thaikai skrev:

Der kan være flere grunde til, at man lader sig løbe af med tanken om at finde den evigt smilende prinsesse, der altid står parat med enhver form for service. Men der er mange flere grunde til at det sjældent lykkes. Inden jeg begynder, vil jeg godt sige, at jeg er en af de meget heldige, der har et godt forhold og en kærnesund datter. Overskriften henviser ikke til mig selv, men til flere rare mennesker, fra den store verden, som jeg har mødt, og som med bitterhed i stemmen beretter om det mislykkede forsøg.
Lad os se det hele lidt fra oven. Og jeg vil allerede her, undskylde hvis jeg træder nogen på følelserne, men emnet er lidt svært. Jeg har måske også generaliseret en anelse for forståelsens skyld.

En mand, fra hvor som helst, ankommer til Thailand. Nogle som charter og andre med rutefly. De bliver indlogeret et eller andet sted. Ligemeget hvor han går hen, bliver han mødt af lutter smil og venlighed. Bliver han betaget, - ja. Hvor tilbringer han aftentimerne? På en bar, for han skal jo også hygge sig. Flere af pigerne, er tæt på ham. Måske er han også lidt sulten. De udveksler de smarte score bemærkninger, men der er en grænse for hvor mange gange man kan bruge den samme morsomhed. Det var så hyggeligt og anderledes, føler han næste morgen, hvor han beslutter sig for at opsøge hende igen. Det er noget anderledes, end den gamle sure mokke,som han har været bundet til, alt for længe. Hun fortæller at hun lige er begyndt på jobbet i baren, med at skænke øl op for gæsterne. Her skal klokkerne ringe. Sandheden er nok at hun har jobbet der 2-3 år. Hun kommer sansynligvis fra et meget stort område i thailand, kaldet Isan. Her skal klokkerne ringe igen. Der er søde og rare piger i Isan, men desværre hører det til sjældenhederne. Det er et ekstremt fattigt område, hvor befolkningen må leve af det de nu kan. Mange af pigerne, er blevet samlet op af busser, der kører dem rundt til forskellige barer, hvor ejeren udpeger dem han vil have hængende, mod betaling. Til forældrene siger de at de arbejder på en restauration eller et hotel. Når turisten vender hjemad, lukkes der en ny ind i folden.
Man kan vende det om og spørge, hvor møder man pigerne, hvis ikke på barerne. Et svar kunne være, smut ind i et større supermarked, og fald for en af pigerne der. Tal godt med hende og inviter hende ud til middag. Gå meget forsigtigt frem. Glem de smarte bemærkninger. Måske siger hun ja. Glem offentlige kontorer. Der sker et eller andet med dem, når de får uniform på. Eller pigen i receptionen.
Når det så lykkes at få en fugl i hånden, skal du virkelig gøre op med dig selv, om denne fremmede kultur passer til dig.

Mange misforståelser presser på. Det er uundgåeligt. Lad os begynde med religionen, som er det vigtigste i en thai's liv (Normalt). Vi kommer fra en kultur, hvor højdepunktet i kristendommen, består i at æde og drikke, bolle udenom og give hinanden gaver. Jeg ynder at kalde det bekvemmelighedskristne. Nok om det.

Det er meget sårende hvis du i Thailand, kommer med bemærkninger til deres offergaver, som de stiller ved deres Buddha. Bemærkninger som ; at han ikke har spist op fra igår. Ingen syntes at det er sjovt, og du taber adskillige point. Også det at gå i tempel, må du vise interesse for. Jeg har set farang, som med en henkastet håndbevægelse, fortæller at hun bare kan smutte over og få det overstået. Den holder ikke. Forsøg at finde samme ståsted, med indsigt og forståelse. Enhver kan blive buddhist, det er noget der sker indvendigt, det kræver intet medlemskab og dørene er altid åbne. Mange af munkene taler engelsk, og kan bidrage med oplysning om mange af livets store spørgsmål. Det er overvejende det det går ud på. At få indsigt. Hvis du fastholder at forblive i en anden tro, så gå med alligevel. Du vil høste adskillige point.

En anden svær ting er, at lade være med at have en mening om, hvordan andre mennesker skal leve deres liv. Du har et liv selv, - plej det.

Sproget er ret vigtigt, altså det at kunne tale sammen. Score bemærkningerne bliver jo slidt op på et tidspunkt. Hvis pigen ikke taler engelsk så man kan føre en samtale, så glem det. En af mine, nu desværre afdøde venner, kørte hånden rundt på maven, når han ville fortælle at han var sulten. Et muntert indslag i hverdagen, men det går jo ikke.

Det kan være fristende, at købe en bolig, af en eller anden størrelse. Men hvis du har kendt din veninde mindre end 10 år, så lad være. Der findes et hav af bungalows rundt omkring, der kan lejes til fornuftige penge.

Økonomien spiller meget ofte en stor rolle. Hvor tæt er man på hinanden. Hvad kommer man med hver især. Du kommer med pengene og hun står for det liv og den kultur, som du er betaget af. Sådan er fordelingen. Der er ingen tvivl om,at vi som faranger, er meget rige, i deres verden. Selv den fattigste er rig. Jeg vil her ikke stikke hovedet ind i debatten om den pt stærke bath, som sender flere pensionister hjem, da indtægten er for lille. Vi kan ikke gøre andet end at vente.

Medgift, er et meget brugt begreb. Hvis du og din udkårne, med hendes forældres samtykke, beslutter at blive gift, er det helt normalt at give medgift. Den er blot beregnet til at erstatte pigens omsorg og økonomiske støtte i hverdagen. Forestil dig, at du ingen pension eller anden indtægt havde. Hvem skulle så tage sig af dig, hvis ikke dine børn. Dette er situationen for stort set alle ældre. Da jeg mødte min kone, sagde hun allerede på førstedagen; du skal vide, at far og mor er nummer et. Det fortæller lidt om hvor stærke bånd der normalt er i familierne.

I vores kultur, er vi vant til at at skrue stemmen op, når der er noget vi ikke er tilfredse med. Det gør man ganske enkelt ikke her. Det er ekstremt uhøfligt. Det der sker er, at dem du taler til, ignorerer dig. Behersk dig og med et lille smil forsøg at forklare.

Jeg har ikke skrevet dette lille indlæg, for at starte en større debat, eller fornærme nogen. Det er udelukkende skrevet for at oplyse de mange rejselystne, om nogle af de vigtigste faresignaler, og dermed måske forhindre alt for mange forliste forhold, og at alt for mange sidder tilbage med en bitter smag i munden, uden at have forstået hvad det var, der skete.

Med ønsket om en god sommer til alle.

JohnBKK skrev:

Vandango skrev:

"Jeg er velintegreret og respekteret i min thailandske famile, vi lever efter gammeldags normer, jeg er familiens overhoved, min hustru hilser ærbødigt på mig når vi mødes, og hun bukker altid når hun går forbi mig."

Ja, altid dejligt at høre når en dansker i Thailand formår at stille tiden tilbage til de gamle patriark/imperialist/koloni vaner, så er man endelig en rigtig mand.

Den gik ikke i Kbh. NV, eller hvor du nu lever når du er tilbage i den virkelige verden.

hugoboerge skrev:

Thaikai kommer med et utrolig langt indlaeg som faktisk er et godt indlaeg. Vandango spoerger saa Thaikai hvad er saa meningen med indlaegget ? Thaikai oplyser at det er for at komme med gode raad til "nybegyndere" og det er er helt fint for der kommer gode raad omkring Thai kultur.

Saa kommer Vandango med foelgende kommentar:

Jeg er velintegreret og respekteret i min thailandske famile, vi lever efter gammeldags normer, jeg er familiens overhoved, min hustru hilser ærbødigt på mig når vi mødes, og hun bukker altid når hun går forbi mig

Her gaar det efter min mening helt galt. Mig bekendt er Vandango ikke bosat i Thailand men i Danmark og kommer saa paa besoeg til Thailand. Hvordan kan man paastaa at man er "velintegreret" det vil jeg saette et stort spoergsmaaltegn ved. Herudover kommer saa det som jeg mener er ydmygende " hun bukker altid når hun går forbi mig".

Nu er det anden gang jeg er gift med en Thai dame og hverken hustru nummer et eller nummer to har paa noget tidspunkt udvist samme "respekt" som Vandango's hustru udviser.

Hvornaar er man velintegreret i et samfund ? Min hustru og jeg selv har nu boet i vores "landsby" eller Moo Baan i Samutprakan i 7 aar saa med andre ord vi er nogle af dem som har boet her laengst. Betyder det at vi er velintegreret ? Det afhaenger hvordan vores naboer ser paa det.

Yonok skrev:

Tror ikke-om man skriver nok så tykke bøger at man kan forklare/forberede nogen på et liv i Thailand-det skal opleves af egen erfaring.
Men et godt indlæg der dog kan-tror jeg forberede nogen lidt bedre på det.

GAMBIT skrev:

Nu kan i overfalde mig alt i vil - men ved jeg er en integreret del af familien, ja klart jeg er farang, men jeg har i flere situationer hvor lokummet brændte økonomisk fået at vide at vi skal komme hjem (konen og jeg).

Nu er vi alle, uanset kultur, forskellige mennesker og jeg er aldrig i tvivl om at hvis det går helt galt så er mit hjem i Thailand min svigerfars.

Hvorfor ? Fordi jeg er gift med svigerfars datter og jeg er dermed en del af familien. Måske forskellen i ligger i at min kone er 31 og jeg 30 - vi er altså lige gamle og har valgt hinanden af lyst, og derfor ikke grundet en økonomisk agenda, hverken for min kone eller hendes familie.

Det er ikke noget man kan forklare, men det har i flere situationer vist sig at de har trådt til og sagt at vi har vores hjem hos dem hvis tingende ikke hænger sammen økonomisk. Og nej, det er overhovedet ikke en rig familie, de er som i selv kender dem mange af jer, selvforsynende og der deles om det der er.

Det gør dem ikke nødvendigvis til penge glubske eller på anden måde interesseret i økonomisk vinding - vi deles og hjælper hinanden med det vi har, og kommer der en god slat penge ind jamen så vælger man selv at "opgradere" hjemmet eller andet som gør livet en smule mere behageligt (om man kan sige sådan)

Det kaldes for en FAMILIE.

Jeg håber da at andre er ligeså heldig som mig og uanset hvad folk har hørt, eller selv oplevet er det ikke ensbetydende med at situationen er samme for ALLE.

Rinpoche
Jeg tror snarere der er tale om den thailandske skik der består i at, når thailændere går forbi voksne personer der sidder ned (og da specielt personer med højere status/alder), sænker de hovedet lidt i forbifarten.

Da hovedet udgør det højeste på kroppen, også i åndelig henseende, indikerer de herved af høflighed, at de forsøger at bringe hovederne på niveau - om jeg så må sige. Og at de dermed ikke knejser højt over en siddende/liggende.

Rinpoche
Deres begrebsverden var simpelthen så indskrænket, at guderne må sig forbarme.
Munke mumbo jumbo, lotteri, spåmænd, lidt væddemål her og der. Generel landsbysladder og al mad var lækker, lækker, selvom det smagte og lugtede som noget ikke engang en hyæne ville æde. (Jeg var hyæne i en rum tid)

Rinpoche
Summa summarum. Jeg er den dag i dag glad for at jeg aldrig blev "integreret"