Otto4506 skrev:

http://jyllands-p...l%C3%B8gn/

Eneste vi skal stemme om er at afgive mere suverænitet. Politikernes våde drøm et EU hvor national staterne er afskaffet, og politikken bliver fast lagt på ministerråds møder med Tyskland og Frankrig som de bestemmende. Og Merkel for bordenden.

click skrev:

Det bliver nok ikke i englændernes tid de har lugtet lunten og er på vej ud med mindre EU mister bestemmelse og så kan man jo håbe at Danmark følger med England ud af døren

Islam belongs in Europe. It holds a place in Europe's history, in our culture, in our food and – what matters most – in Europe's present and future.

Kilde: EU

Eurozonen skal omdannes til en "ægte økonomisk og monetær union" med fælles finansministerium og fælles statskasse. Det foreslår formændene for EU's ledende institutioner i en netop offentliggjort rapport, som skal diskuteres på det EU-topmøde, der starter i dag.

"I praksis vil dette kræve, at medlemsstaterne i stigende grad accepterer fælles beslutningstagning om elementer i deres respektive nationale budgetter og økonomiske politikker," skriver de fem formænd.

Ifølge rapporten skal europluspagten og finanspagten - to pagter, som Danmark har tilsluttet sig - skrives ind i EU-traktaten og være med til at udgøre en del af det juridiske grundlag for projektet.

Finanspagten er en mellemstatslig pagt, der blandt andet kræver, at de deltagende lande skal indføre en budgetlov med faste, fireårige lofter over de offentlige udgifter i stat, regioner og kommuner, samt en automatisk straffemekanisme, der træder i kraft, hvis lofterne overskrides.

Europluspagten er kun obligatorisk for eurolandene, men Danmark har også underskrevet den. Pagten forpligter landene til løbende at forbedre deres virksomheders konkurrenceevne, blandt andet ved at holde lønningerne i ro og ved løbende at reformere social- og arbejdsmarkedspolitikken, så der angiveligt er størst mulig tilskyndelse til at arbejde.

TRE FASER
Reformerne af den Økonomiske og Monetære Union, ØMU'en, skal ifølge rapporten gennemføres i tre faser. Indskrivelsen af finanspagten og europluspagten i EU-traktaterne skal ske allerede inden sommeren 2017, hvor første fase slutter.

Efter 2017 skal der laves fælles institutioner for eurogruppen. Senest i 2025 skal der som led i en tredje fase oprettes en fælles "finansforvaltning" for eurolandene. Midler fra Junckers investeringsfond, der netop er ved at blive sat i søen, og fra forskellige skatter og afgifter, skal indgå i en fælles kassebeholdning. Eurogruppens nuværende krisefond ESM skal udgøre en kommende EU-valutafond.

- Vi har nu et sæt konkrete, specifikke, ambitiøse forslag, som kan bruges til at fuldende den Økonomiske og Monetære Union, og en konkret køreplan for at nå derhen. Vi er henrykte over, at dette arbejde nu er fuldført, så vores statsoverhoveder kan diskutere resultatet senere på ugen, sagde EU-kommissionens cheftalsmand Margaritis Schinas ved rapportens offentliggørelse mandag.

POLITISK SVÆRVÆGTER
Det er en rapport med en vis politisk vægt bag sig. Rapporten er udgivet af formændene for henholdsvis EU-kommissionen, Det Europæiske Råd, Eurogruppen, EU's centralbank ECB og EU-parlamentet. De fem har dertil fået hjælp af de såkaldte sherpaer, det vil sige EU-statsoverhovedernes betroede embedsmænd.

Dertil kommer, at flere af rapportens konklusioner kan genfindes i en kronik, som økonomiministrene fra EU's to sværvægtere Tyskland og Frankrig offentliggjorde i flere EU-landes store dagblade tidligere på måneden.

I kronikken slår de til lyd for en flerfaset proces, med ensretning af arbejdsmarkeds- og sociale reformer, og EU-harmoniserede" mindstelønninger og selskabsskatter, samt opstarten af et eurozonebudget, finansieret af skatter og afgifter i eurolandene. Eurozonens krisefond, ESM, skal dertil omdannes til en EU-valutafond.

Det skal ikke kun styrke euroen. Målet er at trække alle EU-lande ind i en dybere integration. "En stærkere eurozone skal være kernen i et mere omfattende EU," skriver ministrene.

Når Lars Løkke Rasmussen lover, at der kommer en ny folkeafstemning, hvis Danmark skal tilslutte sig EU's fælles asyl- og indvandrings-politik er juridisk bindende, så er det ikke sandt.

Hverken Løkke eller andre kan garantere at en folkeafstemning vil afgøre tilvalg på asylområdet, hvis det ender med at 'ja' til retsforbeholdet.

Det forklarer Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen, professer i jura ved Syddansk Universitet og ekspert i EU-forhold, til Detektor.

- Nej, fordi når det står i lovbemærkningerne, så er der ikke juridisk bindende. Hvis det står i loven, så er det juridisk bindende.

Lars Løkke kan altså kun give en politisk garanti og ikke en juridisk.

Der er nemlig forskel på en lov og en lovbemærkning.

- Det der står i lovbemærkningerne er ikke juridisk bindende. Det kan være politisk bindende. Men i sidste ende, så er det kun ting, der er skrevet ind i selv loven, der kan binde nogen juridisk, siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Han forklarer, at hvis det bliver et ja den 3. december, så kan et flertal uden om Løkke faktisk tilvælge EU lovgivning på asylområdet uden at lave en ny folkeafstemning.

I hvert fald så længe loven ikke ændres.

Hvis Lars Løkke Rasmussen skal lave et løfte, som han ikke kan løbe fra, så kræver det kun en enkelt sætning.

- Der skal ganske enkelt bare stå i loven: Tilvalg på asyl- og integrationsområdet er betinget at vælgerne har godkendt det ved en folkeafstemning, siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Med andre ord skulle der altså bare have været skrevet en enkelt paragraf ind i den lov, vi skal stemme om d. 3. december, hvis vi skal være garanteret en folkeafstemning.

Hvad fanden er der sket med landets folkevagte?, fulde af løgn, fup og utroværdige.

Webmaster skrev:
Man kan også læse nærmere om de punkter på: 3december.dk

Ole Stig Andersen er tidligere sekretær i Justitsministeriet, lektor på Københavns Universitet, PET-chef, generalsekretær for Det Danske Advokatsamfund og direktør for Folketinget.

Tidligere har jeg været en varm tilhænger af EU, men jeg må stemme nej på torsdag – både af juridiske og politiske grunde

Ved tidligere afstemninger vidste vi også mere præcist, hvad vi sagde ja eller nej til, når vi skulle tage stilling til suverænitetsafgivelser. Den 3. december beder man os udstede en blankocheck.

Den politiske aftale om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning kræver, at Danmark afgiver suverænitet på alle de områder, forbeholdet dækker. Også asyl- og indvandrerpolitikken, siger professor med speciale i grundlovsforhold.

Webmaster skrev:

Lidt fra Altinget.dk i dag:


Læs selv nærmere på: Altinget.dk