Se indlæg
 Udskriv debat
Misforståelser om Thailand.
krydolf
En af mine gode venner har skrevet denne artikel. Han har accepteret at jeg lægger den ind her, i dette forum.

Hej alle sammen
Jeg forsøger med denne artikel, at redegøre for en del forhold i Thailand.
Som jeg tidligere har fortalt, er det som om man personligt bliver ansvarlig for hvad som helst, der ikke foregår helt efter de danske normer, hvis man opholder sig derude mere end 14 dage ad gangen.
Mange af dem som har været der i skide 14 dage, er så kloge så det halve kunne være nok.
Det gælder viden om politik, politi, socialvæsen, hospitalerne, og ikke mindst om sexindustrien...

Realiteten er at de jo ikke ved en skid mere end det de har set på fjernsynet.
Meget ofte et ganske fordrejet billede af virkeligheden.

Thailand set på en anden måde.
Inspiration fra diskussioner, læsestof, og samtaler med
Indfødte Thaier.

Jeg kan stadig huske første gang jeg hørte om oprørende forhold i Thailand. Det var et TV program engang i 1980'erne, der fokuserede med voldsom journalistik om sexturismen i Thailand. Programmet fremviste for det meste gamle mænd, der kom til Thailand for at købe tjenesteydelser af unge, nogle gange mindreårige piger (og drenge). Jeg kan huske, at det efterlod et voldsomt og usympatisk indtryk.

Når turister i Thailand støder på sexindustrien, er deres umiddelbare reaktion noget i retning af føj!" Gamle mænd med unge piger - det er ulækkert. Pigerne bliver udnyttet af slimede, gamle, vestlige mænd. Forfærdeligt, ikke sandt? Det er udnyttelse af værste skuffe.
For chartergæster som opholder sig i 2 - 3 uger på steder, som Pattaya, Patpong og Chiang Mai, uden at ofre tid på at bevæge sig rundt i resten af dette store smukke land, vil indtrykket for evigt være forbundet med sex og udnyttelse, og efterlade en negativ holdning til landet, dette gælder nok især kvindelige rejsende.

Sexturisme,....puha !!!, .....JA.
Uden at ville forsvare selve begrebet, har jeg dog lyst til at male lidt flere farver på paletten, for alt er ikke sort/ hvidt, der er mange nuancer, og en del gråzoner.
Sexturismen er ikke det du tror ved første øjekast, den har mange vinkler.

Efter at have opholdt mig i Thailand gennem længere tid, og kørt rundt i det meste af landet på MC, og boet i et lokalsamfund, har jeg set rigtig meget på første hånd, og jeg har haft det held, at min thaikæreste (selverhvervende kvinde på 45 år)har indviet mig i en stor del af Thai-kulturen og den normale levevis, som den praktiseres i det meste af landet. Sexindustrien er så at sige ikke eksisterende i det normale provins-samfund. Det er koncentreret i de områder, som betjener charter turismen.
Min kæreste og hendes familie fortæller, at myten om de mindreårige piger, som af forældre i den nordøstlige provins Isaan, skulle blive solgt til prostitution, for det meste er en myte.
Pigerne, du ser på go-go barer, er tiltrukket af udsigten til store penge, og de fleste betragter sig selv som forretningskvinder og de udnytter de udenlandske mænd, lige så meget som udenlandske mænd udnytter dem.

Historien om familiers salg af børn til prostitution er jo rædselsfuld, og findes desværre rundt om i verden, men dette er heldigvis historie i Thailand, idet landet har opnået en betydelig bedre levestandard i de seneste mange år. Ikke mindst grundet turismen.

Prostitution har altid eksisteret i Thailand, idet det har været almindeligt og accepteret at Thai-mænd med høj status, havde betalte elskerinder, men prostitution som industri eksploderede efter Anden Verdenskrig med ankomsten af ?? vestlige tropper, og derefter voksede den hurtigt under Vietnamkrigen, idet amerikanske soldater på orlov, kom for at finde en fred for en stund. Efter krigen blev Thailand et fristed for sexturister og pædofile fra hele verden. HIV, menneskehandel og børne sexslaveri eksploderede. Det var en ubehagelig situation. I 1980'erne skete der så noget, efter en række afsløringer, nyheder og vestlige ngo'ers deltagelse. Regeringen begyndte endelig at slå ned på sexturisme og børneprostitution og fik da også ryddet op i de groveste ting.

Desværre har Thailand ikke kunnet ryste hele fortiden af sig, og har på mange måder accepteret at prostitution findes. Det er ulovligt - men alle vender det blinde øje til. Det er svært at sige, hvor mange mennesker der kommer til Thailand bare for sex, men det er et meget stort antal. Dog er flosklen om de gamle tykke mænd i bar-miljøet ikke længere sand, der er langt overvejende veltrimmede unge mænd, og en del af dem finder en kæreste, som de så danner familie med. Dette ser jeg som en win-win situation.
De unge Thai-kvinder vælger naturligvis ikke de gamle tykke mænd, når der er et attraktivt alternativ, så tag Jer nu sammen og drop vanetænkningen.

Men Ok---desværre ses fænomenet stadig!!!
Mange generes af, at se den gamle mand med den unge Thai-kvinde, men der er en masser af hykleri og dobbeltmoral i dette tankesæt.

For det første: Hvor er harmen henne, når det sker i Vesten? Når Michael Douglas ses med sin 25-år yngre hustru Catherine Zeta-Jones, Harrison Ford og Callista Flockhart? Eller omvendt - Demi Moore og Ashton Kutcher? Eller forarges vi bare over, at det ser ud som om den gamle grimme mand, der ikke havde succes hjemme, besluttede at rejse til Asien og "udnytte" en fattig, uskyldig, "naiv" pige? Vi bliver forarget når vi ser den gamle hvide fyr, med en ung asiatisk pige, samtidig med at vore kvinder køber stakkevis af sladder magasiner om, hvordan Alex Baldwin bliver gift med en pige der er 30 år yngre end ham.

Thailand gjorde et stort stykke arbejde i 1990'erne på at rydde ud i de værste uhyrligheder, og du kan bare ikke længere gå rundt med en 14 årig, heldigvis. De piger, du ser i Nana Plaza, Patpong eller Pattaya er myndige, selv om mange ser yngre ud. Østens kvinder bedømmes ofte som værende mindst 10 år yngre end deres faktiske alder.
Findes der mindreårig prostitution? Helt sikkert, men det er ikke almindeligt accepteret, og det findes desværre også i alle andre lande i verden. Embedsmændene i Thailand vender det blinde øje til en masse ting, men 14-årige, der arbejder i barer går ikke længere.

"Hvad så?" siger du, "Selv hvis de er myndige, bli’r pigerne stadig udnyttet ".

Bli’r de det ? Ja men det kan nok ses fra flere vinkler. De fleste af de prostituerede kommer fra et område i Thailand kaldet Isaan i nordøst. Det er den fattigste region i Thailand og Isaan-pigerne ved, de kan lave en masse penge på at være prostituerede. Det er nemt at begynde, det kræver ingen kapital og kun meget lidt engelsk, og pengene er gode, ofte 10 gange den løn som en faglært bygningsarbejder tjener. De fleste af disse piger har som regel en veninde, som er prostitueret, og som fortæller dem om de store penge.

VEDR. Udnyttelse. !!!!!!!! Det kan somme tider være svært at se hvem der udnyttes mest... Enlige naive vesterlandske mænd, eller thailandske forretningskvinder i bar miljøet.. !!!!!
Der er et udtryk, der hedder "den hvide mands byrde." Det vedrører det faktum at vesterlændinge føler, at vi har et ansvar for at redde fattige nationer og folk. Vi ser disse piger, og mener de bliver udnyttet. Og vi vil forsøge at finde måder at give dem et bedre liv.
Men gør dig nu ikke alt for fine tanker, barpigerne ved præcis hvilke knapper de har lyst til at trykke på. De ældre kvinder sørger for at de nye piger lærer tricks.

Men der er et enormt antal af mænd, der kommer til Thailand, som forelsker sig i en bar pige, og derefter forsøger at redde hende fra hendes "forfærdelige" liv. De mener at hun bare er en pige, der sidder fast i en dårlig situation, men givet de rette omstændigheder, ville hun helt sikkert gå i skole og få noget ud af sig selv. !!!!!

Men ved du hvad? De fleste af disse piger ønsker ikke at blive frelst. De ønsker blot at tjene en masse penge, så de kan komme hjem til provinsen og bygge en supervilla. Du er bare en ny tegnebog for dem, en der kommer til at betale deres og familiens regninger. Og hvis de ender med at "date" dig, er det simpelthen fordi du støtter dem økonomisk. Så enkelt er det.

Mænd er malkekvæg for disse piger.

Vi ser på prostitution i Thailand gennem vestlige øjne. Vi mener, at hvis der er en gammel mand og en ung kvinde, så må det være udnyttelse der foregår.
Men det er, fordi vi i Vesten sætter lighedstegn mellem sex og kærlighed og udsigten til prostitution er beskidt. Men thaierne har en meget anden opfattelse af sex og kærlighed.

Sex i Thailand indebærer et enormt sæt af modstridende værdier. Thailand er en meget konservativ kultur. På den ene side er prostituerede generelt betragtet som lavere klasse og erhvervet er set ned på. På den anden side har rige thailandske mænd ofte haft "en kone til venstre hånd" (som det vist hed før i tiden)og det har gennem tiderne været accepteret eller tolereret, så længe familien ikke led materielt. Denne side får thaimændene nu tilfredsstillet i den moderne sexindustris regi.

Det er en ofte overset kendsgerning at langt størstedelen af omsætningen i sex industrien i Thailand kommer fra lokalbefolkningen. Vestlig sexturisme blegner i sammenligning med det lokale forbrug. Forskellen mellem thailændere og vesterlændinge? Thaierne er mere diskrete!!!!!

I Thailand, er prostitution blot et job og prostituerede er simpelthen arbejdere. DOG !! I denne stærkt klassificerede sociale struktur, ville rige thai familier aldrig have en datter, der var en luder, eller have en søn, der giftede sig med en.

Men i forhold til Vesten, hvor vi virkelig ser ned på prostituerede, og besværliggør deres liv ved at gøre dem til lavstatus-kriminelle, er den sociale stigmatisering i Thailand ikke nær så så slem. Thaierne omgås de prostituerede ude i samfundet på samme måde, som de omgås alle andre.

Faktisk har de fleste prostituerede, thailandske kærester eller ægtemænd. Hvorfor? Fordi prostitution bare er pigens job. Det er et job, der giver en masse penge og den thailandske kæreste er ligeglad. Arbejdet er adskilt fra hverdagen.

Thaier sætter ikke lighedstegn mellem sex og kærlighed, som vi gør i Vesten; relationer handler ikke kun om kærlighed. Det er mere komplekst end det. I Vesten spørges der altid : "Elsker du ham?" Som om det er det eneste der betyder noget. Hvis pigen i Danmark kom hjem og fortalte sine forældre, at hun elskede en arbejdsløs bums, ville de så være lykkelige? NOK ikke, men "hvis hun nu ELSKEDE ham, ville det så være tilstrækkeligt,,,, NÆPPE.

I Thailand betyder klasse, job og familie lige så meget som kærlighed (hvis ikke mere). Hvis en overklasse-thailandsk pige har fundet kærligheden med en taxichauffør, vil familien sætte en stopper for forholdet. Det ville være ligegyldigt, hvor meget de var forelskede.
Det samme med de piger, der går med udlændinge, fordi FALANG-kæresten giver penge, sikkerhed og en højere social status. En mand skal være i stand til at sørge for sin familie, og en thailandsk kvinde som kan hjembringe en sådan mand, giver anledning til at hun får højere status i familien. Og familiens status i landsbyen øges.

Sikkerhed og klasse aspekter af relationer i Thailand kan ikke undervurderes. Det er meget vigtigt. Og i dette hierarki er vesterlændinge højt placeret, fordi der med dem kommer sikkerhed, penge, stabilitet. At komme sammen med en vesterlænding (mand eller kvinde), bringer som regel denne sikkerhed.

Og mens familien ikke ligefrem nyder at deres datter er prostitueret, synger de en anden melodi, når pengene begynder at rulle ind. At være prostitueret er dårligt, indtil pigen begynder at tjene penge, fordi kvinder i Thailand menes at skulle tage sig af deres familier.

Der er landsbyer fyldt med dyre palæer oppe hos de fattige landbefolkninger i Thailand, som er blevet betalt af thailandske piger, der blev prostituerede, og som lavede masser af penge, og var i stand til at forøge levestandarden hjemme hos deres familier.

På min tur MC tur til Malaysia fortalte en pige mig, at hun havde tjent $ 55.000 USD =på et år. Hun var absolut ikke tvunget afsted , men ville ikke holde op, fordi pengene var så gode, og hun kunne sørge for sin familie, og selv leve som en prinsesse, som hun udtrykte det. Beløbet skal sammenlignes med at gennemsnits lønnen i Thailand er ca. 2.500 USD / år og at mindstelønnen er 1.860 USD/år.

Thailændere ser ikke helt det samme som vi, når de ser prostitution.

Min pointe er, at vi ser på prostitution i Thailand med vores vestlige værdier og moral, og erklærer, at disse uskyldige piger bliver udnyttet af gamle mænd og har brug for at blive frelst. Men hvad skal vi redde dem fra, og til hvad.
Handler det om, at vi bare vil gavne vores egen samvittighed? Eller er det fordi alt er så provokerende åbenlyst, og vi ville hellere ha' at disse mørke sider af menneskeheden blev holdt bag lukkede døre? Sådan som der også argumenteres vedr. prostitutionen i Danmark. NED MED RULLEGARDINET
Måske det virkelige problem er, at vi bare ikke ønsker at vide det eksisterer.
Jeg har en dejlig voksen kæreste i Thailand og har intet behov for at gå til prostituerede, og jeg synes da også at en 50-60 årig og en 18-årig sammen, er helt skævt, men hvem er jeg til at dømme, så længe forholdet drejer sig om to voksne myndige personer.

Hvis det er økonomien der er til diskussion, og om hvem der udnytter hvem, kan jeg komme i tanker om, at det forgår i Danmark hver dag
BLOT ER PRISEN LANGT HØJERE.

Det grundlæggende problem er manglende uddannelse, men her stormer kvinderne heldigvis frem, og er meget mere målrettede end mændene. Så vi kan håbe at problemet løser sig selv inden for en overskuelig fremtid.

Så næste gang du er i Thailand, skal du ikke være så hurtig til at dømme. Vi rejser for at lære om andre kulturer - bliv ikke chokeret, når andre kulturer har andre holdninger om ting som sex og kærlighed, eller alt muligt andet for den sags skyld.

Mange varme hilsner til dem der gad læse hele smøren
Keld
Man kan godt drikke uden at more sig.
 
1viggovax
en lang god smøre, som dog kan skrives sådan, kan du ikke lide lugten i butikken ja så smutBla bla bla
 
hugoboerge
Her er lidt yderligere laesestof. Indlaegget "Misforstaaelser om Thailand" koerer faktisk kun omkring emnet "prostitution".

Maaske ville det vaere mere hensigtsmaessigt at kalde indlaegget for "Observationer omkring protistution i Thailand".

http://en.wikiped...n_Thailand

Prostitution i Thailand er ikke noget nyt ogsaa taget i betragtning at det er verdens aeldste profession.

Mit foerste kendskab til Thailand og lad os sige prostitution i Thailand var i 1966.

Nu har jeg aldrig vaeret soemand, men jeg var dog paamoenstret et skib for at udfoere specielle opgaver. Turen gik ogsaa til Bangkok, men eftersom der var koe for at komme i havn maatte skibet vente ca. een uge, hvor vi bare laa paa reden og kunne kigge ind til det forjaettede land.

Indsejlingen til Bangkok op ad Chao Phraya floden var noget af en oplevelse hovedsageligt fordi der var motorbaade fyldt med damer der fulgte med skibet. Den beroemte k****lejder blev saa smidt overbord saa damerne kunne "kapre" skibet. Hvad de saa ogsaa gjorde. Der var en besaetning paa ca. 40 mand inkl. en stewardesse og der var ca. 80 thai piger ombord paa skibet ved indsejlingen til Bangkok.

Der er et billede af damerne i motorbaad i artiklen nedenfor plus et billede hvor de kravler op ad den beroemte lejder.

http://www.snesej...bill77.htm

Saa protistutionen var i fuld sving til glaede for alle soefolk.

I begyndelsen af 1968 kom jeg saa til Bangkok som 21 aarig.

Vietnam krigen var i fuld sving paa det tidspunkt og til glaede for de amerikanske soldater havde myndighederne i Bangkok lavet en hel ny vej "Petchburi Dad Mai" eller Petchburi extension road. Den var i forlaengelse af den gamle Petchburi Road. I dag hedder det blot Petchburi Road.

Men til glaede for de amerikanske soldater som kom paa 5 dages R&R (rest and recreation) bestod Petchburi forlaengelsen kun af hoteller, vaertshuse og vaskehuse.

Soldaterne paa R&R fyrede bare penge af og forstaaeligt nok for de vidste jo ikke om oplevede at komme tilbage paa endnu en R&R tur eller bare det at overleve Vietnam.

De penge som amerikanerne fyrede af paa de 5 dage var der ingen europaer, skandinav osv der kunne konkurrere med saa vi faerdedes slet ikke paa de steder hvor amerikanerne kom.

Saa vi kom paa nogle barer som hed "Silver Star", "Club 99" begge beliggende paa Silom Road samt nogle barer paa sidegader til Surawongse Road. Patpong Road var en paen gade dengang med gode restauranter (Mizu's Kitchen ligger der den dag idag og dugene er endnu ikke blevet skiftet ud).

Go go barer fandtes ikke og pigerne paa ovennaevnte 2 steder var paent klaedt paa faktisk i selskabskjoler. Hvis man var gode venner med nogle af pigerne kunne man undgaa bar fine og bare give dem penge til taxa saa dukkede de op hjemme efter at baren var lukket.

Det var saadan set hvad farangerne bedrev, men hvad med thai maendene ? Mange thai maend havde en mia noi (minor wife) men af andre muligheder var der saa bordeller samt thai natklubber. Vaskehuse dengang er ikke som det er i dag.

Som farang kom man sjaeldent paa Thai natklub - faktisk rimelig dyrt. Da jeg arbejdede i Chinatown gik vi nogen gange til frokost paa Thai natklub hvor man bl.a. havde en 3 retters farang menu eller Thai menu plus hele orkestret plus sangerinder. Hvis man var ude med thai kolleger kunne det godt haende at man lige pludselig havnede paa et eller andet lyssky bordel i Chinatown.

Efter at have arbejdet i Chinatown et aars tid gik turen til Chiangmai. Hver maaned rejste jeg rundt i hele nord thailand i 14 dage. I alle de provinsbyer jeg besoegte levede protistutionen i bedste velgaaende. Paa nogle hoteller var gangene fyldt op med damer saa man daarlig nok kunne komme ind paa sit vaerelse eller hvis det ikke var tilfaeldet ville der vaere en bellboy som hurtigt kunne skaffe noget selskab.

I selve Chiangmai dengang saa var der Thai natklubber men i de smaa side soier var der en masse frisoersalon'er som var et skalkeskjul for prostitution. Damerne fik sat deres haar op til narrestreger og udover det var de ogsaa klaedt paent paa, saa hvis man gik en tur i biffen med en af de damer var der ikke nogen der ville tro det var en prostitueret man var ude med.

Udover at der var amerikanske soldater var der ikke den maengde af turister man ser i dag. En flybillet til Thailand i 1960'erne var ikke helt billig og charter rejser til Thailand eksisterede ikke.

Verden har aendret sig. Jeg synes ikke til det bedste for det var en utrolig fantatisk tid at opleve Thailand dengang, men naar man ser Thailand i dag f.eks. Patpong, Nana Plaza, Soi Cowboy samt Pattaya saa er det andre tider.

Dog een ting har ikke aendret sig og det er Coffee Shop'en paa Nana Hotel. Da jeg oplevede Bangkok for foerste gang var Nana coffee shop fyldt med damer og det er den stadigvaek og nu staar de endda ude paa parkeringspladsen.

Det er heller ikke hver dag at et vaskehus/massagehus faar en hel soi opkaldt efter sig. Det er faktisk tilfaeldet med soi 12 paa Sukhumvit som ogsaa er kendt for at vaere "Soi Darling" efter det beroemte vaskehus ved navn "Darling Massage". Stedet eksisterer stadigvaek.

Thai maend i dag tager til Ratchada Road hvor det vrimler med massagehuse. Mig bekendt er faranger ikke velkomne efter hvad jeg har hoert.

Ovennaevnte har intet med "misforstaaelser" at goere. Saa undskyld paa forhaand.

Jeg er imod at unge piger og mindreaarige bliver udnyttet. Voksne damer vaelger selv hvad der er bedst for dem selv og deres familier.

Oppe i Isaan er der et sted der har navnet "Little Switzerland" og som er en Moo Baan som er fyldt op med luksushuse bygget af Thai damer som har arbejdet i Schweiz.
 
rinpoche
krydolf skrev:

[quote]Sexindustrien er så at sige ikke eksisterende i det normale provins-samfund. Det er koncentreret i de områder, som betjener charter turismen.


Haha, jeg må le.
 
Anonym Bruger
rinpoche skrev:

krydolf skrev:

[quote]Sexindustrien er så at sige ikke eksisterende i det normale provins-samfund. Det er koncentreret i de områder, som betjener charter turismen.


Haha, jeg må le.


+1

Ellers en ok artikel til et efterhånden kedeligt emne....

dog studser jeg lidt over denne:

idet landet har opnået en betydelig bedre levestandard i de seneste mange år. Ikke mindst grundet turismen.


Jeg mener at mange fejlagtigt vægter turismen større værdi for den thailandske økonomi end den egentlig udgør. Mener at man siger 10% af BNP. Dog skal man heller ikke glemme de indirekte tal som fx de penge som thailandske piger sender hjem fra farangland når de er blevet gift med en turist, eller de beløbet de stakkels farangmænd som nummer 10 i køen sender til deres ny-udkårne bar-prinsesser.
Redigeret af Anonym Bruger d. 17/07-2014 14:45
 
hugoboerge
JS skrev:

rinpoche skrev:

krydolf skrev:

[quote]Sexindustrien er så at sige ikke eksisterende i det normale provins-samfund. Det er koncentreret i de områder, som betjener charter turismen.


Haha, jeg må le.


+1


Det eksisterede for lang tid siden i det normale provins samfund, ref mit indlaeg.
 
Anonym Bruger
hugoboerge skrev:

JS skrev:

rinpoche skrev:

krydolf skrev:

[quote]Sexindustrien er så at sige ikke eksisterende i det normale provins-samfund. Det er koncentreret i de områder, som betjener charter turismen.


Haha, jeg må le.


+1


Det eksisterede for lang tid siden i det normale provins samfund, ref mit indlaeg.




ja he he, her i khon kaen er der midst 30 små thaibordeller, kamufleret som karaokee barer, hvor det vrimler med unge thai drenge der lige skal prøve et slag k.... og disse steder er enten ejet eller beskyttet af politifolk, så her er der ingen prostitution, det bare steder man kan kalde knaldhytter.
 
Kim Ludvigsen
rinpoche skrev:

krydolf skrev:

[quote]Sexindustrien er så at sige ikke eksisterende i det normale provins-samfund. Det er koncentreret i de områder, som betjener charter turismen.


Haha, jeg må le.


Det gjorde jeg også, da jeg læste det. Han trækker dog lidt i land senere:

Det er en ofte overset kendsgerning at langt størstedelen af omsætningen i sex industrien i Thailand kommer fra lokalbefolkningen. Vestlig sexturisme blegner i sammenligning med det lokale forbrug. Forskellen mellem thailændere og vesterlændinge? Thaierne er mere diskrete!!!!!


Omend han påstår, at de lokale benytter de samme sexområder, hvilket naturligvis er noget pjat. Mange af de turistrettede steder får de slet ikke lov at komme ind.
Mvh. Kim
Ferie i Thailand:
http://rejse-til-...
 
http://rejse-til-thailand.dk
Anonym Bruger
En helt anden type prostitution er også temmelig udbredt, nemlig barpiger der 'servicerer' turister, tjener kassen og derefter 'barfiner' unge, 'handsome' og veltrænede thaifyre på dertil indrettede steder.
 
FarangDingDong
rinpoche skrev:

krydolf skrev:

[quote]Sexindustrien er så at sige ikke eksisterende i det normale provins-samfund. Det er koncentreret i de områder, som betjener charter turismen.


Haha, jeg må le.


Den bemærkning fik også mig op på dupperne med det samme.

Det er mit indtryk at sex-turismen udgør mindre end 1 procent af den samlede prostitution i Thailand. Karaoke barer, massage klinikker, hoteller og specielle resturanter overalt i Thailand. Derudover har mange massage klinikker sideløbende escort service hvor de har en liste med piger de kan ringe til hvor de så på motorcykel kører ud til kunden.
På hoteller i provinsbyerne er der livlig aktivitet fra aften til de sene natte timer.
Livet er for kort til lange underbukser
 
1viggovax
jeg tit undre mig over alle de .. resort .. der er på landet, isaan, intil jeg selv sov der i 14 dage i maha saham området hvor jeg er ved at bygget et hus til min kone, der kan man leje et rom for 100 b i timen og det er jo til thaimænd der mødes med deres service piger, der blev grint i krogene af ham falangen, mig , som jo så betalte 600 b for et rom med to dobelt senge og kun en pige, kone , så jo de finder deres måde på landetWink
og stadig kan du ikke klare det, eller ønsker at lave ændringer , jo så bliv du hellere hvor du er,
jeg kan ikke lide muslim lande, kommunist lande ovs, og jeg kommer der aldrig, jeg elsker thai og thailand på godt og ondt og vil ikke lave om på thai eller thailandSmile
 
Bade-Dyr
Først tak til @hugo for hans indlæg, det var skønt at læse.

Så vil jeg da tilslutte mig i andre omkring at de steder findes over alt i Thailand, også i de små by med mere, selv om de en del steder er "pakket" lidt pænere ind, så man ikke lige ved første (eller anden) syn ser dem.

Jeg tro ikke det holde vand det med at der forventes at Manden sørger for kvinden.
Nu tager jeg udgangspunkt i vores omgang kreds, konen veninder med mere.
Der er kun 2 forhold hvor manden forsøger kvinden som ikke arbejder pga manden gode løn.
I alle de andre forhold at de 2 om at arbejde, klare hverdagen Sammen.
Og i langt de fleste af de forhold er det kvinderne der tjener 2-3-5 gange deres kæreste / ægtemand løn. Pga de har taget uddannelse der giver dem en bedre løn.
De kvinder der er single med god løn, hjælpe deres familie, samt spare op alt de kan, da de godt er klar hvem der kommer til at betale største delen af et hus i fremtiden, hvis/når de finder manden at dele deres hverdag med.
 
FarangDingDong
En af mine engelske venner åbnede for 9 år siden en kiosk med sin kone ude på landet 550 km nordøst for Bangkok.
Inden for de første par uger var der en dag hvor nogle af de locale landsbykatoy’er kom og sad ved bordet uden for kiosken og bestilte øl og lao khao.
Da de efter et par timer gik igen, spurgte englænderen sin kone om hvor de dog havde penge fra til bare at side og drikke, hvortil hun svarede at her i området får de 20 baht for et Blow job, 60 baht for xxxxxxxx og 100 baht uden gummi.
Livet er for kort til lange underbukser
 
Spring til debat: