Se indlæg
 Udskriv debat
Præst til nyoprettet stilling (Danske Sømands- og Udlandskirker)
Webmaster
En nyoprettet stilling, som præst for danskere i Thailand, ønskes besat fra den 1. september 2017 eller snarest derefter.

Gennem de seneste år har man, med udgangspunkt i et ønske både fra danskere i Thailand og fra den danske ambassade i Bangkok, arbejdet med at etablere et grundlag for at udsende en dansk præst. Et kirkeråd er nu oprettet. Kirkerådet består bl.a. af Danmarks ambassadør i Thailand samt repræsentanter for danske foreninger og organisationer i Thailand. De ser frem til, i tæt samarbejde med præsten, at etablere en dansk kirke med base i Bangkok og med forpligtelse til at betjene danskere på flere andre destinationer i Thailand efter behov.

Der er anslået 4.000 fastboende danskere i Thailand, 4.000 deltidsboende samt årligt 150.000 ferierende. Der er tale om mennesker, der har arbejde i virksomheder i Thailand, danskere som er gift lokalt, og danskere som af helbredsmæssige eller andre grunde har valgt at bo i Thailand helt eller delvist.

Opgaven som præst vil bestå i at etablere en kirke/menighed i Bangkok med de traditionelle præsteopgaver i en udlandsmenigheder: Gudstjenester, børnegudstjenester, fejring af højtider og danske nationaldage samt julebasar. Kirken har en opgave i at skabe både netværk og fællesskaber. Dertil kommer, at der i særlig grad i Thailand vil være en diakonal opgave med sjælesorg og konkret hjælp i kriser ved fx hospitalsindlæggelse, dødsfald og fængsling.

Præsten vil i høj grad selv være med til at etablere hele set-up’et omkring kirken. Kirkerådet vil finde bolig, og man er i færd med at indlede et samarbejde med CCT, den protestantiske kirke i Bangkok, hvor man kan få kontor, gudstjeneste- og mødelokaler.

Både den norske og den svenske kirke har præster i Thailand. Her vil det være muligt at hente både hjælp, inspiration og samarbejde.

Præsten forventes udnævnt som socialattache ved ambassaden i Bangkok, hvilket vil medføre sociale og diakonale opgaver i samarbejde med ambassaden.

Profil/kompetencer vi gerne ser:
  • Iværksætter/pioner ånd
  • Udadvendt
  • Interesse for sjælesorg og det diakonale felt
  • Fortrolig med digitale medier
  • Gode engelskkundskaber

Ansættelsesvilkår:
Projektet er foreløbigt finansieret for en 2-årig periode. Evaluering finder sted løbende og særligt efter de to års ansættelse. Den udsendte præst ansættes og udsendes af Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst med Præsteforeningen.
Lønindplacering sker i lønramme 16/31 i lov om tjenestemandslønninger. Der er rådighedstillæg og udetillæg. Ved ansættelse i en udlandskirke bevarer man fra Folkekirken såvel tjenestealder som pensionsalder. Der er mulighed for fuld skattefritagelse. Ved senere ansættelse i Folkekirken tillægges tjenestetiden i Danske Sømands- og Udlandskirker.

Præstestillingen oprettes under forudsætning af godkendelse hos de respektive myndigheder. Det er en forudsætning for ansættelse, at der kan indhentes sikkerhedsgodkendelse.

Yderligere oplysninger om stillingen fås hos:
Udlandsprovst Pia Sundbøll tlf. 7026 1828 eller 2029 2199, mail
Formand for kirkerådet Bjarne Tvilde: +66 9832 65710 (Thailand) / +45 2320 0372 (Denmark), .
Tilsynsførende biskop er Peter Skov-Jakobsen, København, tlf. 33 47 65 00, mail:

Ved henvendelse til Margareta Bærentzen på kan man få tilsendt yderligere information om kirke og diakoni i Thailand.

Se i øvrigt: www.dsuk.dk

Ansøgningsfrist:
Ansøgning vedlagt CV og en prædiken over selvvalgt tekst sendes elektronisk senest torsdag, den 15. juni 2017 kl. 12.00 til udlandsprovst Pia Sundbøll på .

Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
sudsakhon
Det var ellers værd at overveje.. Stort set kun arbejde om søndagen og den øverste chef har ingen set nogensinde..
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
jh
Tvivler nogen af medlemmerne her på siden er berettiget til stillingen he he Angel
 
sony
jh skrev:

Tvivler nogen af medlemmerne her på siden er berettiget til stillingen he he Angel


Ved jeg da ikke johnbkk kunne da være selvskrevet til den stilling, med alt det han ævler om. hæ hæ sorry jeg kunne ikke lade være.
Savner KB Fusioner er for kujoner fck står for frederiksbeg cykel klub

Fodbold vor, du som er i Valby idrætspark Hellige vorde i FREM´s navn komme dit rige, ske din vilje på banen, således også i tabellen,giv os i dag vor 3 point, thi FREM er min klub, mit hjerte & min sjæl, i al evighed Forza.!!!
 
jh
sony skrev:

jh skrev:

Tvivler nogen af medlemmerne her på siden er berettiget til stillingen he he Angel


Ved jeg da ikke johnbkk kunne da være selvskrevet til den stilling, med alt det han ævler om. hæ hæ sorry jeg kunne ikke lade være.


rol Rolll
 
JohnBKK
Ja, selvhøjtidelig, bedrevidende, missionerende, samt hyklerisk, og ikke mindst... fordrukken! Så jeg vil helt klart være kvalificeret, har dog ikke tendens til at pille ved små børn, det er jo et must, eller er det kun katolske præster?


Angel Tuttelu Tralla
 
Webmaster
Det er med stor glæde, at DSUK kan informere om en udvidet indsats. I løbet af få måneder vil danskere i Thailand også have en dansk præst til deres rådighed ligesom danskere 53 andre steder i verden. Det er et årelangt ønske, der går i opfyldelse, når DSUK udvider arbejdsfeltet til et af de lande, hvor der rejser og bor et meget stort antal danskere.

Det bliver den 53-årige Christa Lund Herum, cand. theol. fra Københavns Universitet, der skal ud og opbygge indsatsen sammen med det nyetablerede kirkeråd. Christa Lund Herum bor i dag i Phnom Penh, Cambodja og besidder et flerårigt kendskab til hele Sydøstasien. Gennem flere år har Christa Lund Herum og hendes mand Peter Herum været udsendt af Danmission. Sideløbende har Christa Lund Herum været tilknyttet DSUK som frivillig præst, først i Bangladesh og siden Cambodja.

Christa Lund Herum forventes indsat i embedet til november.

Læs nærmere på:
- Informationsmøde på den danske ambassade omkring etablering af dansk kirke i Bangkok
- Danske Sømands- og Udlandskirker
Med venlig hilsen

Webmaster
Email: webmaster@dansk-thai.dk
Website: www.thailand-portalen.dk

Ytringsfrihed er ikke retten til at sige, hvad vi har lyst til, hvornår vi har lyst. Det er retten til at sige, hvad vi har lyst til, dér hvor vi har fået lov til det.
 
http://www.thailand-portalen.dk
sudsakhon
Lyder som om hun er kvalificeret.. Men jeg synes nu det stadig er underligt, at referere til en øverste myndighed, der er usynlig og ikke svaret på henvendelser..

Men igen.. Sådan er det jo netop også med de sekulære danske myndigheder
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
Bjarne
...ikke svarer på henvendelser... Er du sikker på, at du har den rigtige mail-adresse? Eller også ryger dine henvendelser måske - lige som mine - i det himmelske spamfilter?
 
sudsakhon
Jeg har skam også henvendt mig personligt, da jeg har en del opklarende spørgsmål.
Et af dem kommer faktisk fra en thailænder.

Vi bruger en meget stor mængde bibelteferencer i vores talesprog.. Som f. Eks. Til syvende og sidst.. Og 1000 andre..

Men jeg sad som tolk i en kommune, hvor borgerne kunne lidt dansk. Sagsbehandleren refererede flere gange til Noahs ark og syndfloden.
Jeg måtte forklare, at de bibelteferencer ikke bliver forstået af nogen, der aldrig har hørt om den bog og ikke aner hvad uvedkommende guder gør og mener.
Men sagsbehandleren forklarede høfligt hvad Noahs ark handler om.
Svaret gjorde at jeg var ved at kløjs af grin..
Borgeren ville vide om denne adfærd var en vane, som kristne guder havde.. Med at straffe alle mennesker.. Og hvad buddhister havde med det at gøre.
Er det sådan noget jeres guder bare gør, var det undrende spørgsmål..
Jeg sagde intet.. Det måtte den sagsbehandler selv rode rundt med
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
jens
Er egentlig lidt ligeglad da jeg har meldt mig ud af den forening for længe siden.
Men undrer mig lidt over valget af en præst fra en missionerende organisation.
Troede man ville finde en med baggrund i folkekirken, da jeg formoder formålet med den nye kirke var at være et samlingssted for troende danskere.
 
Nero
sudsakhon skrev:

Det var ellers værd at overveje.. Stort set kun arbejde om søndagen og den øverste chef har ingen set nogensinde..


Måske søger jeg. Har alderen til jobbet. Får man som præst rabat på sin egen bisættelse.?
 
sudsakhon
Det er sgu et godt spørgsmål.
Men så får gravølsgæsterne også kun det tynde sjask, de serverer ved nadveren og den tørre oblat..
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
rinpoche
Bjarne skrev:

...ikke svarer på henvendelser... Er du sikker på, at du har den rigtige mail-adresse? Eller også ryger dine henvendelser måske - lige som mine - i det himmelske spamfilter?


Det himmelske spam filter er almægtigt.

(Godt udtryk, Bjarne)
 
JohnBKK
jens skrev:

Er egentlig lidt ligeglad da jeg har meldt mig ud af den forening for længe siden.
Men undrer mig lidt over valget af en præst fra en missionerende organisation.
Troede man ville finde en med baggrund i folkekirken, da jeg formoder formålet med den nye kirke var at være et samlingssted for troende danskere.


De er jo ikke en skid bedre end alle fukcing muslimske mørkemænd der vil udbrede deres sataniske voldelige pis til hele verden. Forskellen er udelukkende at den kristne dom synes det er bedre at bede folk om at vende den anden kind til når du får tæsk og derefter vente på Jesus Kristiansens genkomst i skyen til at trøste/udligne/tilfredsstille dig, or what not. Jeg forbeholder mig retten til at være p!ssed off big time at skulle betale for deres lort, og derfor meldte jeg mig ud af det show for mange, mange år siden..
 
sudsakhon
Måske fungerer himlen som Facebook, når man skriver noget som der ikke passerer censuren..
Så lukkes man ude.
Men mit problem er, at jeg måske er helt ude af alle religioner.
Også buddhismen
 
https://en.wikipedia.org/wiki/Phra_Aphai_Mani
Spring til debat: