Se indlæg
Thailand Portalen (version 2004) » Familie, ægteskab og børn » Børnene
 Udskriv debat
Retur eller enkelt-billet
Jydekrebsen
Som skrevet i et tidligere spørgsmål, skal vi have min kones datter til Danmark på besøg, henter hende i februar, går ud fra at hun får visum, men det er ikke ang. dette jeg vil spørge om.

Derimod vil jeg høre om i kender til om vi skal købe en retur-billet til datteren. Jeg forestillede mig at det skulle man selvfølgelig gøre, for at hun for lov til at forlade Thailand, men nu har vi snakket med et andet par, hvor kæresten er fra Thailand, og hun købte kun en enkelt-billet og havde ingen problemer, men var det fordi hun var heldig, eller er det almindelig.

Planen er at vi søger familiesammenførelse, så vi skal ikke bruge retur-rejsen uanset.
 
rinpoche
Iflg. onward ticket regulation skal man have en returbillet med mindre man har et visum.

Dette bliver dog håndhævet temmelig lemfældigt.

Med en retur billet, kan du dog få refunderet den del af rejsen du ikke bruger.
Det fik jeg selv og det var tilmed med PIA, Pakistan Airlines.

Enkelt billetter er ofte dyrere end retur billetter, Norwegian undtaget.

Mit bedste råd til dig er, køb en retur rejse og få efterfølgende beløbet tilbage på den ubrugte rejse.

mvh
 
Kim Ludvigsen
rinpoche skrev:

Med en retur billet, kan du dog få refunderet den del af rejsen du ikke bruger.
Det fik jeg selv og det var tilmed med PIA, Pakistan Airlines.


Vær opmærksom på, at dette langt fra gælder alle selskaber. Nogle refunderer slet ikke noget, nogle refunderer kun lufthavnsafgifter, og nogle kræver store gebyrer for at refundere noget. Husk at tjekke betingelserne på forhånd.
Mvh. Kim
Ferie i Thailand:
http://rejse-til-...
 
http://rejse-til-thailand.dk
JesperK
Nogle gang kan det betale sig at køb en retur - billet, en af dem der kun er gældende indenfor en måned og ikke retur bare. Da refunderbar billetter nogle gang er meget dyre.
 
jens
Ved norwegian kan du jo f.eks. købe en billet på den billige kategori på udrejsen også købe hjemrejsen som den dyre(flex) der kan refunderes.
Så annulerer du bare hjemrejsen når hun er i DK og får den refunderet, den er så dyr så du nok ikke vil bruge den alligevel hvis hun nu evt skulle retur.

Emirates har også mulighed for at vælge forskellig billetkategori på ud og hjemrejse, så der kan du også vælge den billige ud og hjemrejsen som den dyre der kan refunderes .
Dette kan du se ved at lave en søgning på deres hjemmeside.

Men der er vist ikke nogen af de billige billetkategorier der giver mulighed for refundering af en ubrugt returrejse mere
 
Jydekrebsen
Rinpoche:
Du skriver først 'Iflg. onward ticket regulation skal man have en returbillet med mindre man har et visum.' og til sidst skriver du 'Mit bedste råd er, køb en retur'? Dette lyder lidt modsigende, for hvis det første står for troende, så behøver jeg jo ikke en retur-billet, da datteren jo får visum.

Og de andre indlæg går mere på at jeg bare skal købe en retur, med fuld refundering, det ved jeg godt man kan, men det er jo væsentlig dyrere, og jeg har ikke lige 25000,- eller mere nu og her til billetter.
For i må jo tænke på at vi (min kone og jeg) samtidig skal have 2 returbilletter, for at hente datter, plus billet til hende skal købes separat og kobles sammen med vores billetter, og hvis hun skal have retur, skal vi som minimum købe 2, da hun jo kun er 6 år og dermed ikke kan rejse alene, selvfølgelig får vi disse penge tilbage, men ikke før efter rejsen, og det vil jo nok være omkring 10000,-, som udestående, hvilket jeg ikke lige har penge til. Så kan man sige så skulle man måske vente, tjaa måske.

Men uanset, nu er det løst, jeg søgte på Momondo og fandt nogle billetter til en god pris (knap 10000,- for 2 stk. retur med Lufthansa), ringede herefter til Lufthansa (billetterne var noget dyrere på deres egen hjemmeside) og spurgte hvis jeg nu bookede disse, via Momondo, om jeg så hos dem kunne bestille en billet til datteren, de svarede at det kunne sagtens lade sig gøre, og jeg spurgte (2 gange) om hun skal have en returbillet for at rejse ud af Thailand med visum, dette svarede de begge gange at dette ikke var nødvendig.
Jeg lagde røret og dagen efter bestilte jeg og ringede igen, nu var det en anden jeg snakkede med, men ingen problem og jeg spurgte igen med hensyn til enkeltbillet, ingen problem, billetten blev bestilt og connected med de allerede bestilte, og det til en pris på 3400,-.

Jeg er selvfølgelig stadig ikke 100 procent sikker på om det kan give problemer ved udrejse med kun en enkeltbillet, men udfra først min kones veninde, plus det som 'Rinpoche' skriver samt at Lufthansa siger ingen problem, de kunne jo sagtens have sagt det modsatte, hvis de gerne ville have lidt flere penge i kassen, så ud fra det, føler jeg mig rimelig sikker.

Men jeg kan lige skrive her, hvordan det gik, når vi er retur fra Thailand.

Og damm det bliver godt med 3 uger væk fra den danske kulde til ++30 grader :-)
 
Spring til debat: