Danmark er et phucking amatørland der bliver voldbollet i hoved og røv af alle mulige, også de gøgeunger der allerede befinder sig her og nu har avlet deres værdiløse afskum-afkom i flere generationer.

JohnBKK skrev:

Nå, pethan, var der en grumme kløe i de små politisk korrekte, klamme, fedtede og selvfede fingre så du lige ville lufte dit ubehag og trække Nazi kortet, hva´?

Jeg er iskold, for jeg ved at de næste 10-15 års udvikling i DK og EU vil give mig ret, så bare luk.

Jeg skal ikke forsvare Rinpoche, men jeg ryger direkte i flæsket på dig for jeg kender din slags, men lad dog være med at læse tråden hvis du bliver svimmel, syg eller får tyndskid fordi det ikke passer ind i dit lille hyggelige båtnakke verdensbillede.

Fuldstændig enig,
Du har ret nu, og i årene fremover vil du desværre have endnu mere ret...

lincoln1242 skrev:

Det er jo ikke første gang – og det bliver heller ikke den sidste – at vi hører sådanne historier om SKAT.

Som jeg læste en beskrive det; man har så travlt med at holde fast på énkronerne at man glemmer tusindlapperne, der flyver ud af vinduet.

Problemet – som jeg ser det – er at hver gang SKAT er i medierne for disse sager, så er de reelt ansvarlige (ministre, direktører, departementschefer) gået fri – hver gang. For de lader nemlig ansvaret glide nedad. Herefter står topledelsen pletfri, nogle chefer og ledere har måske fået en reprimande, mens sablen for alvor bliver svunget over de menige ansatte med fyringer, indskærpelser, degraderinger og en lind strøm af konsulentrapporter, som på mystisk vis altid tørrer ansvaret af på kulierne. Og det er jo ikke kun i SKAT at det er sådan, de øvrige offentlige institutioner er også ved at komme godt med. Da de, der har truffet beslutningerne, stadig sidder limet til deres taburet, så kan historien gentage sig gang på gang. Hvilket den også gør.

I ”gamle dage” var der noget, der hed ledelsesansvar. Når noget gik galt, så var det måske nok en menig lønslave, der havde gjort det rent praktiske arbejde. Men på ledelsens befaling. Og ledelsen stod ved sit ansvar og tog de tæsk, der fulgte med. Sådan er det ikke længere. Hvis man som menig ansat får at vide at man skal udføre en opgave på en given måde, selv om det er uhensigtsmæssigt, kritisabelt eller ulovligt, så er man på den. For nægter man, så følger en fyreseddel pga. ’samarbejdsvanskeligheder’ eller ’lydighedsnægtelse’. Udfører man opgaven, så ryger man ud på røv og albuer for at have handlet mod bedre vidende. Ledelsen derimod; de får en bonus for at have udvist handlekraft, at have taget hånd om problemet og fyret den slemme, kriminelle medarbejder…

Jeg tør slet ikke tænke på om samme, syge indstilling gælder i en krigssituation… De med flest stjerner på skulderen løsner kun sjældent selv et skud, men beordrer de menige soldater til at meje en flok civile ned… Hvem står så dårligst i en krigsret…

Hymmer skrev:
Lønnen har aldrig været et incitament for at tage en stilling i det offentlige. Og det være sig fra folkevalgt politiker til tolder. Det eneste som andre ikke havde var en pension efter veludført tjeneste.