taxidriver990 skrev:



Hvordan gør man det ? Må vil kræve at der er en form for bassindug i bunden ...
Har et par rismarker over så måske en ide at teste ...

Webmaster skrev:

DK skrev:
Iflg. Web. er Sydamerika leverandør af varmt vands rejer, dem uden smag, så hvordan hænger det sammen med, at Chile, leverer lækre og smagfulde skaldyr...?

Og til Web...!

Hvorfor står der, at jeg sidst er set på siden her d. 22.08.2013. Det er i morgen.!.!.!

»Nogle gange arbejder vi fra 5 morgen til 18 aften. Det gør mig meget træt, og min krop er øm næste dag«, fortæller 14-årige Perdana, der forlod skolen efter 5. klasse og arbejder for at hjælpe sin burmesiske mor med at betale sin gæld.

Fabrikken ligger i havnebyen Samut Sakhon, hvor stribevis af fabrikker beskæftiger mellem 200.000 og 400.000 migrantarbejdere, hvoraf kun 70.000 er lovligt registreret.

Eva Hesse Lundström, som er direktør i DanWatch, siger, at der ikke findes præcise tal for, hvor mange børn der arbejder i rejeindustrien.

»Det nærmeste, vi kunne komme, var en vurdering på cirka 10.000 børn i det afgrænsede område, vi besøgte i Thailand«, siger hun.

»En af de piger, vi snakkede med, var startet som 9-årig. De børn kommer ikke i skole. De arbejder. Deres forældre er ikke registreret, og hvis de klager, risikerer de at blive smidt ud«, siger hun.

Et alternativ her og nu til rejerne fra Thailand, Kina, Bangladesh og Vietnam er MSC-certificerede rejer fra Vestgrønland, siger Eva Hesse Lundström.

Men hun erkender, at det er uvist, hvad det vil betyde for de illegale migrantarbejdere fra Myanmar (tidligere Burma) og deres børn, hvis rejefabrikkerne lukker, fordi vestlige forbrugere boykotter produkterne.

»Jeg har ikke løsningen, ud over at de bør ansættes på reelle vilkår. Der er love i Thailand, som burde beskytte arbejderne. Men de bliver ikke håndhævet, fordi rejeindustrien har brug for den billige arbejdskraft, som migrantarbejderne og deres børn udgør«, siger hun.

Store saltvandsrejer, ofte kaldet kinarejer, er en af den mest miljøvenlige animalske produktioner, blandt fordi rejerne meget hurtigt vokser til spisestørrelse og fordi rejerne hovedsageligt spiser planter. Globalt har denne produktionen stor betydning, idet der produceres ca. 2 mio. tons/år, omtrent det samme som laks, og med omtrent samme værdi. Produktionen er koncentreret i Syd- og Sydøstasien, hvor de store eksportindtægter falder på et tørt sted.

Desværre udtrykkes der ofte negative meninger om opdrættede rejer fra personer, der ikke har det fjerneste begreb om emnet, fx en Adam Price i et af de uendelige madprogrammer. ”Rejerne forurener, er fulde af antibiotika, ødelægger mangroven etc.” Fælles for personer med disse udtalelser er, at de aldrig har været i nærheden af en rejefarm, men blot, ofte mod bedre vidende, viderekolporterer myter og usandheder om dette fortrinlige erhverv.

Undertegnede, der netop er hjemvendt fra en rejemission i Thailand, gengiver derimod de virkelige forhold i rejeindustrien Rejefarme forurener minimalt, da de anvender en høj grad af recirkulation af vandet. Temperaturen er så tilpas høj, at organisk materiale nedbrydes hurtigt, ammoniak omdannes til nitrat, der igen optages af alger, som indgår i fødekæden for rejerne. Antibiotika bruges sjældent, og farmene er oftest anlagt på steder, hvor der enten har været dyrket ris, til en langt lavere indtægt pr. hektar, eller ingenting.

Som i al anden menneskelig virksomhed kan man da finde eksempler på dårlig ledelse og medfølgende dårlige produkter. Men i det mindste i Thailand er tingene under god kontrol og produktionen igang med at bliver certificeret efter alle kunstens regler. Derfor, spis trygt kinarejer fra Thailand.

Nero skrev:

Til gengæld smager de opdrættede rejer i Thailand af nul og nix.

Foretrækker helst sikkert både Nordsø Hummer og salt vands rejer fra Danmark/Grønland. Smagsmæssigt, er der er en verden til forskel.

Conrad skrev:

Forfatteren af gaesteindlaegget i #27 maa have besoegt andre rejefarme end mig.

Der er mange rejefarmere som har problemer med at faa rejerne til at overleve til de bliver store og derfor bruger antibiotika. De "hoester" derfor tit rejerne foer de er store og fortjenesten er derfor ikke saa stor.

Til de som maaske ikke ved det, saa "hoestes" der rejer flere gange efterhaanden som de vokser op, jo stoerre rejerne er jo faerre kan der vaere i en given farm.

Mange steder i Sydthailand staar rejefarmene tomme, pga sygdom og lave priser.

TG950 skrev:





Kæmpe rejer som disse fås ved floden i Ayutthaya, og er ikke opdræt går i store baljer ude bag ved restauranten, måtte dog ikke tage billeder ( nok noget med dyrevelfærd )

priser fra 400,- Bht. Pr. 500 gram

og de smager sgu godt.

vandango skrev:



For pokker det ligner en tilberedt Alien.
Tror da pokker at du ikke måtte filme baljerne.

jh skrev:

Ja Artic rejer ved man hvad er, jeg har smagt fjordrejer men kun noget opreklameret shit fra den store ø. De er sku ikke den formue værd som de koster,jeg har smagt hesterejer dem bryder jeg mig ikke om,de trawles med bomme langs Vestkysten, hvorefter de sendes til Nordafrika for at blive pillet,de koges ombord på skibet.rejerne der fanges med trawl i Skagerak koges også ombord de losses hver 3 dag hovedsagelig i Sverige. Og de er også rigtig gode. Deres opdrættet skaldyr og fisk er sku kun til hunde og katte.

vandango skrev:
Jo men skal du have laks, er de fritgående jo for giftige, der køber vi jo norsk opdræt, det smager da også godt.