Se indlæg
 Udskriv debat
Krabi eller Koh lanta
mudi
Hej på forum

Vi skal til Bangkok og senere ti Koh Mook - på vejen fra Bangkok til Koh Mook vil vi finde en mellem station og gøre ophold, vi tænker enten Krabi eller Koh lanta, hvad siger folket her på forum om de nævnte steder ?

På forhånd tak

Mvh Mudi
 
Chase
Springet fra Bangkok til Koh Mook , er dælme dulme stort, 2-3 dage på den ø, så er man så langt nede i gear at det er svært at komme i gang igen, der er lige den hule man kan svømme sejle ud til, og det er vist det
Krabi er der alt det du vil og kan og så lidt mere

Det var så mit svar
 
hiks
krabi kan du finde det hele, hvis du vil ud på en ø er der masser lige i nærheden.
 
aabo
Jeg har været på Koh Mook i tre dage. En vidunderlig oplevelse, da øen ikke har nogen biler, kun motorbikes.
Kan kun anbefale Koh Mook, hvis du ønsker at slappe af.
Hvorfor selv gøre i dag, hvad du kan få andre til at gøre i morgen.
 
BettinaE
Hej.
Vi, min datter, min veninde og hendes datter og jeg, var på i Krabi og på Koh Lanta i februar 2014. Vi var på Koh Lanta i 10 dage og elskede øen. Vi følte at øen var godt udbygget med godt vejnet, gode restauranter, dejlige strande og gode faciliteter for turister. Der var masser af muligheder, men samtidigt var øen ikke for turistet. Vi føler det var en god blanding af gode faciliteter som strandrestauranter, scooterudlejning, elefantridning (eller elefantbadning hvilket var en fantastisk oplevelse) og store supermarkeder og "det rigtige Thailand" med lokale markeder, små landsbyer, lokale butikker, små spisesteder og vild natur. Efter vores ophold på Koh Lanta kørte vi i minibus til Krabi, hvor vi boede i Krabi by. Vi valgte Krabi by frem for Ao Nang for at undgå masseturismen, for at være tæt på det fantastiske weekendmarked, på Tigertemplet og for at opleve fiskefarmene og grotterne nær Krabi by. Vi oplevede Krabi by mere som en rigtig by en de småbyer vi havde oplevet på Koh Lanta. Her var væsentlig mere trafik og vi vovede ikke leje scooter, men gik eller tog taxi rundt. Vi oplevede at Krabi var mindre afhænging af turisme end Koh Lanta (og Phuket i særdelseshed), men at der manglede den hyggelige østemning vi havde på Koh Lanta. Personligt vil jeg anbefale Koh lanta da der er masser at tage ud og opleve på egen hånd og en dejlig stemning, hvor Krabi bliver mere "storby" og upersonlig (smag og behag)
 
mudi
Hej og mange tak for repons på mit oplæg 😊

Måske er krabi for turistet - vi går nu efter Koh lanta og koh Mook.
Hvor på Koh lanta er nu spørgsmålet ?
Hvor er er standene bedst og mest idyllisk ?
Hvor finder vi markeder og lidt shopping og autentisk stemning ?
Måske forslag til hyggelig logi ?
Ville det være en god ide at sejle fra krabi til koh lanta frem for at køre i bil (vi lander i krabi lufthavn)
Man kan vel tage en langbåd til koh mook fra koh lanta ?
Hvad er et " must see" på koh lanta ?

Mange spørgsmål når man skal planlægge 😊😊😊

På forhånd mange tak

Mvh Mudi
 
sni
Jeg kan anbefale Koh lanta. Dejlig Ø, tingene foregår i et dejlig roligt tempo og selv biler og motorbikes kører pænt ,med enkelte undtagelser.
Vi boede på long Beach. dejligt sted med masser af gode strand restauranter langs den dejlige strand.Skal man ind til hovedbyen Saladan (havnebyen) hvor de fleste spisesteder og markeder er kostede det 200 Bath i Tuk Tuk.
Mht.must see. vil jeg mene at man bør entrerer med en Tuk tuk for en dag og få Ham/Hende til at kører Øen rundt eller leje motorbikes og opleve Øen på egen hånd.Der er mange flotte udsigtspunkter.

God Jul og godt Nytår.
 
BettinaE
Hej igen.
Godt valg. Jeg tror i bliver rigtig glade for Koh Lanta. Jeg vil sige at man helt sikkert skal bo på vestkysten da der ikke er gode sandstrande på østkysten. Vi boede i Saladan på et hotel der hed Lanta Boutique resort og det var netop ikke et resort, men en stor bygning med et utal af forskellige værelses-og lejlighedstyper. Vi boede i lejlighed hvilket passede os bedst så vi kunne have noget mad og frugt på køl (til pigerne på 4 og 10år). Der var et lille men dejligt poolområde på taget og det lå centralt i Saladan. Der var dog 15 min gang til stranden. Vi lejede scootere hele tiden og pigerne var gladest for poolen så det var fint for os. Vi fandt stedet på Agoda, men sendte en e-mail direkte og fik en endnu bedre deal. Det var vigtige for os at have pool, bo centralt og billigt end et stort resort nær stranden.
Trafikken var stille og rolig og vi følte os trygge ved at køre rundt med pigerne på scooter (vi har begge mortorcykelkørekort), og det kan klart anbefales at leje scooter. Det er en nem måde at komme rundt på og giver en stor frihed. Men man kan selvfølgelig også tage en tuk-tuk.
Der er ikke de store seværdigheder på Koh Lanta, men Old Lanta Town hvor husene er bygget på pæle er et besøg værd. Hver dag er der et lokalt marked et nyt sted og der er sikkert et system i det. Vi fandt dem bare når vi var rundt på øen ved tilfælde. Vi ELSKEDE Lanta animal welfare centre, hvor de tager sig af herreløse katte og hunde. De bliver behandlet hvis der er noget galt ( hvad der oftes er) og derefter prøver de at finde nye hjem til dyrene. Centret køres på frivillig arbejdskraft og ved donationer. Man kan bare dukke op i løbet af dagen og få en rundvisning, høre om deres arbejde og derefter kæle med de søde dyr. Hvis man har overskud kan man også gå en tur med en af hundene. vi var derude mange gange, men selv om man ikke er helt så dyretosset som vores piger, er stedet et besøg værd.
Min veninde var på madlavningskursus, hvilket der var flere udbydere af, bla. andet Time for Lime der ligger smukt ud til stranden. Hvis kun den ene part er interesseret i madlavning, kan man gøre det sådan at den anden kommer når manden er færdig og man spiser den sammen.
Vi fandt også en elefantcamp. Vi prøvede desværre først en ridetur på en elefant i de her forfærdelige metal"stole". Det var en dårlig oplevelse, hvor man overhovedet ingen kontakt havde til elefanten men bare rokkede afsted højt over jorden (og vi fandt siden hen ud af alt det dårlige der derudover er ved elefantridning). Men den svenske fyr der arbejdede i campen foreslog at bade med elefanterne og det var en kæmpe oplevelse. Min datter på 4 år red på elefanten (sad bag ørene) hen til en sø de pumpede saltvand i og her bade vi med 4 elefanter og 4 elefantdrenge der pjattede og hjalp. Det var en kæmpe oplevelse at fjolle rundt med de store dyr der nød en tur i vandet. Det er det min datter husker allerbedst fra vores tur. Campen lå lige uden for Saladan så vi badede med elefanterne en gang mere og kørte nogle gange ud forbi med en klase bananer til de dejlige store dyr. Man kunne booke turene på hotellerne hvor der var afhentning med i prisen, men vi kørte selv derud og sparede nogle penge på den måde.
Med hensyn til at komme dertil, vil jeg personligt anbefale at køre fra Krabi lufthavn. Vi følte ihvertilfald det var nemmere. Tingene skulle bare ind i bilen og ud igen når vi var fremme. Måske var det også fordi vi rejste med 2 børn og på den måde ikke skulle ind i bil, ud af bil, op på færgen (besværligt med bagage), ned af færgen, ind i bil og ud af bil igen. Og så var tuen rigtig flot. Vi havde på det tidspunkt sejlet et par gange og nød i stedet at se landskabet.
Vi havde 10 dage på Koh Lanta og kedede os absolut ikke. Vi havde osgå valgt en ferieform hvor vi ville være lidt længere de forskellige steder, så vi kom lidt dybere og kunne slappe af mens vi oplevede, frem for at skulle se så mage steder som muligt og haste igennem (men smag og behag er selvfølgelig forskellig)
 
mudi
Fint indlæg fra Betinna 😊😊😊👍

Vi har bla. Fået øje på hotellerne her ;

http://www.tripad...vince.html

http://tilthailan...esort.html

Nogen som har kendskab til nogen af hotellerne ?????

Og på koh mook er valget af hotel her :

http://evolutiont...esort.html

Fortsat god jul og godt nytår til alle.
Redigeret af mudi d. 27/12-2014 06:22
 
Spring til debat: