Se indlæg
Ludere, lommetyve og ladyboys..
|
|
rinpoche |
Lagt på d. 21/02-2014 10:39
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
Således tilbragte jeg juleaften i Takua Pa i Phang Nga provinsen anno 2013. Hvem kunne ønske sig mere? Jeg syntes, at der skulle ske et eller andet, det var jo juleaften, så jeg begav mig op på hovedvejen, kørte et par hundrede meter og sørme om der ikke lå en blinkende karaokeshop, heldigvis udendørs og heldigvis uden musik. Fedest, her skulle jeg ind. Jeg blev modtaget af 5 fede ludere og 2 ladyboys, Dette skulle nok blive - i det mindste - moderat underholdende. Først fingerede jeg ikke at kunne tale et ord på thai, men det var mildest talt counterproductive, for der var ingen der fattede en hujende fis på engelsk. Frisk proklamerede jeg: "I dag er det en farang helligdag, så jeg vil gerne udbede mig fornøjelsen af at traktere dette mageløse personale med en omgang eller 2" Hektisk aktivitet udfoldede sig pludselig i det fordums kundeløse etablissement. Ind rullede en serveringsvogn med et massivt opbud af ølflasker og isspande. Indehaveren indfandt sig også hurtigt, og jeg fik at vide at "Mae" også kunne lide øl. Ja tak, det fandt jeg ud af. En af de de småfede thai damer kom fra Trang. Ahh, min favouritprovins. Vi blev hurtigt "drinking buddies". Det var absolut alarmerende hvor meget hun og de andre kunne drikke, og der gik kun en såre liden stund hvorefter det var tid for en omgang mere. "Waffor en helligdag, har Farang så i dag". "Det er juleaften, min gode Trang veninde". "Hmm.... Det er så lidt lissom Loy Kratong, er det ik`?" "Præcis". I takt med af vores "indsigtsfulde samtale og dybe venskab" udviklede sig, fortalte hun mig hviskende, at "Mae" ejeren af dette prægtige emporium bongende mig 10 baht mere per øl end at hun ville gøre thai gæster. Jeg var selvfølgelig dybt indignereret over en således eklatant mangel på retfærdighedsbehandling og udbrød prompte: "La` os få en omgang mere". Dette blev såre vel modtaget. Den ene af de 2 residerende ladyboys havde tidligere optrådt i Caberet Show hos Simon Caberet på Phuket og følte nu tiden inde til at opløfte sin spæde røst til et par karaoke numre. Sukkkk... Åh, nej. Til min afgrundsdybe forbløffelse var han ikke kun en fremragende sanger, men en helt enestående sanger. Han sang fuldstændig som en kvinde, og med en ren, skær og indlevende stemme ledsaget af forbløffende toneomfang. Det var simpelthen verdensklasse. Jeg er normalt ikke den store ynder af skønsang - for nu at sige det mildt - men kan dog godt se indlysende talenter. "Nu skal do høre her min gode Katoey, kunne do tænke dig at optræde eksempelvis i Danmark for vores residerende thai samfund? De vil elske dig". Han glattede håret med sit løse håndled for gu` ved hvilken gang, gjorde et koket kast med hovedet - virkede dog temmeligt teatralsk - inden han replicerede med et dybt og livstræt mæle: "Hvornår ska` jar komm`?" Vi udvekslede telefonnumre og jeg forhandler stadig på kontrakten. Den anden Katoy var af yngre årgang, så faktisk nydelig ud med sine nyligt indkøbte plastikattributter. Han følte ingen grund til at forstille sig og det var lidt pudsigt at høre en sådan lille fyr ... ahem... dame .. whatever...tale med en stemme som Curt Cobain. Han var i sorg, betroede han mig, hans 40 år ældre schweziske mand var bortgået ved døden for nyligt. "Det var dæmele trist, unge dame. Ska` vi drikke hans skål"? Det livede ham/hende betragteligt op og ind rullede serveringsvognen igen med massive mængder af øl og isspande. "Mae" var der som et skud og skænkede med rund hånd op til alle og ikke mindst til sig selv. Det bliver sgu dyrt det her, men hvad, det er kun Jul èn gang om året. Et par thai gæster indfandt sig også, men de fik kun begrænset opmærksomhed, idet "the big farang spender was in town" Dog defilerede "Katoey skønsang" hen til dem og opvartede dem med lidt nusseri. Jeg var selvfølgelig rystet over at min Katoey ven og kommende forretningspartner så åbenlyst svigtede mig, men min fede Trang veninde vidste præcis hvad der skulle til: "En omgang mere khun Mae". Jeg blev næsten helt sentimental over den sjælden sete empati som min risfede Trang veninde udviste. Enestående! Will you marry me? Jeg gør det prægtige personale uret. Der var faktisk en lille dame fra Udon Thani, der ikke var fed. Hun var en lille spirrevip på højest 40 kilo der tilmed kun drak rød sodavand. "Nahm Daeng" referede jeg til hende af indlysende årsager. På et tidspunkt skulle vi have et gruppefoto, jeg sad sammen med Trang damen og Nahm Daeng mens min troløse Katoey forretningspartner tog billedet. Nahm Daeng vendte sig i øjeblikket om og gav mig et ordentligt smækkys. Det var jeg ikke helt glad for, guderne må vide hvor hun havde været før. Nå, man skal nok ikke være så sart. Jeg havde nu efterhånden fået et par øl, omend mine freeloaders havde onduleret langt hovedparten, og jeg følte trætheden melde sig. Jeg bad selvsikkert og uden at ryste på hånden om regningen, WTF? 2.500 baht? Nå ja, jeg fik jo også lagt 10 baht ekstra per øl fordi jeg var farang. Jeg skulle trille hjemad, men ikke i bilen. Jeg havde vist fået lidt for meget og i øvrigt var der højst 500 meter hjem til Water Palm Resort. En af de f... nej, trivelige damer på etablissamentet tilbød glædesstrålende at køre mig hjem i min bil. "Ja tak, unge dame, du kan jo hverken gå eller stå" Hun var fuldstændig bælgøjet. "Jeg er så udmærket i stand til at navigere hjem på egen hånd, men jeg takker for tilbuddet". "Woffor ska` do hjem nu"? Spurgte den mere end selskabeligt overrislede unge dame. "Jamen, klokken er da mange og I skal vel lukke nu"? "Nej da, ikke så længe du hælder drinks på os". (Lidt omskrevet) Men det var det hun mente. "Du kommer da igen i morgen, ik` ? Så skal vi alle sammen til Koh Ko Khao sammen med Mae"? Jeg var ikke et spor i tvivl om hvorledes denne potentielle udflugt til øen skulle financieres, så jeg undskyldte mig med at jeg var tilbøjelig til at lide af søsyge og ikke kunne klare den 5 minutter lange færgefart på totalt fladt vand.... (Jeg nævnte ikke at jeg lige havde været på et 3 dages liveaboard til Similan øerne i høj sø) DET kunne hun sørme godt forstå, søsyge... og jeg fik en minutiøs gennemgang af hendes dårligdomme lige fra knyster til indgroede tånegle. Det var jo meget oplysende, omend ikke særligt opløftende, så jeg løsrev mig med liden fortrydelse og dappede hjemad på apostelenes heste. "Happy New Year" fik jeg som afskedssalut, det syntes jeg var kært. Alternativ juleaften, men ikke uden sine stunder. Redigeret af rinpoche d. 21/02-2014 10:45 |
|
|
Kim Ludvigsen |
Lagt på d. 21/02-2014 11:31
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 2627 |
Ja, det må være det, man kalder alternativ jul. Jeg kan regne ud, at du ikke havde junior1 og junior2 med. Med hensyn til skønsangen, du tror ikke de der +10 baht-øl har påvirket dømmekraften? Under alle omstændigheder, tak for beretningen, men det var efterhånden også ved at være på tide, at du kom med en ny en. |
|
|
Papa |
Lagt på d. 22/02-2014 11:55
|
Øvet medlem Antal indlæg: 245 |
Tusinde tak for en rigtig god beretning. Det lyder som om du har haft en rigtig hyggelig dag |
|
|
lung |
Lagt på d. 24/02-2014 17:19
|
Øvet medlem Antal indlæg: 365 |
fin lille juleberetning, jeg har det med at søge artsfæller lige netop denne dag, jeg er ikke i tvivl om at jeg ville ha forsøgt at få sangfuglen til at synge "withe christmas" så der kunne blive bare lidt julestemning.. lung |
|
|
rinpoche |
Lagt på d. 25/02-2014 08:51
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
Kim Ludvigsen skrev: [quote]Ja, det må være det, man kalder alternativ jul. Jeg kan regne ud, at du ikke havde junior1 og junior2 med. Det havde jeg ganske rigtigt ikke, de var væltet kl. 20.00 som følge af alle strabadserne fra vores Similan tur. Med hensyn til skønsangen, du tror ikke de der +10 baht-øl har påvirket dømmekraften? Dette kunne meget vel have været tilfældet, men på daværende tidspunkt havde jeg højest fået 2 glas øl, mest bestående af massive isklumper. Han var helt åbenlyst x-factor materiale - og som sagt - jeg er ikke den store fan af skønsang, der skal virkelig noget til for at begejstre mig. Under alle omstændigheder, tak for beretningen, men det var efterhånden også ved at være på tide, at du kom med en ny en I lige måde, Kim, i lige måde |
|
|
GAMBIT |
Lagt på d. 27/02-2014 07:41
|
Erfarent medlem Antal indlæg: 1244 |
Lyder som en hverdag
Too much agreement kills a chat.
- Eldridge Cleaver |
|
|
rinpoche |
Lagt på d. 27/02-2014 08:34
|
Ekspert medlem Antal indlæg: 5069 |
Det var en helligdag ... |
|
Spring til debat: |