Repræsentanter for Inner Wheel, Sct. Georgs Gilderne og Malteser Ordnen har på vegne af Projekt Dåseringe overrakt 1 mio. Bath = 200.000 Dkr til Hospitalet ”Prostheses Foundation” i Chiang Mai, Thailand, ved Professor Vajara samt to doktorer den 22. januar 2016.

Projekt Dåseringe samler dåseringe ind fra Danmark, Norge og Sverige gennem forskellige organisationer og især gennem et stort antal frivillige indsamlere.
Dåseringene indsamles og fragtes til bl.a. Lerbjerg nær Hadsten, eller Sakskøbing, hvor de sorteres og sækkes op i ”storsække”. Alt dette er frivilligt, ulønnet arbejde.
Når der er så stor en portion dåseringe, at der er en lastbilfuld – afsættes disse i Danmark til bedst opnåelige pris.

Alle pengene går herefter ubeskåret til projektet ”Prostheses Foundation” hospitalet i Thailand.
Ved denne donation var pengene øremærket til en lille mobil klinik, som kan udføre arbejdet med at lave kunstige ben, ude i én af de 77, ofte svært tilgængelige regioner i Thailand.

”Prostheses Foundation” laver primært kunstige ben til fattige i Thailand, men også Laos, Cambodia, Myanmar, Malaysia og senest Senegal er med i projektet under Foundation.

Det er benproteser til personer, der har været udsat for landminer, slangebid, ulykker eller sygdom, der bliver hjulpet, så de igen kan forsørge deres familier ved at arbejde i f.eks. rismarkerne eller palmeplantagerne.

På hospitalet laves der dagligt benproteser til de, der har mulighed for selv at komme dertil.
En lille mobilklinik kan, når den er ude på en uges mission, lave mellem 100 og 150 ben. En sådan mission udføres i øjeblikket ca. 5 gange om året. Hospitalet i Chiang Mai bruger i øjeblikket rigtig mange kræfter på at uddanne protesebærere til at kunne arbejde på disse klinikker. Hospitalet har også en stor mobilklinik, hvor der kan laves ca. 400 ben på en uge, men den har svært ved at komme ud i de uvejsomme bjergegne.

Desuden har hospitalet indledt et samarbejde med Teknisk University i Chiang Mai, hvor der kan tages en Bachellor i den tekniske side af at lave proteser.

Under besøget på hospitalet fik vi mulighed for at se, hvorledes en protesebruger fik taget mål til en ny protese og hvordan processen var fra begyndelse, til han kunne tage det nye ben i brug. Når det er på hospitalet protesen laves, kan det hele udføres på én dag! Det var en meget stor oplevelse at se.

Når det er de mobile klinikker der bruges, er man nødt til at sende alt udstyr, materialer og mandskab ud i bjergene, hvor der så på forhånd er orienteret om, at klinikken i en bestemt periode, er i dette område. Her kan de, som har mulighed for at komme til klinikken, få tilbudt en protese eller udskiftet/tilpasset en gammel protese. Alt er gratis, betalt udelukkende ved donationer.

Ved donationen var vi repræsenteret af Inner Wheel, Grenå-Djurs ved Åse Bønløkke. Inner Wheel Randers Østre ved Kirsten Egelund Andersen. Inner Wheel Odense Sct. Knud og Sct. Georgs Gilderne. ved Ulla Lund. Malteserordnen, The Order of St. John, Knights Hospitaller of Malta, Danmark og Norge og Rotary i Thailand ved Islands konsul Poul Weber samt Inner Wheel Danmark ved Nationalrepræsentant Lena Pedersen, Randers Østre Inner Wheel.

I januar 2013 donerede vi 825.000 Bath = 153.000 Dkr. til ”Prostheses Foundation”, indsamlet på tilsvarende måde. Mange bække små – gør en stor å!! Bliv endelig ved at samle dåseringe, det er en langt større hjælp end I tror.

Yderligere oplysninger kan findes på: www.Daaseringe.dk og Facebook: Daaseringe.dk samt www.prosthesesfoundation.or.th

Vanessa Kastner har selv rødder i Thailand, og da familien var dernede i 2010, spurgte den dengang femårige pige sin far, hvordan man kunne hjælpe dem, der manglede et ben. Svaret var dåseringe, og siden har hun ikke være til at stoppe.

Det har resulteret i, at hun nu siden jul har samlet 50 kilo dåseringe ind. Til sammenligning vejer cirka 72 ringe ti gram.

Tidligere sparekassedirektør Hans Andersen, Dyreborg, samler dåseringe i sækkevis. De små ringe, der sidder på øl- og sodavandsdåser, er lavet af det hårde materiale titanium, som kan smeltes om og bruges til proteser, for eksempel når folk er blevet bidt af slanger i Thailand.

- Det startede helt tilbage i 2005, hvor vi var til bryllup hos nogle venners datter. Vi sad ved otte-mands borde, og ved vores bord sad en meget nydelig dame. Hun havde Gucci-taske, og der var virkelig stil over hende. Men så lagde jeg mærke til, at hun efter middagen gik rundt ved alle bordene, pillede ringene af alle øl- og sodavandsdåser og lagde dem ned i Gucci-tasken. Jeg blev nysgerrig og spurgte, hvad hun lavede, og hun fortalte, at hun var med i Inner Wheel, den kvindelige del af Rotary. Dengang havde Inner Wheel en aftale med Mærsk McKinney Møller om, at de kunne få dåseringe med en container til Thailand.

- Jeg blev grebet af hele princippet med, at dåseringe er lavet af titanium, et hårdt materiale, som kan smeltes om og bruges til skruer og møtrikker i proteser til folk, der for eksempel mister et ben på grund af slangebid i Thailand. Jeg syntes, det var en fantastisk idé, så siden dengang har jeg samlet på dåseringe og har efterhånden fået det til at køre på et rimeligt niveau, fortæller Hans Andersen.

Det tør nok antydes! Hvert år samler han cirka 40 kilo dåseringe, og da der går 3000 dåseringe på et kilo, svarer det til ringe fra 120.000 dåser.

Hans Andersen leverer dåseringene videre til Sct. Georgs Gildet i Faaborg, der så sørger for at få dem videre til Projekt Dåseringe, en forening der er oprettet med eget CVR-nummer og det hele.

I dag foregår det typisk på den måde, at dåseringene bliver smeltet om i Danmark, og derefter bliver pengene sendt til Thailand.

Selv om det har bredt sig som - ja, dåseringe i vandet - er Hans Andersen godt klar over, at de 120.000 dåser, han samler ringe fra på et år, kun er en bagatel af, hvad der bliver drukket alene i Faaborg på et år.

- Jeg kunne da godt ønske mig, at mange flere var opmærksomme på det her og gjorde sig den lille ulejlighed at pille ringene af deres dåser. De skal være velkomne til at aflevere dem til mig.

I 12 år har nordmenn over hele landet samlet inn boksringer for å hjelpe thailandske barn til å få proteser. Men et kilo boksringer er kun verdt ca. ti kroner. Med fraktkostnader taper man penger på å sende boksringer rundt halve kloden, men det har ikke stoppet dette fenomenet.

I Norge startet det hele i 2006. Da kom NTB med en nyhetssak med bilde av en boksring og tittelen «Smeltes om til kunstige armer og bein». Det var et intervju med Pecharat Ning Østvedt fra Skien, som samlet inn metallhemper (som de var kalt i artikkelen) fra brusbokser og sendte dem til Bangkok.

Etter dette har det vært mange nyhetssaker, og nordmenn over hele landet har involvert seg, for eksempel via en facebookgruppe hvor man kan få vite hvor boksringene samles før de sendes til Thailand.

Kongesponset senter
Mottaker i Bangkok er et senter grunnlagt av moren til Thailands forrige konge, Bhumibol. Senteret heter Prostheses Foundation, og er i god drift den dag i dag. Men de tar ikke lenger mot boksringer. De ber heller om donasjoner. De kan nemlig ikke bruke boksringene. Fortsatt mottar de store mengder av dette, men de selges som skrapmetall – og med dagens pris på aluminium så er det snakk om kun småpenger å hente. Har man samlet inn 3000 boksringer har man kommet opp i ett kilo, og kan sanke inn i størrelsesorden ti kroner, avhengig av gjeldende pris på skrapmetall.

Myten i avisene
Norske journalister har bidratt i godt mål til myten om boksringene, ikke minst Adresseavisa i Trondheim. I oktober 2013 dukket det opp en nyhetssak med tittelen «Hvorfor sleper de med seg 52 kg skrap til Thailand?». Det handlet om to flyvertinner som reiste tur-retur Thailand ene og alene for å levere boksringer. Disse ble overlevert til senteret i Bangkok. Kjenner vi thaiene rett så var de ekstremt høflige og takknemlige. De ville aldri finne på å nevne at det svære lasset kun hadde en verdi på ca. 500 kroner som skrapmetall.

Nordisk samarbeid
Bak innsamlingen i dag står blant andre Fredrikstad-mannen Carl Johan Holm, på vegne av organisasjonen «Order of St. John of Jerusalem». Han uttalte til Fredrikstad Blad allerede i mars 2013 at det kostet for mye å sende ringene til Thailand. De har imidlertid et nordisk samarbeid, og han sier at de på et tidspunkt sendte 153.000 danske kroner til Thailand, som inntjening fra boksringer solgt som skrapmetall i Skandinavia.