HVIS VI STEMMER JA

… bliver det nuværende retsforbehold omdannet til en tilvalgsordning. Det betyder, at Danmark fremover selv kan vælge, hvilke EU-retsakter på området for retlige og indre anliggender vi vil deltage i.

Samtidig betyder det, at Danmark tilslutter sig 22 eksisterende retsakter på det strafferetlige og civilretlige område, og at Danmark kan fortsætte i Europol-samarbejdet.

HVIS VI STEMMER NEJ

… fastholdes det nuværende retsforbehold. Retsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i EU-samarbejdet om retlige og indre anliggender. Hvis Danmark fremover skal samarbejde med EU på et konkret område, f.eks. Europol, skal vi søge om en såkaldt parallelaftale. Danmark har ikke krav på at få en sådan aftale.

Det betyder også, at Danmark ikke kan deltage i udviklingen af de retsakter, som vi er en del af i dag, når de ændres og bliver overstatslige. En konsekvens heraf er, at Danmark må forlade Europol-samarbejdet.

PRES FRA BAGLANDET
- Det er en bevidst beslutning. Der er jo politifolk, der mener, at vi skal stemme nej. Jeg har fået henvendelser fra medlemmer, der ikke kan forstå, at vi anbefaler et ja. Forbundet udgør et bredt udsnit af den danske befolkning. Derfor har vi indgået et kompromis i bestyrelsen om ikke at gå ud i en egentlig ja-kampagne, siger formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt og tilføjer:

- Du kan godt sige, at det er udtryk for pres fra baglandet, at vi ikke går med i en ja-kampagne.

Statsminister Lars Løkke har ellers satset meget på at få Politiforbundet med på ja-holdet. Få dage før han udskrev folkeafstemningen, havde han inviteret Politiforbundet og en række andre faglige og private organisationer til middag til en snak om, hvordan de kunne sikre et ja.

Claus Oxfeldt deltog i middagen med statsministeren. Men efterfølgende har forbundets bestyrelse vedtaget, at man "ikke ønsker at indgå i kampagneaktiviteter i tilknytning med folkeafstemningen", som det hedder i referatet fra Politiforbundets bestyrelsesmøde, som Arbejderen er i besiddelse af.

Link: http://arbejderen...a-kampagne

For hende er der slet ingen tvivl om, hvad man skal vælge, hvis man er tilhænger af, at Danmark på et tidspunkt tilslutter sig det fælles asylsamarbejde:

- Et ja kan skabe en vej til at deltage i det fælles flygtningesamarbejde. Ved et nej er der slet ingen vej, siger Auken.

Webmaster skrev:


Link: http://jyllands-p...5-om-asyl/

Girobank skrev:

Selvfølgelig skal der stemmes JA.

Ved et nej udelukker Danmarks sig selv, tror ikke man skal regne med ret,at de andre lande vil være venligsindede overfor os, og vi skal ikke tage noget for givet.

Afstemningen har jo intet med EU at gøre.

Girobank skrev:
Afstemningen har jo intet med EU at gøre.

Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat i 1992, hvor 50,7 procent af danskerne stemte nej. Det medførte, at Danmark begyndte at forhandle med de andre EU-lande (dengang EF-lande) om, hvordan Danmark så kunne deltage i det europæiske samarbejde. Forhandlingerne foregik på baggrund af en dansk politisk aftale, der er bedre kendt som ”det nationale kompromis”.

Forhandlingerne endte med enighed om den såkaldte Edinburgh-afgørelse i 1993. Den betød, at Danmark kunne deltage i samarbejdet om retlige og indre anliggender, så længe samarbejdet fandt sted på mellemstatsligt grundlag.

Siden Danmark stemte ja til Edinburgh-afgørelsen i 1993, er EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender gradvist flyttet fra mellemstatsligt niveau til overstatsligt niveau. Udviklingen er sket i takt med de traktater, medlemslandene har vedtaget siden 1993. Med Amsterdam-Traktaten i 1999 flyttede det europæiske samarbejde om henholdsvis grænsekontrol, asyl og indvandring samt civilret til det overstatslige niveau. Danmark kunne dog fortsat deltage i det strafferetlige og politimæssige samarbejde, som stadig var mellemstatsligt. Med Amsterdam-Traktaten blev også Schengen-samarbejdet en del af EU’s traktater. Læs mere om Schengen-samarbejdet og tilvalgsordningen her

I december 2009 betød Lissabon-Traktaten, at også det strafferetlige og politimæssige samarbejde blev flyttet fra mellemstatsligt til overstatsligt niveau. Derfor har Danmark siden 2009 ikke kunnet deltage i nye retsakter om strafferet og politisamarbejde.

I dag omfatter vores retsforbehold altså hele området for retlige og indre anliggender.

Lissabon-Traktaten ændrede ikke med det samme på de retsakter om strafferet og politisamarbejde, som allerede var vedtaget, og som Danmark deltager i på mellemstatsligt grundlag. Men når EU vedtager nye overstatslige retsakter på området eller ændrer eksisterende retsakter, kan Danmark på grund af retsforbeholdet ikke være med. Det gælder blandt andet det aktuelle forslag om en ændring af Europol-samarbejdet.

Girobank skrev:
, tror ikke man skal regne med ret,at de andre lande vil være venligsindede overfor os, og vi skal ikke tage noget for givet.