Se indlæg
 Udskriv debat
c/o adresse
holmholm
Jeg selv og konen overvejer med tiden at bo størstedelen af året i Thailand.
Vi vil dog gerne bo ca. 5 måneder i DK om sommeren.
Vi har ikke råd til at leje en lejlighed i DK. Vi tænkte så på at købe en kolonihave og bo der i de 5 måneder ( ca. 1/5 - 1/10.
Vi skal så bruge en adresse til post mm.
Er der nogle her som ved om kommunen rent faktisk checker om man bor hos nogle venner/familie hvis man flytter adresse til dem ?
Jeg vil gerne lige sige at vi ikke overvejer dette for at snyde økonomisk. Jeg vil få tjenestemandspension og folkepensionens grundbeløb. Så der er intet som udbetaling Danmark kan trække i. Og konen vil ikke have nogle indtægter.
 
Kim Ludvigsen
Hvis du/I er tilmeldt folkeregistret i Danmark, skal I have bopælen registreret der, hvor I overnatter.

Hvis I tilmelder jer på en anden adresse, fx hos en ven/familie, så vil de muligvis blive kontaktet af kommunen, der vil vide, hvor de så er flyttet hen. Hvis de i forløbet erklærer, at de stadig bor på adressen, og at I også bor der, kan det få grimme konsekvenser for både dem og jer, fordi I har afgivet forkerte oplysninger. Også selvom der ikke er økonomiske fordele ved det.

Vennen/familiens økonomi kan også blive påvirket af en proforma-adresse, fx hvis de modtager boligstøtte, varmehjælp eller lignende.

I skal altså tilmeldes i kolonihaven, og hvis I ikke kan modtage post der, kan I benytte en postboks på det lokale posthus, eller I kan få sendt posten c/o til en ven/familie. Der er ikke noget i vejen for at modtage post på en anden adresse end bopælen.

Du skriver, at det ikke er for at snyde økonomisk, og at du alligevel kun får udbetalt grundbeløbet af folkepensionen. Men hvis du er registreret i længere tid i Danmark, end du rent faktisk opholder dig i Danmark (fx +6 måneder), så påvirker det også andet end pensionen. Det har fx også betydning for din tilknytning til sundhedsvæsenet.

Hvis det ikke er tilladt at bo i kolonihaven hele året, så vær opmærksom på, at nogle af foreningerne kan være ret så strikse med dem, der alligevel opholder sig i haven i vinterhalvåret.
Mvh. Kim
Ferie i Thailand:
http://rejse-til-...
 
http://rejse-til-thailand.dk
cesse
Dine venner kan blive beskattet af lejeindtægten af det de " leje ud " og i nogle kommuner skal du have en loglig adresse i kommunen for at have en kolonihave.
sår er der hele problematikken om at du bliver udlandsdansker du kan ikke stemme til valg eller du kan ikke gå til lægen osv.
Kan dog afhjælpes ved at du bliver i danmark i 185 dage "tror jeg nok"

Hilsen Cesse
 
handy
ja det må da være en bedre løsning at være i Danmark i 6 måneder og 6 i Thailand .....er du væk i 7 måneder er du reelt udrejst så den måned mere gør en stor forskel kender flere der bruger denne model som vel også har en co adresse .
 
holmholm
@Kim L. : Man SKAL bo på en c/o adresse. Man behøver bare ikke at have sit navn på postkassen https://www.cpr.d...i-danmark/

@cesse : I vores kommune er der ikke bopælspligt for at købe og bo i en kolonihave.

Vi vil også gerne bo i Dk i 6 måneder. Vores problem(konens) er nok dette :

Hvordan kan en opholdstilladelse bortfalde?
En opholdstilladelse bortfalder automatisk, hvis man opgiver sin bopæl i Danmark - fx hvis man sælger eller opsiger sin bolig i Danmark og ikke længere er registreret på en dansk adresse i folkeregistret - og rejser ud af landet.

Vi kan kun bo i kolonihaven og være registreret 1/4 - 1/10. Hvordan bliver vi så registreret på en folkeregisteradresse de 6 måneder vi er i Thailand.

Forslag meget velkomne Smile
 
Leif56
holmholm skrev:

Vi kan kun bo i kolonihaven og være registreret 1/4 - 1/10. Hvordan bliver vi så registreret på en folkeregisteradresse de 6 måneder vi er i Thailand.

Forslag meget velkomne Smile

Jeg havde min adresse på posthus i Thailand mens jeg arbejdede i Norge.
NAVN, C/O POSTE RESTANTE, HOVEDPOSTKONTORET, POSTNUMMER og BY. Kontakt posthuset, hvis du ønsker at benytte dig af Poste Restante.
Jeg havde ingen adresse i DK
Jeg vil tro at den løsning kan bruges.

Leif
 
Kim Ludvigsen
holmholm skrev:
@Kim L. : Man SKAL bo på en c/o adresse. Man behøver bare ikke at have sit navn på postkassen https://www.cpr.d...i-danmark/

Det er sådan set også det, jeg skrev. Du skal skelne mellem en c/o adresse i CPR-registret og en c/o-adresse til post.

holmholm skrev:
@cesse : I vores kommune er der ikke bopælspligt for at købe og bo i en kolonihave.

Igen, vær opmærksom på haveforeningens regler. Jeg kender nogle, som kom i klemme, fordi deres forening gik meget aktivt efter dem, som opholdt sig i haven i vinterhalvåret i strid med haveforeningens regler - også selvom det kun var enkelte weekender. Nogle haveforeninger lukker for øvrigt for vand og el i vinterhalvåret.

holmholm skrev:
Vi vil også gerne bo i Dk i 6 måneder. Vores problem(konens) er nok dette :

Hvordan kan en opholdstilladelse bortfalde?
En opholdstilladelse bortfalder automatisk, hvis man opgiver sin bopæl i Danmark - fx hvis man sælger eller opsiger sin bolig i Danmark og ikke længere er registreret på en dansk adresse i folkeregistret - og rejser ud af landet.

Hvis I bliver i Danmark i 6 måneder og har en bopæl i Danmark, er I stadig registreret som værende bosat i Danmark. I rejser så blot på ferie i 6 måneder. Jeg har ikke styr på opholdstilladelser, så jeg ved ikke, om der er andre ting, man skal være opmærksom på der, men for dig vil du med en 6/6-løsning stadig være bosat i Danmark med adgang til sundhedsvæsenet osv.

holmholm skrev:
Vi kan kun bo i kolonihaven og være registreret 1/4 - 1/10. Hvordan bliver vi så registreret på en folkeregisteradresse de 6 måneder vi er i Thailand.

Du er som sagt blot på ferie i Thailand, så du skal ikke melde flytning til CPR-registret.

Jeg benytter selv 6/6-løsningen netop for at undgå problemer med fx sundhedsvæsenet og andre offentlige ydelser, der er afhængig af bopæl. Det er selvfølgelig lidt dumt at have en tom lejlighed stående i Danmark i 6 måneder, så jeg er begyndt at leje min ud i vinterhalvåret. Jeg fik en henvendelse fra folkeregistret, fordi lejerne blev tilmeldt adressen, men efter at de fik forklaret, at det var en midlertidig udlejning, mens jeg var i udlandet, og at jeg ikke havde planer om at flytte til udlandet, var der ingen problemer. Jeg ved ikke, om håndteringen af dette kan svinge fra kommune til kommune.
Mvh. Kim
Ferie i Thailand:
http://rejse-til-...
 
http://rejse-til-thailand.dk
holmholm
@kim
Men jeg skriver jo i mit første indlæg at vi ikke har råd til at have en lejlighed i Dk. Hvis vi havde råd til det ville vi ikke have noget problem.
Spørgsmålet er hvordan vi kan have en folkeregisteradresse i Dk i de 6 måneder vi er i Thailand. De 6 måneder i Dk har vi adresse i kolonihaven. Og der må vi som sagt kun være 1/4 - 1/10.
 
JohnBKK
Det var nok mere nemt for mange år siden at lave lidt fifleri med ens adresse med hjælp fra venner og bekendte.

Idag går den absolut ikke, kommunerne er blevet meget obs på hvordan indvandrere har ladet sig skille, og manden er "flyttet" på en 1 vær., hvor der sjovt nok kan bo 25-30 andre fupmagere, også fraskilte. Den praksis er kendt i Århus Vest, Voldsmose og andre steder hvor den slags folk nu befinder sig.

Du er nok nødt til at lave et helt igennem legitimt arrangement, men hvad det så kan være aner jeg simpelthen ikke..

"Sådan er det jo" - desværre i dagens Danmarkistan.
Redigeret af JohnBKK d. 02/05-2017 17:42
 
Kim Ludvigsen
holmholm skrev:

@kim
Men jeg skriver jo i mit første indlæg at vi ikke har råd til at have en lejlighed i Dk. Hvis vi havde råd til det ville vi ikke have noget problem.
Spørgsmålet er hvordan vi kan have en folkeregisteradresse i Dk i de 6 måneder vi er i Thailand. De 6 måneder i Dk har vi adresse i kolonihaven. Og der må vi som sagt kun være 1/4 - 1/10.

Nu ved jeg ikke, hvor i landet, I bor/vil bo. I studiebyer vil det nok ikke være svært at finde nogle, der gerne vil fremleje lejligheden, mens I er i Thailand, så I ikke har udgifter til den i de 6 måneder. I vil endda sikkert kunne få et lille overskud på den, fordi den udlejes som en møbleret lejlighed.

Jeg ved ikke, hvordan folkeregistret og andre myndigheder vil forholde sig, hvis I har adresse i en kolonihave, hvor man ikke må bo om vinteren. Det kan I nok kun få svar på ved at spørge dem, og det bør gøres på skrift.

Og jeg må jo med røde ører erkende, at jeg tidligere lige fik vendt perioderne på hovedet med hensyn til en kolonihave og deres regler om vinterophold, I vil jo netop ikke være der i vinterhalvåret.
Mvh. Kim
Ferie i Thailand:
http://rejse-til-...
 
http://rejse-til-thailand.dk
JohnBKK
holmholm skrev:

Jeg selv og konen overvejer med tiden at bo størstedelen af året i Thailand.
Vi vil dog gerne bo ca. 5 måneder i DK om sommeren.
Vi har ikke råd til at leje en lejlighed i DK. Vi tænkte så på at købe en kolonihave og bo der i de 5 måneder ( ca. 1/5 - 1/10.
Vi skal så bruge en adresse til post mm.

Er der nogle her som ved om kommunen rent faktisk checker om man bor hos nogle venner/familie hvis man flytter adresse til dem ?
Jeg vil gerne lige sige at vi ikke overvejer dette for at snyde økonomisk. Jeg vil få tjenestemandspension og folkepensionens grundbeløb. Så der er intet som udbetaling Danmark kan trække i. Og konen vil ikke have nogle indtægter.

Hvorfor ikke bare registrere dig på folkeregisteret som bosat i den kolonihave, og lade post blive omdirigeret til TH, poste restante ell. hvad I kan finde på?

http://dagbladetr...kel/159788
 
Kim Ludvigsen
JohnBKKs artikellink fik mig lige til at læse CPR-loven, og min umiddelbare opfattelse er, at holmholm rent faktisk godt kan være tilmeldt i et sommerhus, også selvom man ikke må bo der i vinterhalvåret. Men jeg er ikke jurist, og vil man være helt sikker, er det som tidligere nævnt bedst at spørge kommunen.

CPR-loven:
https://www.retsi...?id=144955

Paragraf 6-11 handler om registreringen, og i paragraf 7 er netop nævnt en ulovlig bolig, hvorfor jeg vil mene, at man rent faktisk kan være registreret som værende boende i en ulovlig bolig. Dette forudsætter dog stadig, at man lever op til andre krav, som fx at man er i Danmark mindst halvdelen af året.
Mvh. Kim
Ferie i Thailand:
http://rejse-til-...
 
http://rejse-til-thailand.dk
Nero
Køb en Camping vogn og lad den stå fast på en campingplads.
 
handy
Nero skrev:

Køb en Camping vogn og lad den stå fast på en campingplads.

ja overvejer også dem model lidt hen i fremtiden er i forvejen i Danmark 3 måneder hvor jeg så også bruger lidt penge til nogle lægebesøg da jeg har gigt og det har de ikke meget forstand på herude andet en de siger jeg ikke må spise noget der har vinger et kostråd man vel også havde i DK for +30 år siden.

så bliver jeg i Danmark 6 måneder vil det kun koste mig ca 4500 kr at være forsikret 6 måneder i Thailand modsat 55.000 thb nu som kun dækker akut ved indlæggelse og en ulykkes forsikring i kk bank 2500 thb + hvad der ryger på blodprøver og har et par gange været nødt til at få taget røntgen billeder og ultralyd scanning vel 7-8000 thb årligt og skulle efter sigende kunne ha en fastlægger campingvogn for lige knap 20.000 kr årligt og den lejlighed vi låner billigt når vi er på ferie så er det ligefør det blive det samme eneste forandring er så fruen kun må komme de 3 måneder men der er nok meget sundt vi også prøver at være lidt væk fra hinanden ....så selvfølgelig udgift til en brugt campingvogn har en ven der lige har købt en til 25000 kr som efter sigende skulle være i god stand .

Bare en tanke om den bliver ført ud i livet skal jeg ikke gøre mig klog på .
Redigeret af handy d. 03/05-2017 04:26
 
kiml
jeg bruger Camping modellen. 6 mdr. i vognen som der godkendt til helårs Camping, med c/o post adresse. giver ca. 12000 kr. om året for pladsleje. betaler for strøm 3 kr pr. kW som løber op i et par hundret kr om måneden.
[img][/img]
 
cali111
kiml skrev:

Camping modellen lyder umiddelbart som en god løsning. Er der nogen, der har været udsat for kontrol af, om man faktisk bor der 6 mdr. om året.
NØD BRYDER ALLE REGLER
 
http://www.aseanmctour.dk
cesse
cali111 skrev:

kiml skrev:

jeg bruger Camping modellen. 6 mdr. i vognen som der godkendt til helårs Camping, med c/o post adresse. giver ca. 12000 kr. om året for pladsleje. betaler for strøm 3 kr pr. kW som løber op i et par hundret kr om måneden.

Camping modellen lyder umiddelbart som en god løsning. Er der nogen, der har været udsat for kontrol af, om man faktisk bor der 6 mdr. om året.

det kan de se i dit pas
 
ThaiFar
Er der nogle af Jer som har en Folkeregister adresse på en camping plads ?

Er det rent faktisk muligt?

Når man søger på internettet står der mange steder at det kan man ikke

Men i denne paragraf står der

CPR-loven § 9
Lov om det centrale personregister paragraf 9.
Kommunalbestyrelsen skal registrere en person, hvis eneste bolig er en båd, en campingvogn eller lignende bevægelig bolig, med adresse dér, hvis båden, campingvognen eller lignende fast befinder sig et bestemt sted. Hvis denne bolig ikke ligger fast, kan kommunalbestyrelsen registrere personen med bopæl dér, såfremt kommunalbestyrelsen ikke er i tvivl om, at vedkommendes adresse er dér.
 
chaingmai
for nogle år siden, var der i dk. en sag om en pensionist, der ville bo i en autocamper, som sit eneste hjem,det fik han efter noget besvær lov til,....LOL LOL
 
JohnBKK
Der er ingen tvivl om at man vil få forskellige svar fra forskelige kommuner, det er sædvane når pensionister ønsker at indrette deres liv, enten i DK eller udlandet, de betragtes som lovbrydere wtf de end gør..

Cool
 
Spring til debat: