Turismens mørke side - Thailand
28/4-2014 kl. 19:40 - 20:35 på DR3
Kategori: Fakta

Engelsk dokumentar fra 2011. Stacey Dooley rejser til Thailand for at undersøge den mørke side af turismen. Hvert år strømmer tusindvis af turister til Thailand og nyder ekstravagante hoteller med uovertruffen service for en slik. Men hvordan er det muligt at få så megen luksus til nærmest ingen penge? For at forstå hvordan tingene hænger sammen, tager Stacey job på et hotel i Phuket. Her mærker hun på egen krop, hvilken voldsom pris den billige luksus har for de lokale hotelarbejdere, som oven i købet ofte bor i slumområder og må leve adskilt fra deres børn i månedsvis.

maik skrev:

På DR3 er der i aften en udsendelse med følgende foromtale:

bannok skrev:

den udsendelse har jeg set for lang tid siden, og damen ved ikke en brik om thailand eller thainandske forhold på nogen måde. Med andre ord, udsendelsen er lavet med manglende forudsætninger for for at lave en objektiv udsendelse, og det irreterer min blindtarm en hel del at se sådan nogle udsendelser.
Folk det ikke kender til Thailand sluger det jo rådt og tror at sådan er det, men sådan er det jo ikke.

JS skrev:

Nu har jeg set udsendelsen og må sige at det ikke var min kop te

....en værre rodet omkring følelsesporno der ikke rigtig kan finde ud af hvor det vil hen...andet end at redde Thailands fremtid via et program på en times varighed.

For det første er 'journalisten' ret ulidelig...en forkælet naiv britisk pige med en irriterende stemme, kropsprog samt hendes latterlige smil og falske medlidenhed. Dybt imponeret over alt hvad hun ser.

Programmet starter i hotelbranchen hvor vi får af vide hvor synd det er at medarbejderne kun tjener 250-300 THB pr. dag...når nu de har børn (åbenbart alle uden fædre) der skal forsørges hjemme i landsbyen, og hvor synd det er at de ikke kan se disse børn som de i øvrigt selv har valgt at forlade.

Her bliver seerne første gang stillet overfor programmets egentlige tema, nemlig at det er turisternes skyld det hele.

Turister der bor for 1300 THB pr. overnatning, hvilket ifølge journalisten er uhørt billigt. Moralen bliver at turisterne bør lægge drikkepenge til stuepigerne for på denne måde at retfærdiggøre deres tilstedeværelse. Tak for det! Hun glemmer bl.a. at uden turister, ville disse piger slet ikke have et job. Og hvem skummer egentlig fløden her?

Hotellerne giver jo blot den mindsteløn som regeringen har sat og hvorfor skulle ét hotel give de ansatte mere? For så at hæve priserne el. mindske serviceniveauet for turisterne, som så vælger nabohotellet?

Derudover 'glemmer' journalisten alt om ting som markedsmekanismer osv...nok om det.

Så møder man 'Khun Nid' som arbejder i hotellets bar, hun tjener ca. sølle 500-600 THB pr. dag (hendes drikkepenge bliver selvfølgelig ikke nævnt, men dem jeg kender af serveringspersonale siger at det ikke er unormalt med 400-700 THB pr. dag i drikkepenge).

Dette ser man bort fra og konstatere herefter at det er synd for Nid at hun skal betale samme pris som turisterne på Starbucks!!

Hun mener altså grundlæggende at thaierne bør have fordele som turisterne ikke har, og samtidig tjene væsentligt mere end de gør nu. Hun konkludere at thaierne har det skidt fordi turisterne bor på fede hoteller og ser i øvrigt helt bort fra at turisterne har knoklet og sparet op et helt år for at komme derned og nyde en dejlig ferie på et par ugers varighed...

Sådan fortsætter programmet....seerne skal have ondt af thaierne og turisterne er nærige og onde.

Men det egentlige problem ligger jo i Thailands politik og hele samfundets opbygning. Vi kan vel blive enige om at systemet i Thailand er råddent, men det er ikke turisternes skyld.

Jeg kunne finde mange lande der er værre end Thailand, men åh nej, Thailand er jo vores alle sammens kæledægge.

Ja, det er synd at grådige entreprenører stjæler land fra befolkningen, men husk nu på at landet styres af den slags mennesker...den dårlige samvittighed hældes igen over på turisterne. Det er vores skyld at landet er korrupt. Kunne man rette sit kamera mod de lokale myndigheder? mafiaerne? nej nej...

Så kommer vi til 'Full Moon' fester...

Full Moon fester er bestemt heller ikke min kop te, unge idioter der skaber sig åndsvagt, pisser og brækker sig i vandet, smider om sig med affald og slutter af med at duske nogle tilfældige piger med klamydia....men det er sgu ikke min skyld at øen har gjort sig til det den er

...og de lokale står og snøfter, men hvem har i virkeligheden skabt det cirkus? og hvad tjener de lokale på turismen? Bønder fra Isaan ville sælge deres mormor for samme månedlige indtægt som øboere på Koh Phangan.

Journalisten er oprørt over at nogle mænd har købt en spand sprut for 100-200 THB...men tænkt lige over hvor meget disse boder tjener hver måned, udover alle de stoffer de sælger.

og fiskerne? hvis velnæret koner sidder og slapper af mens børnene render rundt og leger og mændene er ude og fiske? hvem sælger de egentlig fiskene til? nå nej, det er den hvide mands skyld..

Journalisten taler til seerne og thaierne på en barnlig og nedladende måde. Hun er overrasket over at det hele drejer sig om penge...vågn nu op pigebarn, hvad havde du regnet med?

Hun er oprørt over at unge stive Englændere kommer til skade i Thailand og nogle dør, hun nævner hvor hårdt det er for de lokale frivillige at skulle håndtere lig...uden i øvrigt at overveje de kulturelle og religiøse forskellige mellem England og Thailand.

Til sidst handler programmet om hendes egen lille kamp for nogle fiskere, hun tror at hun har reddet de lokale pga. ét møde med en ligegyldig regeringsrådgiver (der sikkert har aktier i de selskaber der står bag byggerierne).

snip snap snude så det den udsendelse i hus og klar til at blive solgt til BBC...så kan den naive (wannabe) antropolog finansierer sine næster studieture...

JS skrev:

Nu har jeg set udsendelsen og må sige at det ikke var min kop te

....en værre rodet omkring følelsesporno der ikke rigtig kan finde ud af hvor det vil hen...andet end at redde Thailands fremtid via et program på en times varighed.

For det første er 'journalisten' ret ulidelig...en forkælet naiv britisk pige med en irriterende stemme, kropsprog samt hendes latterlige smil og falske medlidenhed. Dybt imponeret over alt hvad hun ser.