De mødte hinanden på hendes kusines thai-restaurant i Helsingør i 2008. Men nu skal hun smides ud af landet, fordi hun faldt ned af en isglat trappe, da hun gjorde rent på en skole.

- Vi mødte hinanden den 14/4 i 2008.

- Aun var på besøg i Danmark hos sin kusine, som havde en thai restaurant i Helsingør, hvor jeg tit kom ind og spiste.

- Jeg arbejde som chauffør i nabobygningen af, hvor thai restaurant lå.

- Jeg elsker thai mad og en dag jeg kom og spiste, sad Aun (min kone) og smilte til mig og jeg syntes hun så rigtig sød ud, så jeg inviterede hende ud til en cola og der blev vi forelsket i hinanden.

- Vi havde det rigtigt godt.

- Jeg arbejde meget og Aun startede i skole for at lære dansk.

- Da hun havde bestået dansk 1, startede hun kort efter hos Renell rengøning i Helsingør med skole rengøring.

Thomas72 skrev:

Grotesk, fuldstændig grotesk og burde alle kunne se, også dem der inde på "Borgen" sammensætter lovgivningen/reglerne.

sudsakhon skrev:

Man kan naturligvis kun have medlidenhed med den familie, men det har nu INTET at gøre med at kvinden faldt ned af en isglat trappe, at hendes opholdstilladelse ikke kan forlænges.

De er begge på kontanthjælp. Om det er hende eller manden, der modtager den ydelse, har samme retsvirkning.

Det har således heller intet med dårlig sagsbehandling eller ringe forvaltning at gøre. Det er gældende lovgivning, der forvaltes.


At de hævder at kunne leve for hans kontanthjælp alene, ændrer jo ikke på at ydelsen er en kontanthjælp.

Man kan så have en politisk holdning om, at lovgivningen er forkert og skal ændres.
Således, at hvis man ikke kan forsørge sig selv og sin familie, skal dette ikke afskære et familieliv i Danmark.

Uanset hvor ulykkeligt det er for nævnte familie må man, hvis man antager ovennævnte holdning, også være klar til at betale for de mange hundrede tusinder af andre udlændinge, der står udenfor arbejdsmarkedet, når der inviteres til fætter-kusine fest fra hjemlandet..

buick skrev:

Trist MEN!!!! de har nu selv valgt det så jeg kan ikke have forfærdeligt ondt af dem, alt det havde krævet for dem begge var at de var i arbejdsløshedskassen så ville de begge være på dagpenge og ikke kontanthjælp.
De har selv valgt at spare dette og er dermed endt her nu

GAMBIT skrev:



Lige nøjagtig.

sudsakhon skrev:

Ikke fordi det betyder noget, men hun er vist fra Phnom Penh, Cambodia.
Hendes voksne datter, der bor i KBH har i al fald cambodiansk pas.

Det kan man finde med 2 minutters kildesøgning

Der kan diskuteres for og imod reglerne som de er.

Men hvad er så løsningen?

Hvordan kan vi beskytte mod uretfærdige enkelttilfælde uden at åbne en ladeport for hele den 3. verden?

-I det spørgsmål bliver folk som regel tavse.

Jeg har stillet dett spørgsmål i et andet forum, hvor svaret var at man da bare kunne kigge på hver enkelt sag.

Jo, det kan man. Men hvilke indholdsmæssige krav skal der stilles til afgørelser i disse enkelte sager?

Det ville være nærliggende at et kriterium kunne være om hvorvidt der bidrages til Danmarks interesse.

Udover at det er at sælge elastik i metermål, ville vores hovedpersoner stadig se samme afgørelse idet de end ikke kan forsørge sig selv.
Der kunne være en tidsfrist for dette. men så ville problemet rykke til sager, der opstår omkring en hvilken som helst frist, der end måtte vedtages