationsassistance. Pengene kan de nyankomne kun betale tilbage ved gældsbunden tvungen prostitution – trafficking. Men gæld og migration er tæt forbundne og rammer ikke kun traffickingofre. Banker i Thailand udlåner ikke penge til flybilletten, for et migrationsforsøg er ikke en sikker investering, den kan jo netop mislykkes. Derfor er det ikke usædvanligt, når vi hører, at kvinderne ender som traffickingofre på grund af gæld – de fleste migrantkvinder optager højtforrentede private migrationslån. Nogle fra landsbyerne har giftet sig med en sexkunde, der betalte resten af gælden ud. Andre kan ikke komme ud af gældsfælden igen. Fra et dansk perspektiv er en thailandsk kvinde, der yder højtforrentede lån, som kun sexarbejde kan tilbagebetale, en trafficker – en bagmand. Set med thaikvindernes øjne er hun både en arbejdsudnytter og en migrationshjælper. I Isan, Thailands nordøstlige hjørne, ligger Lehs landsby – Mo Ban. Mo Ban er en fattig og isoleret landsby, som har fået økonomiske fordele af, at landsbyens kvinder rejser til Europa og sender penge hjem. Ud af Mo Bans 400 indbyggere er femten kvinder rejst til Europa – ni af dem bor i Danmark. Det betyder, at ingen familie i Mo Ban er upåvirket af kvindernes migration. Leh var den første kvinde fra Mo Ban, der rejste til Europa, og siden har landsbyen forandret sig. Lehs kusine fra Mo Ban fortæller: »For otte år siden var der kun én bil i landsbyen, nu er der mindst ti biler, og nogle af dem er helt nye firhjulstrukne pickups. Jeg kan huske, at der kun var ét eneste toetagers træhus, med blåt flisegulv, huset var pænt og velholdt. For otte år siden omtalte de fleste i Mo Ban dette hus som det smukkeste og mest moderne. Nu er der mindst 15 helt nye gasbetonhuse, med glasvinduer, flisegulve, køleskabe og farvet tagbelægning; nogle af dem ligner paladser. Det er ikke til at fatte, så hurtigt det er gået«. De eneste i Mo Ban, der har råd til fine huse, er familier med en kvinde i Europa samt de få rige jordejere. Mo Ban skiller sig ikke ud. De fleste andre landsbyer i Isan har de seneste år ligeledes fået det, landsbyboerne kalder faranghuse, der er finansieret via kontakt, på den ene eller anden måde, med en farang – en udlænding. Nu kan det måske lyde, som om familierne i Mo Ban er grådige efter rigdom og vil sælge deres døtre billigt til højestbydende. Familierne vil have del i globaliseringens forbrugsgoder, men de ved ikke, hvordan de skal takle det. »They simply can’t handle globalization«, som en socialarbejder på et center for traffickingofre nær Mo Ban forklarede mig. Men migrantkvindernes penge går ikke kun til forbrug. De fleste penge går til forældres hospitalsophold og søskendes skolegang. Kvindernes migration fungerer som pensionsopsparing og arbejdsløshedsforsikring på langdistance. Med deres arbejdsmigration udfører kvinderne så at sige den thailandske stats arbejde. Paradokset er, at thailandske kvinder i Danmark tager job, som få danskere vil have. Samtidig bidrager kvinderne, hvad enten de arbejder på stålfabrik eller i sexindustrien, til deres familiers og Thailands udvikling. Kort sagt får Thailand en masse fordele ud af disse kvinder uden at give ret meget til gengæld. Set med landsbyens øjne er migrantkvinderne derfor en slags helte. Det betyder på ingen måde, at kvindernes liv som migranter i Danmark er ukompliceret. Selv om de fleste thailandske kvinder, jeg møder, lever i velfungerende ægteskaber, er prostitution, hårdt fabriksarbejde og vold i ægteskabet virkeligheden for andre. Men migrantkvindernes økonomiske succes inspirerer de tilbageblevne piger i landsbyen til at rejse. Når nogle af kvinderne bliver traffickingofre, er det naturligvis ikke migrantkvindernes skyld. Det er bagmændenes skyld. Men de unge piger i Mo Ban bliver ved med at tage chancer for at nå Europa, fordi de ser op til de handlekraftige og risikovillige kvinder, som migrationen lykkedes for. Thailand prøver at bekæmpe, at landets kvinder ender som traffickingofre i Europa. En anti-trafficking-cd, finansieret af FN og den thailandske regering, bliver snart sendt til Chai, den lokale landsbyleder. I den tidlige morgenstund skal landsbyens højttalervogne og -standere advare familierne om farerne ved migration. Men Chai ved ikke helt, om han afspiller cd’en. For mens vi tænker på de familier, som har døtre i Europa, som ofre, betragter Chai dem som heldige. Ikke kun hjælper døtrene i Europa deres familier, de hjælper også landsbyen. Chai har bedt migrationsfamilierne om hjælp flere gange. Når landsbyen har brug for økonomisk assistance, kontakter han altid de familier med en datter i Europa først. Kvinderne har indtil videre hjulpet med overnatningshuse til munkene, en kremeringsovn og landsbyens eneste computer med internetforbindelse. Chai bekymrer sig for, om cd’en vil betyde, at kvinderne ikke rejser mere. Hvad stiller vi op med migranter fra fattige lande, der rejser, selv om vi advarer dem, bygger hegn og laver love for at få dem til at blive hjemme? For thailandske kvinder bliver visumjunglen til Danmark mere og mere tæt. Samtidig er en ting helt sikker – et juridisk lukket Danmark får ikke kvinderne til at blive i Thailand, det gør blot deres migration mere risikabel, og de rejser til andre europæiske lande. I Mo Ban forsøger kvinderne at navigere mellem 24-års reglen, ægteskabskrav, tilknytningskrav, forsørgergaranti og få udstedte tremåneders turistvisa. I stedet for at benytte tætte familienetværk på vejen til Europa tyr de til Pattaya og risikabel internetdating. Er det et dansk ansvar, hvis thailandske kvinder bliver traffickingofre andre steder i Europa, fordi de ikke kan komme sikkert til Danmark? Nej, vil de fleste nok mene. Set fra traffickingofrenes og deres familiers synspunkt er det visumjunglen, der gør dem sårbare over for bagmænd. Det er visumjunglen, der kaster dem ud i risikable migrationsaftaler og perifere kontakter. Traffickingdebatten handler ofte om, hvor hurtigt vi kan sende kvinderne til deres hjemland igen. Problemet er, at kvinderne ikke vil hjem. En grund er, at nogle føler sig truet af bagmænd i deres landsby. De traffickingofre, jeg møder, har endnu en grund. Visumjunglen gør migration til en lang proces. Som afrikanske arbejdsmigranter på vej til Europa, der forsøger at krydse Middelhavet flere gange, har thailandske kvinder ligeledes flere migrationsforsøg bag sig, før de når Europa. I løbet af de tre til fem år, de bruger på at komme hertil, indgår adskillige visumafslag, Pattayature, og potentielle ægtemænd fortryder. Det er svært at komme tilbage til Europa, når man først er sendt hjem til landsbyen. Sådan var det for Dao, da hun kom hiv-smittet hjem til Mo Ban efter at have været traffickingoffer i udlandet. Dao havde, inden hun kom i hænderne på traffickerne, sendt penge hjem, så der nu holdt en ny bil uden for det nye hus, og hendes børn var i skole betalt af hende. Hun fortrød intet. »Jeg ved, at når jeg dør, har jeg givet min familie alt dette, det kunne jeg ikke have gjort uden at rejse. Jeg er vred på dem, der holdt mig fanget, og ham, der gav mig hiv, men hvis jeg kunne, ville jeg rejse tilbage til udlandet i dag«. Set fra kvindernes synspunkt er tilbagevenden til landsbyen muligvis farligt, men også afslutningen på en årelang livsdrøm. Tilbage står vi med det presserende spørgsmål: Skal Danmark løse Thailands problemer, så thailandske kvinder ikke rejser til Danmark for at sælge sex eller bliver traffickingofre? Det kan vi naturligvis ikke. Men umiddelbart signalerer dansk antitraffickingpolitik, at det er mest sikkert at blive hjemme i Thailand. Derfor er visumjunglen tæt, så kvinderne bliver hjemme, og derfor støtter den danske antitraffickingplan så småt sociale tiltag, der skal forbedre kvindernes situation i deres hjemland. Håbet er, at de bliver hjemme, og at man dermed forebygger trafficking. Allerede i dag eksisterer antitrafficking-udviklingsprogrammer i Thailand, hvor kvinderne bliver oplært og får tilbudt arbejde på eksempelvis en fabrik. Det kan de tjene 40 kroner om dagen på. Men selv om vi kunne mene, at det er bedst at blive hjemme, er synspunktet helt anderledes set med en thaifamilies øjne. Man bliver ikke hjemme for 40 kroner om dagen, når man kan tjene 20-30 gange så meget i Europa. Velkommen til dilemmaerne i migrationens tidsalder. I Danmark forsøger vi med stor iver at adskille kvindehandel, prostitution, arbejdsmigration og migration. Der er forskel. Men fra de thailandske kvinders perspektiv bliver vi nødt til at se på kvindehandel i en større sammenhæng. Det viser Leh, Mon og Dao os. Leh er stadig gift med en dansk mand. Hun har købt et feriehus i Pattaya, og hendes døtre arbejder i England og Østrig. Mon fortsætter på bordellet i Jylland. Dao er død af aids. Som mange andre thailandske kvinders migration var Leh, Mon og Daos migration formet af global ulighed, stram visumpolitik og en blomstrende migrationskultur i Thailand. For nogle lykkes det, andre ikke. Men det er den situation, kriminelle bagmænd udnytter, når de tvinger kvinderne til gældsbunden prostitution. Det skal vi naturligvis straffe dem hårdt for. Men medmindre vi inkluderer de kvindelige migranters perspektiv, løser vi ikke traffickingproblemet. Tværtimod skaber vi endnu flere ofre. |
|
|
|
| Amagergirl |
Lagt på d. 17/05-2007 12:48
|
|
Begynder Antal indlæg: 17 |
Hov! Jeg kom til at skrev hende Sines efternavn forkert. Det skulle hedde Sine Plambech. Jeg vil også stemme at jeg ikke er fra Isan. Men hvad er der galt med folk fra Isan? Har de 10 hoveder, 100 ben og 1000 arme? Kan de ikke være gode mennesker ?  |
|
|
|
| Webmaster |
Lagt på d. 17/05-2007 13:09
|
 Superadministrator  Antal indlæg: 6782 |
roald skrev: det kunne jo være interessant hvis webmaster kunne lave en brugerafstemning: 1: Min kone, kæreste, mor/far kommer fra isan 2: Min kone, kæreste, mor/far kommer IKKE fra isan Et godt foreslag til en afstemning. oleskyum skrev: Jeg kunne i den forbindelse egentlig godt tænke mig, at vide hvor mange der som mig, har været gift mere en en gang med en thai ? Og dette spørgsmål kunne også være en god idé til en afstemning. Med venlig hilsen
Webmaster Email: webmaster@dansk-thai.dk Website: www.thailand-portalen.dk Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det. |
|
|
|
|
Lagt på d. 17/05-2007 13:11
|
|
|
Begynder Antal indlæg: |
Hej Jeg har forsøgt at inviter Sine Plambech til en debat, men sjovt nok så er hendes telefon optaget eller jeg får hendes svarermaskine, måske har I mere held på Homexxxxxxx Cell xxxxxxxx. dsd ps. mine 2 x-koner kommer ikke fra Isan Redigeret af d. 19/05-2007 12:06 |
|
|
|
| Webmaster |
Lagt på d. 17/05-2007 13:52
|
|
Superadministrator Antal indlæg: 6782 |
Ja, det kunne være sjovt. Jeg har lagt en afstemning op på baggrund af Roald's foreslag. Med venlig hilsen
Webmaster Email: webmaster@dansk-thai.dk Website: www.thailand-portalen.dk Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det. |
|
|
|
| dkjohnt |
Lagt på d. 17/05-2007 18:21
|
 Øvet medlem Antal indlæg: 273 |
OleSkyum Jeg er gift på tredie gang. Jeg var gift 2år med den første ( har 1 barn ) fra Isan 1år med den næste, fra Chiang Mai og foreløbig 11 år med min nuværende. ( har 1 barn ) fra Isan Boet i Thailand - Cambodia - Myanmar siden 1994, heraf 8 år som guide.
"If you havnt been - you havnt live" |
|
|
|
| tha |
Lagt på d. 19/05-2007 10:55
|
|
Begynder Antal indlæg: 14 |
Jeg er blevet opfordret til at klikke ind på jeres forum og deltage i diskussionen, efter en artikel om dansk-thai ægteskaber blev bragt i Jyllandsposten. Det vil jeg meget gerne og jeg kan se I har diskuteret emnet før her på sitet. Først skal der lige rettes op på lidt misforståelser. Jeg har ikke selv skrevet artiklen, men er blevet interviewet til artiklen af journalist Henrik Vinther fra Jyllandsposten, der ville skrive om skilsmisserne. Interviewet varede 30 minutter over telefonen og er blevet kortet ned til få udtalelser, hvilket betyder, at mange nuancer ikke kommer med. Eksempelvis fortalte jeg også at mange lever i solide ægteskaber baseret på kærlighed. Andre områder jeg fortalte journalisten om, var at skilsmisserne ikke nødvendigvis skyldes mangel på kærlighed fra starten, men forskellige forventninger til ægteskabet, konflikter over familiesammenføring af de børn der er i Thailand, kortspil, mændenes/kvindernes utroskab, at det er svært som udlænding at bo i Danmark, fordi der er mange fordomme om thaier og at parrene simpelthen bare var for forskellige. Kort sagt, medierne skærer nuancer væk, fordi det er en "bedre" historie at skrive enkelte påstande. Som det fremgår, i mine egne skrevne artikler, blandt andet to kronikker i Politiken, har jeg gennemgående forsøgt at bidrage til et mere nuanceret billede af thaier i Danmark (Eksempelvis at thailandske kvinder ikke bare er sexslaver, traffickingofre, prostituerede osv (selvom jeg også møder nogle med disse problemstillinger)). Tre års arbejde blandt thailandske kvinder og deres familier, samt gennemlæsning af stort set samtlige andre undersøgelser, der er blevet lavet om thailandske kvinders rejse til Danmark og til andre europæiske lande, viser at det naturligvis er alt for unuanceret blot at se på thailandske kvinder som ofre for danske/udenlandske mænd eller som om thailandske kvinder kun er ude efter pengene (Se exempelvis Ratana 2005; Ruenkaw 1999; Lisborg 2001; Mix & Piper 2003; Spanger 2006). Alt dette sagt er det stadig sådan, at muligheden for at forbedre sin egen og sin families livssituation var den grundlæggende årsag til, at de kvinder jeg har interviewet, og kender rigtig godt, forsøgte at komme til Danmark/Europa. De fleste af kvinderne, havde/har børn og forældre at forsørge samt en thailandsk mand, der ikke bidrog særligt til pengeindtjeningen herunder drak en del/eller de var skilt (alt dette er jo sikkert ikke nyt for jer). Kvindernes forklaring var derfor at de rejste for at få arbejde. Men de drømte samtidigt om kærlighed, om evt. at få børn og om at gifte sig med, især skandinaviske mænd, som de mente var bedre end thailandske mænd. De fleste danske/europæiske mænd jeg har interviewet var desuden sikre på, den økonomiske ulighed mellem Thailand (især Isan) og Danmark ikke spillede nogen rolle, lige præcis for deres kone eller kæreste, hvilket også en række andre undersøgelser peger på (Bang Fossum 2001; Ruenkaw 1999). En del andre mænd var helt klar over at økonomisk ulighed spillede ind, men så det ikke som et problem, fordi de nu havde et godt og kærligt ægteskab. Det at pengemangel er motivationen i starten, udelukker jo ikke kærligheden fra at komme eller forelskelse i starten. Hvilket bekræftes af, at med undtagelse af et par enkelte, havde hverken kvinder eller mænd giftet sig med hvem som helst. Men naturligvis med den de bedst kunne lide. Her er det vigtigt at slå fast at en antropologs arbejde, består i kvalitative undersøgelser. Derfor fortæller en antropologisk undersøgelse ikke een sandhed om alle thailandske kvinder i Danmark, men om de jeg har mødt og interviewet. I Danmark og i Thailand, til sammen i alt ca. 100 kvinder, hvoraf alle kommer fra Isan. Feltarbejdet var finansieret af det svenske udenrigsministerium og DANIDA og fungerede som afslutningen på en universitetsuddannelse. Til slut, det vil være rigtig fint at lave en undersøgelse om hvor mange der kommer fra Isan, de undersøgelser thailandske forskere, det thailandske statistiske bureau NESDB, samt uformelle forespørgsler blandt andre, der arbejder med det her område, anslår 95 %. Men det betyder imidlertid ikke, at de ikke har boet andre steder i Thailand inden de rejste til Europa/Danmark. I håb om en god og sober debat Med venlig hilsen, Sine Plambech PS: Telefonnumrene til mig, som fremgår af et af indlæggene er gamle og forkerte. Derfor besvarer jeg ikke opkaldene! |
|
|
|
| paulsenp |
Lagt på d. 19/05-2007 11:18
|
|
Meget øvet medlem Antal indlæg: 942 |
Hej Sine, Jeg skal gerne være den første til at beklage mine "lidt negative" udtalelser om din forskning og dine konklusioner. Man skal være forsigtig med at tro på, hvad der bliver sagt/skrevet i medierne. Der er væsentlig forskel på, hvad JP skrev, og hvad du netop har skrevet her. Peter
|
|
|
|
Side 1 af 2: 12
| Spring til debat: |
